minor victories

Minor Victories

Supergruppen Minor Victories der tæller medlemmer fra Slowdive, Mogwai og Editors, ligger ikke på den lade side. De har turneret lige siden udgivelsen af deres debutplade, som vi tilbage i maj anbefalede, og er i skrivende stund i fuld gang med deres efterårsturné, som bl.a. bringer dem forbi Pumpehuset om præcis 2 uger. Men som om det ikke skulle være nok, så har bandet netop annonceret at de udgiver endnu en plade, som udkommer på vinyl d. 25. november i USA og på vinyl og digitalt d. 27. januar i resten af verdenen. Et nyt album, HURRA, tænker man med det samme…men men men men…det er lidt noget andet, da albummet der hedder “Orchestral Variations” indeholder – som titlen også hentyder til – orkestrale versioner af numrene fra debutpladen. Hør den smukke orkestrale version af nummeret ‘Cogs‘ her:


Der er skruet en hel del ned for tempoet, så det kan være svært at genkende originalen som du kan høre her:

Uha det bliver en smuk plade man kan tilføje til sit vintersoundtrack til januar. Undertegnede glæder sig også enormt meget til at opleve bandet live om 2 uger. Tjek eventet ud her og køb dine billetter til én af efterårets absolutte mest interessante koncerter.

de små sejre

minor victories

Hvis én eller flere følgende bands siger dig noget, så vil det her band uden tvivl også; for medlemmer fra bl.a. Mogwai, Slowdive og Editors har dannet super-bandet Minor Victories, og er klar med deres debutplade d. 3. juni, som de har lagt op til siden de i juli sidste år lagde den første teaser ud i form af en slags trailer de kalder “Film One“;

Med denne trailer breakede de nyheden om at de var gået sammen om at lave noget, og hele foråret er den ene efter den anden single udkommet, som en god slags opvarmning til selve pladen der er lige rundt om hjørnet. Undertegnede er helt solgt og glæder mig som et lille barn til at høre pladen i sin helhed. Tjek bandet og singlerne, og deres flotte s/h univers ud herunder: