Jeg har været nødsaget til at holde en dag fri, og når man pludselig får lidt mere ro på, får musikken pludselig en plads igen. Så dette indlæg kommer til at handle om to sange som jeg er faldet over i løbet af dagen i dag. Derfor dagens mix.
Det er efterhånden blevet meget normalt…ja nærmest reglen uden undtagelse at bands får lavet remixes af deres singler. Hvad end det drejer sig om remixes lavet af deres idoler, andre musikere eller fans. Entakt (billedet) slap i dag et ganske vellykket remix af deres seneste single, Zimmerman, løs. Deres fremgangsmåde har været at spørge nogle forskellige electronica-kunstnere, som de godt kan lide, om de var friske på at give sig i kast med opgaven. Dub Tractor var én af dem, og det er der så kommet følgende ud af:
Entakt – Zimmerman (Dub Tractor Remix)
[soundcloud url=”http://api.soundcloud.com/tracks/8112896″ params=”show_comments=true&auto_play=false&color=0646f0″ width=”100%” height=”81″ ]
Originalen kan ses/høres herunder:
Entakt – Zimmerman
Jeg elsker når en sang kan ramme én lige i hjertekulen. Især når det sker til en koncert, og man på den måde kan tage den med hjem som en musikalsk souvenir. Det samme skete for mig i fredags til den helt fantastiske koncert med svenske Kristian Matsson, bedre kendt som The Tallest Man on Earth. Jeg kendte kun hans album Shallow Grave (2008) og singlen The King of Spain (2010), inden jeg vandrede ind i Lille Vega’s mørke fyldt til randen med et meget opstemt og syngende publikum. Han spillede en stor del af hans seneste plade The Wild Hunt fra september i år, samt en god del af resten af hans bagkatalog. Men det var intet af det jeg kendte i forvejen som ramte mig på samme måde som sangen nedenfor… Kids On The Run gik lige i hjertekulen både tekstmæssigt og kompositionsmæssigt. Og er hermed blevet dagens sang og en del af dagens mix. Lyt her:
The Tallest Man on Earth – Kids On The Run
[soundcloud url=”http://api.soundcloud.com/tracks/8112990″ params=”show_comments=true&auto_play=false&color=0646f0″ width=”100%” height=”81″ ]