I lørdags havde vi vores 9. Poetry In Mono, og det var endnu engang en stor fornøjelse. Både Dad Rocks! og TM Hunter leverede fantastiske og intime koncerter, og publikum var dejligt lyttende, hvilket der også blev takket for fra scenen flere gange i løbet af aftenen. Mit (Rikke) absolutte højdepunkt på aftenen var, da Dad Rocks! fyrede op under covernummeret Gold Day med Sparklehorse fra pladen It’s A Wonderful Life (2001). Dermed ikke sagt at bandsenes eget materiale ikke kunne hamle op med det, tværtimod. Kvaliteten var så absolut i top hele vejen igennem. Dad Rocks! sluttede deres sæt af med et ekstranummer, hvor Snævar Albertsson satte sig bag det medbragte klaver og spillede en sang for/om sin søster, der har anoreksi. Et virkelig smukt øjeblik, som jeg desværre fik spoleret pga. arbejde, men som Rune til gengæld nød i fulde drag.
Vi glæder os til at se jer alle sammen igen allerede om en halvanden uge til vores 10. Poetry In Mono den 1. december, hvor vi får fint besøg af Asbjørn og Soffie Viemose.