Jens-Ulrik Kleemeyer spiller til Poetry In Mono den 7. september på Stengade, og har i den forbindelse været så venlig at dele fem af sine favorit-tracks. Ordet er dit Jens:
Jeg har valgt 5 numre, som jeg kan se, efter at have valgt dem, alle er bygget op omkring bemærkelsesværdige herre-vokaler. Jeg elsker når man selv får lov til at sidde og lede efter mere eller mindre toner eller detaljer i melodierne.
Bob Dylan – Stuck Inside Of Mobile With The Memphis Blues Again:
Den ubestridte konge blandt bemærkelsesværdige herre-vokaler må være Bob Dylan. Man skal passe på med Dylan – når man først har fået smag for ham, har jeg som mange måttet erkende, at man bliver nødt til at høre ”Alt” han har rørt ved. Og der findes stort set en Dylan-sang til hver en følelse man (i hvert fald som mand) kan have i kroppen.
[soundcloud url=”http://api.soundcloud.com/tracks/15848946″ iframe=”true” /]
I Am Kloot – Northern Skies:
Hele I Am Kloot’s Sky at Night er bestemt et lyt hver. De har virkelig formået at ramme en hel speciel akustisk natlyd bygget op omkring deres ’grimmeste mand i byen’-forsanger John Bramwell.
[soundcloud url=”http://api.soundcloud.com/tracks/4137921″ params=”auto_play=false&show_artwork=true&color=0055ff” width=”100%” height=”166″ iframe=”true” /]
The Go-Betweens – Clouds:
Om de evigt oversete The Go-Betweens kan man sige mange ting. ‘De australske The Smiths’ er de blevet kaldt, selvom Brisbane-bandet dog har deres helt egen specielle sound – Især forankret i den ene lead-vokalist Robert Forster.
Nick Drake – Place To Be:
Jeg hørte første gang om Nick Drake fra min gode ven Rune Nissen Petersen i forbindelse med nogle indspilningssessions i Grapehouse-studiet på Gl. Kongevej. Jeg har siden hørt, at det var typisk for Nick Drake, at alle som havde fået det anbefalet, efter sigende skulle kunne huske præcis hvor og hvem de havde fået det anbefalet fra.
Echo and the Bunnymen – Thorn Of Crowns:
For ikke at falde i hverken David Byrne eller Lou Reed fra Velvet Underground-dagene vælger jeg at smide en sidste 80’er-ting ind i slutningen af min lille skrivelse.
Post-punkerne Echo and the Bunnymen er et band, som jeg har svært ved at ryste af mig. Især Ian McCulloch’s vokal og deres mørke og støjende, men dog til tider utrolig melodiske, instrumentering er virkelig værd at lægge mærke til.
Jens-Ulrik Kleemeyer, der også er en del af gruppen The Green Lives, spiller til Poetry In Mono #7 sammen med canadiske The Holiday Crowd på fredag den 7. september på Stengade. Se mere her. Hør Jens’ musik her.
En tanke om “gæsteindlæg: jens-ulrik kleemeyer anbefaler”