gæsteindlæg – some speak of the future

Some Speak of The Future

Traditionen tro, får vi de bands der skal spille til blaavinyl præsenterer… til at lave et gæsteindlæg her på bloggen. Rammerne er relativt frie, så længe det bare handler om musik. I denne omgang er det Astrid og Lauritz fra Some Speak of The Future, som har valgt at lave en gennemgang af de numre der er på den EP de udgav i slutningen af sidste år. Some Speak of The Future spiller til blaavinyl præsenterer… på fredag d. 10. marts på Kulturstationen Vanløse. Køb dine billetter her.

I november udgav vi vores EP ‘The Low Tide’ på det nystartede indie label Møs Møs. Det er vores første udspil i lang tid og vi valgte at gå minutiøst til værks igennem alle dele af skabelsesprocessen. Her er lidt tanker om de forskellige numre:

‘Ashes’

Lauritz:
….er en selvbiografisk sang, der handler om at isolere sig fra verden og andre mennesker. Jeg skrev denne sang i en mørk periode af mit liv, som en slags reprimande til mig selv. Sangen fik nye trommer lige på falderebet inden den skulle mikses, hvilket er lidt utraditionelt. De gamle trommer var optaget for dårligt, så vi skiftede fundamentet ud til aller sidst….gudskelov spiller trommeslager Bjarne T. Holm(Merciful Fate m. fl) fantastisk og lige i lommen.

Astrid:
‘Ashes’ var både den første og den sidste sang, vi arbejdede med at indspille. Vi blev færdige med den ret hurtigt og så lå den bare stille længe, mens vi arbejdede med andre numre. Lige inden der skulle mixes spurgte vores producer Mads, om vi der var noget i numrene, vi ville lave om. På det tidspunkt havde vi arbejdet med det i ret lang tid, så vi havde ikke ligefrem lyst til at åbne det op igen. Men jeg havde i et stykke tid følt, at jeg havde flyttet mig lidt væk fra den måde, jeg havde sunget den på i første omgang – så vi endte med at lave et par nye takes, og det blev så ét af dem. Jeg elsker især c-stykket, som jeg synes har en lidt Kate Bush-agtig vibe. Det var også det første nummer Mads og Peter Henderson mixede – og de endte med at lave det om igen til allersidst, fordi de ikke var tilfredse. Så det er virkelig en sang, vi alle sammen har følt, vi skulle gøre vores allerbedste med.

‘Bonfire Baby’

Astrid:
Det har altid været én af mine favoritter at spille live. Et rigtig dejligt folknummer, med en markant historie og meget drama. Der er nogle rigtig gode linjer i, hvor vi altid ligesom “finder” hinanden med vores stemmer. Vi kan som regel mærke, hvor den anden vil hen, så vi synger det ret frit og varierer det altid live. Da vi indspillede vokalen til den i studiet blev jeg ret sur på Lauritz – jeg var ikke helt på toppen og syntes han pressede mig lidt for meget. Dagen efter lagde jeg mig syg i 14 dage. Så jeg gav mig virkelig for det vokaltake, men jeg er også blevet ret glad for det efterfølgende.

Lauritz:
Startede med at min lillesøster foreslog at skrive en sang med denne titel, da hun syntes at det lød som et fedt navn til en sang. Det endte med at blive til en sang, der beskriver tankerne hos en mand, mens han iagttager sin kvinde blive brændt på bålet som heks. En rigtig lille middelaldertragedie. En af mest simple produktioner på EP’en –i klassisk 6/8-dele singer/songwriter stil. Astrid var syg da vi lavede hendes vokaler…det giver lige den sidste smerte til præstationen ;-)

‘The Low Tide’

Astrid:
En hippiehymne om skænderier og dårlige mønstre i familien eller parforholdet. For mig handler den om et par, der holder hinanden nede og begrænser hinanden uden at ville det. Sangen har været lidt forskellige steder henne, inden den landede. Der blev eksperimenteret med tempoet, med forskellige guitarfigurer og vi har lavet en milliard vokaltakes på den, før vi var tilfredse med stemningen og det samlede udtryk. Men jeg er ret glad for, hvor den landede, og synes at den rammer lige ned i kernen af vores udtryk og har et af vores mest omkvæds-agtige omkvæd. Det var også derfor det blev første single fra EP’en.

