Måned: august 2009

Lydspor


Man har en holdning til man får en ny, eller hvad man nu plejer at sige. Jeg har aldrig været den store soundtrack dyrker, men nu og da er der et soundtrack der har ramt mig på en ene eller den anden måde. Som for eksempel soundtracket til den fantastiske skotske film ‘Hallam Foe‘ fra 2007, som handler om en ung fyr af en velhavende familie, som mister sin mor under mystiske omstændigheder. Han holder sig meget for sig selv i sin træhule, hvor ingen kan forstyrre ham mens han spionerer, skriver dagbog og får en masse underlige idéer. Da søsteren rejser ud i verden og faderen sammen med stedmo(r)deren vil sende ham på kostskole stikker han af til Edinburgh, hvor han kommer på noget af et eventyr. Filmen kan på det varmeste anbefales, hvis du ikke har set den. Soundtracklisten, som bl.a. indeholder en meget atypisk Franz Ferdinand komposition lavet specielt til filmen her, ser således ud:

‘Blue Boy‘ – Orange Juice
‘Here On My Own‘ – U.N.P.O.C
‘The Someone Else‘ – King Creosote
‘Broken Bones‘ – Sons And Daughters
‘Double Shadow‘ – Junior Boys
‘If You Could Read Your Mind‘ – Clinic
‘Battle At The Gates Of Dub‘ – Future Pilot AKA
‘Lines Low To Frozen Ground‘ – Hood
‘Hallam Foe Dandelion Blow‘ – Franz Ferdinand
‘Tricycle‘ – Psapp
‘Surf Song‘ – James Yorkston And The Athletes
‘Also In White‘ – Bill Wells Trio
‘Salvese Quien Pueda‘ – Juana Molina
‘They Nicknamed Me Evil‘ – Cinema
‘I Hope That You Get What You Want‘ – Woodbine
‘Ocean Song‘ – Movietone

Et meget rart soundtrack. Dejligt britisk. Herunder kan man høre et par numre fra soundtracket, samt se lidt klip fra filmen:
‘Here On My Own‘ – U.N.P.O.C

‘Hallam Foe Dandelion Blow‘ – Franz Ferdinand

Et andet soundtrack som har taget mig med storm for nyligt, er soundtracket til Hollywood filmen ‘The Reader‘ fra sidste år, som tager udgangspunkt i efterkrigstiden i Berlin, hvor den unge Michael Berg ved et tilfælde møder den 21 år ældre Hanna Schmitz, hvilket fører til en hed sommeraffære, som ender brat da Hanna pludselig stikker af uden at fortælle hvorfor. De ser først hinanden igen 8 år senere, da Michael er jurastuderende og i forbindelse med sit studie skal overvære en retssag om nogle hændelser under 2. verdenskrig, hvor Hanna er én af de anklagede…
En rigtig god og smukt fortalt film, med fantastisk skuespil. Se den, se den! Eller retter sagt…læs også bogen som filmen er baseret på, den er skrevet af Bernhard Schlink, og i den får man alle de filosofiske tankegange med.

Soundtracket er mindst lige så fantastisk. Det er den unge amerikanske talentfulde komponist Nico Muhly som står bag.
Herunder er et enkelt stykke fra filmen, som stort set fungerer som den røde tråd på hele soundtracket:

Edit: Ved nærmere eftertanke, er det da lidt pudsigt at begge film har at gøre med kærlighedsforhold/affærer imellem den unge dreng og den ældre kvinde. Hehe. Men gode er de.

Til ære for min medskribent – Volcano Choir

Min medskribent (og fætter) herinde, brugte en hel del tid og kræfter sidste år, på at få mig med på den hypede Bon Iver vogn, men uden større held. Han var bare ikke lige hvad jeg havde brug for på pågældende tidspunkt. Men på trods af det, vil jeg da være så flink at gøre opmærksom på Justin Vernon’s sideprojekt kaldet Volcano Choir, som netop har sluppet følgende single løs på nettet:

Volcano Choir – Island, IS

Sideprojektet har eksisteret siden 2005, og er et samarbejde med medlemmer fra Collections Of Colonies Of Bees (som er endnu et sideprojekt med medlemmer fra bandet Peel), men de gik først i studiet i slutningen af 2008, hvilket har resulteret i albummet ‘Unmap‘, som er sat til udgivelse d. 22. september 2009. Singleforløberen lyder interessant, så mon ikke albummet også er et lyt værd når tid er?

Is it a bird? Is it a plane? No it’s a Jellyfish!

jellyfishJeg vil da godt lige sende en anbefaling videre. Jeg ytrer af og til min svaghed for Powerpop musik (Se indlægget om Big Star), som så ofte bliver overset, eller måske bare skudt i baggrunden. Opmærksomheden retter jeg derfor mod start 90’er bandet: Jellyfish.

Jeg blev selv introduceret til den for nylig, og jeg må sige, at det pop musik af første klasse. Bandet har kun udgivet to studie-albums: Bellybutton (1990) og Spilt Milk (1993). Første plader sender tankerne på tidligere Powerpop bands, som for eksempel Big Star, mens det sidste album, Spilt Milk, er mere en hilsen til Beatles, Beach Boys, men først og fremmest Jellyfish.

Bandets største hit var Baby’s Coming Back, men begge albums er en brønd med 22 geniale popnumre. Russian Hill, All is Forgiven, The Man I Used To Be, Brighter Day er nogle gode numre at starte med. Så tag lige et lyt, det er tidløs pop musik af den gode gamle 90’er skole!

Og ja, hvis billedet er udgangspunktet, så har det jo nok været bandet her, der dikterede moden.

Der er desuden et par numre fra Youtube her, beklager den dårlige kvalitet, men køb en enkelt digital download og du er solgt til stanglakrids.

og et til (tak Olsen):

Mr. Tambourine Man

Northern Portrait
© Danielle Mandix

Jeg undskylder den manglende opdatering af bloggen her, men det skyldes blot travlhed.

Travlheden har dog også indeholdt lidt musik, selvfølgelig har den det. I søndags havnede jeg for eksempel til koncert i min nye hjemby med de amerikanske forvoksede teenagers i The Pains Of Being Pure At Heart (som min medskribent tidligere har skrevet om herinde). Men det var dog for én gangs skyld ikke så meget hovednavnet jeg kom for at se, men derimod opvarmningsnavnet (i dette tilfælde var der dog 2 opvarmningsnavne, men jeg syntes ikke om det første, så nævner derfor kun det andet), de danske og meget oversete og -hørte, Northern Portrait.

Jeg havde kun tjekket dem ud på Myspace én gang for længe længe siden, men det havde ikke helt ramt mig (er ikke så god til at tjekke navne ud igennem Myspace). Men jeg havde derimod hørt en del om hvordan de er live, og så derfor frem til at opleve dem. Det var en rigtig fin koncert. Forsangeren havde en fed stemme og gjorde flittigt brug af tambourinen. Faktisk så meget, at jeg helt glemte at lægge mærke til de andre 4 mand på scenen. Hehe. Faktisk var det deres første koncert i Danmark nogensinde, hvilket er ret komisk når nu det er deres hjemland, og publikum var ret vilde med dem. Jeg ser frem til at deres første album udkommer (forhåbenligt på vinyl) og til at opleve dem live endnu engang.

Min medblogger inde på Hits In The Car, har skrevet et par fine indlæg om koncerten og har til og med lagt et par numre med Northern Portrait op til download, så hvis du er blevet nysgerrig, så gå endelig derind og læs Stützer’s ord og hent numrene. Det kan anbefales!