Et spillested i blomstring

Der lød et ramaskrig da Stengade 30 for snart et halvandet år siden måtte kaste håndklædet i ringen og lukke pga. rod i baglandet. Dengang skrev jeg en form for nekrolog i et forsøg på at hive lukningen ud af mediehysteriet omkring Michael Jackson’s død. Siden dengang er jeg flyttet til København og sjovt nok blevet en del af den dejlige gruppe frivillige på det nu genopståede Stengade.

Derfor dette indlæg, da jeg ofte bliver spurgt om hvordan det går Stengade, og jeg tænkte at det var tid til at opsummere på hvordan det så er gået Stengade de første 3 måneder. Ikke alene jeg, som kun havde sat mine fødder 2 gange i den gamle malerfabrik inden for de sidste 7 år af Stengade 30’s levetid, men også tusindevis af andre musikglade mennesker begræd lukningen i sin tid. Denne sorg var blevet vendt til et kæmpe smil fyldt med kærlighed da Stengade i september 2010 atter åbnede dørene op og holdt en kæmpe åbningsfest som varede i hele 7 dage (nærmest som i eventyrene). Tusindevis af publikummer summede ud og ind af det nyrenoverede spillested, og der var nærmest ikke andet end ros og kærlighed i luften til de hårdt arbejdende frivillige.

Der dukker da stadig lidt ros op hist og pist, men det er også blevet hverdag på spillestedet, hvor en stor gruppe frivillige arbejder mere eller mindre alle ugens dage på at få både det interne til at køre som smurt, men ikke mindst også på at få de mange arrangementer til at hænge sammen.

Jeg bliver også tit spurgt hvordan der ser ud på Stengade nu hvor det er blevet renoveret. Mit svar er altid at stedet er blevet lidt mere shinet op, men at ånden fra Stengade 30 stadig er i god behold. Især det fascinerende spejlmosaik loft nede i kælderen (se billede nedenfor), er der ikke blevet pillet det mindste ved, hvilket har glædet undertegnede, da det er det jeg husker bedst fra den første gang jeg var på Stengade 30 i sin tid.

I dag er det den spøjse lampe af en farverig lysekrone der hænger over trappen op til første sal, som kendetegner det nye Stengade for mig:

Læserne med en fortid på Stengade 30 må have bemærket Stalingrads nye udseende på billedet allerøverst. Der er mange der er forbavset over at den berømte bar er blevet pillet ned og nu blot har funktion som rygerrum. Grunden hertil er ganske enkelt at det nye Stengade ikke har fået bevilling til udskænkning på 1. sal, og da vi samtidig ikke må have vores gæster til at stå udenfor og ryge efter kl. 22 pga. støjgener, er det derfor lækkert at kunne sende dem ovenpå. Tilgengæld er der en rigtig fin og velfungerende bar i stueetagen:

Backstage:

Den opgraderede koncertsal:

Det går alt i alt rigtig godt for det nye Stengade, hvor ikke alene de fysiske rammer har fået et pift op, men også konceptet omkring Stengade er blevet ændret. For hvor det førhen fungerede som både spillested og natklub, er det den dag i dag kun et spillested, og vi lukker derfor allerede kl. 2 (kl. 3 til Ruba’ Dub). Netop den detalje vil det helt sikkert tage noget tid at få folk til at leve med endnu.

Skulle du have fået lyst til at blive frivillig på Stengade, hvadend det gælder at stå bag baren, garderoben, entréen, som afvikler eller noget endnu mere internt (PR, kommunikation og lign), så kontakt os endelig på: frivillig@stengade.dk
Læs evt. mere om hvad det indebærer her.
ELLER møde op på Stengade på tirsdag kl. 18 til store frivillig-møde. Håber vi ses!

Stengade 30

Midt i alt hysteriet omkring et stort pop-ikons død, er nyheden om Stengade 30’s (indtil videre) endeligt som regionalt spillested, helt druknet. Selvom det er en ret afgørende faktor i krisen på den danske live-scene, og dermed endnu en gnist til den i forvejen buldrende debat, er det som om den mere eller mindre er sat i skyggen af hele mediecirkuset omkring Jacksons død og det igangværende Roskilde Festival.

Danmark er blevet endnu et vigtigt spillested fattigere. Det er med vilje at jeg siger DANMARK i denne sætning, for selvom det er et københavnsk spillested der er tale om, så er det stadig et spillested der har haft stor betydning på den ene eller den anden måde for den danske livescene, da den har givet plads til alle de små og skæve navne, som de andre større regionale spillesteder ikke har haft plads til i deres veletablerede programmer. Dermed sagt, at hvis et af de større steder lukkede, så ville det have knap så stor betydning efter min mening, da der findes rigeligt med platformer til den mere etablerede musik.

En anden ting der er mere eller mindre sindsoprivende i denne sag, er måden det er sket på. Der er ikke givet nogen konkret grund, andet end at der åbenbart har været rod i det økonomiske, hvilket der med nyetableret bagland, burde være arbejdet med at få på plads. Nu taler jeg mere af egen erfaring når jeg siger, at sådan noget foreningsarbejde og styr på økonomien altså ikke sker fra den ene dag til den anden. Da jeg selv har været med i Klostret de sidste 2 år, hvor vi sidste år stod i en lignende situation med rod i økonomien og adminstrationen, hvilket vi har været så heldige at få yderligere støtte til at løse. Men vi er stadig her lidt over et halvt år inde i det såkaldte “år 0”, kun på begynderstadie, selvom der er kommet styr på en del ting efterhånden. Stengade 30 var også i modvind på cirka samme tid som Klostret sidste år, så det er klart at de endnu ikke har fod på det hele. Efter min mening er der ikke givet nogen som helst chancer i denne sag!

Dette blog indlæg samt kommentarer på Bandbase fra en paneldebat på årets Roskilde Festival, har nogle indvendinger omkring emnet m.m. De siger mange af de samme ting som jeg havde tænkt til dette indlæg.

Når de ting så er sagt, priser jeg mig lykkelig over at der dog trods alt stadig findes steder som Stengade 30 i Danmark. Ét af dem er Pitstop her i byen, som med en sølle honorarstøtte har klaret sig igennem de sidste imponerende 16 år. Og hvilket ydermere er imponerende udover de fantastiske navne der er blevet hevet i land i ny og næ, er at stedet har klaret sig i en by som Kolding, hvor der er meget langt imellem de musiknysgerrige indbyggere. Pitstop er det eneste sted i Kolding der for alvor har fingeren på pulsen, og har turde satse mere end jeg nogensinde har set byens regionale spillested gøre.

Både Kolding og Danmark vil være fortabt hvis tendensen med at lukke de små steder fortsætter…