Supernovaer – de forekommer sjældent og brænder ud med et brag

Mediemaskinen ruller. Fans verden over afventer hvad der kommer til at ske med hele Michael Jackson foretagenet. Det er vel ikke urealistisk at forvente, at der vil være især tre slags fans: de dedikerede der tilbeder manden som en religion og som helt reelt sørger, de kyniske der nok skal være berørt af situationen, men som i bund og grund sidder og gnider deres små pengegriske fingre mod hinanden med alt det materiale de dedikerede godvilligt køber. Så er der naturligvis dem der er flest af, de naturligt interesserede. Det er alle dem som nok har en holdning til MJ (som min medskribent), men som nøjes med at betragte og følge med.

Jeg må sige at jeg også selv hører til i den sidste kategori, og det er ikke fordi jeg vil gå nærmere ind i diskussionen lige nu. Men jeg læste en særdeles anbefalelsesværdig artikel i Weekendavisen af Per Reinholdt Nielsen, som har skrevet en formidabel nekrolog af ‘Peter Pan’, som Michael Jackson omtales som. Den vil jeg gerne anbefale enhver interesseret i sagen, for han beskriver alle tanker rigtig fint. Han nævner blandt andet de tre vigtigste perioder der definerer Michael Jackson: Barnestjernen, 80’er idolet og den pædofilanklagede stjerne der ikke fornyer sig. Hvad vil han blive husket for? Umiddelbart vil jeg lade det spørgsmål hænge i luften og lade Per Reinholdt Nielsen og Henrik Byagers ord slutte af.

Der var og er ingen over eller ved siden af Michael Jackson, og hans titel som King Of Pop var nok pompøs, men reel. – Per Reinholdt Nielsen, Weekendavisen

Han var måske den sidste der var tilbage af de helt store. -Henrik Byager, TV2 News

Henrik Byagers citat, henviser måske nok især til, at vi måske ikke længere vil se de helt store stjerner i samme grad. Deres tid er i takt med en globalmusikalsk deling ved at svinde ud til fordel for den brede mellem-kendte-musikalske-masse. Men jeg er sikker på at det er et emne vi vil vende tilbage til.

Hvem elsker ikke superstjerner ?

Michael Jackson

“Hvem elsker ikke superstjerner ? Det gør vi da allesammen.” – Szhirley

Alle skriver og snakker om det i disse dage. Et af vor tids største pop-ikoner er afgået ved døden, og det er et interessant fænomen at se hvor mange mennesker det egentlig berører og hvordan de reagerer på det. Jeg har aldrig rigtig dyrket manden på nogen måde, men har da fulgt med på sidelinien, da man selvfølgelig ikke kan lade være med at være fascineret på den ene eller den anden måde. Det var også et chok at læse nyheden i går morges meget tidligt, og måtte møde op hos min BA vejleder med en klump i halsen. Det er altid sørgeligt når en musiker dør, uanset om det er én der har betydet noget for dig eller ej. Med min passion for musik, er det svært ikke at blive berørt uanset hvad. Dermed ikke sagt at jeg sidder og tuder. Det ER bare sørgeligt.

Men når det så er sagt, så havde Jackson jo været ret stille i en række år, og selvom der var arrangereret 50 farvelkoncerter i London, så var hans storhedstid for længst ovre. Jeg har svært ved at forestille mig, ham gøre et comeback, altså udkomme med noget nyt hvis han ikke havde været død. Ligesom jeg også har en smule svært ved at forstå den store indflydelse han har haft på diverse musikere og mennesker, og hvorfor de bliver ved med at nævne ham som det største af det største. Det er sikkert fordi jeg som nævnt aldrig har dyrket ham og evt. også fordi jeg er født de år for sent. Men når det er sagt, er det stadig svært at forstå at han er død.

Heldigvis lever musikken videre.