Lauritz:
Dette nummer er titelnummeret og et nummer vi havde store ambitioner for under indspilningerne. Det medførte op til flere personlige kriser for mit eget vedkommende, men endte også med at lykkes og blive til det nummer, vi havde håbet på. Sangen var til mix flere steder inden den blev færdiggjort af Mads Kamstrup og Peter Henderson. En vigtig detalje er pedalsteelguitaren, der ikke gør meget væsen af sig, men har stor betydning for at sætte stemningen og opbygge det musikalske rum. Desuden blev sangen vores første rigtige ”radio-hit” på statsradiofonien. Det glemmer vi ikke lige med det første.

A ship gone too far

Astrid:
Det her er et af vores mest mystiske og underligt groovende numre. Der ligger nogle virkeligt syrede harmonier og gemmer sig i de mange lag. Fx havde jeg meget sjov med at prøve at synge korstemmerne, så det lød som når man spiller sav og med meget laaaange glid. Jeg synes det er blevet vildt fedt, men jeg ville nødig kaste mig ud i en harmonisk analyse. For mig er der noget lidt undervands-agtigt over sangen – skibet er ikke bare sejlet for langt, det er måske også sunket undervejs…

Lauritz:
Trækker på inspiration fra østen. Forsøgte at få guitar og mandolin til at lyde lidt som en sitar. Ved ikke om det lykkedes helt, men det lyder ikke desto mindre særegent. Jeg havede også et flerestemmigt mellotron arrangement ud af indspillede samples. Det tog virkelig lang tid, og kan høres i 3 omkvæd og outro. Melodien i omkvædne er vildt avanceret og vi brugte også lang tid på at få omkvædene til at finde deres endelige form. Da sangen skulle mixes endte Peter og Mads med at køre trommerne over på kassettebånd og optage afspilningen af en gammel kassettebåndoptager. Hvis man lytter efter, kan man godt høre klikket fra båndoptageren i starten og slutningen. Nummeret er en af mine personlige favoritter.

Whatever

Lauritz:
Er den aktuelle single og en sang der viser Some Speak of the Future i vores mest nøgne version. Lidt guitar og mandolin og ellers bare mand/kvinde vokalharmonierne. På denne sang indspillede vi vokaler på samme tid og lavede kor i Simon & Garfunkel stil –to stemmer i én mikrofon. Den sidste sang vi færdiggjorde.

Astrid:
Uuh også en live-favorit som jeg elsker at spille. Det lykkes tit at få skabt en meget nærværende stemning med den sang, og vi får tit ret god respons på den. Det var det sidste nummer, vi indspillede, og det gik vildt hurtigt. Bare nogle få takes, og så var den der. Det er også en sang, der ikke skal overtænkes – den handler om, at man ikke kan planlægge livet…at det også bare sker og at man må springe ud i det. Det er en af de tekster, hvor jeg synes det skinner igennem, at Lauritz er uddannet i teoretisk fysik. Engang imellem sniger der sig nogle fysik-metaforer ind i sangene, og giver nogle lidt anderledes billeder. Der er en linje om, at vi ikke blot er “a sum of our constituents” – det synes jeg er et smukt billede og et godt sted at slutte en EP, som jo gerne skulle være mere til sammen, end de enkelte sange hver for sig.”

EP’en er indspillet sammen med producer Mads Kamstrup, som også spiller bas, spiller lidt guitar og synger en enkelt korstemme her og der.
Bjarne T. Holm har spillet trommerne, Morten Buchholtz spiller alle keys, Thomas Klovn Carlsen har spillet percussion og Louise Mølholm Andersen har sunget ekstra kor.
Til sidst blev numrene mixet af Mads K. sammen med Peter Henderson (Supertramp, Paul McCartney m.fl.).

Leave a Reply