poetry in mono #15 i glimt

Forårets Poetry In Mono sæson blev skudt igang i torsdags til den 15. af slagsen med Navneløs og Rowbird på plakaten. Begge bands med en karakteristisk forsangerinde i front. Hvor Camilla fra Rowbird er ovre i den kraftfulde stemme i stil med f.eks. Kira Skov, er Lin fra Navneløs’ stemme mere skrøbelig i stil med f.eks. Henriette Sennenvaldt fra Under Byen. Begge stemmeudtryk som tilsammen skabte en meget stemningsfuld aften hvor musikken var i højsædet og lyden ikke mindst var i top.

Efter koncerterne fortsatte aftenen med efterfest på 1. salen hvor Stengade nu også har en bar. Kaspar Kaae (CODY) og Brian Batz (Sleep Party People) spillede en masse lækker musik og der var gang i dansegulvet.

Tak for en sjov og dejlig aften med højt humør og lækkert musik i skønne rammer. Vi ses igen fredag d. 21. marts til Poetry In Mono #16 med bl.a. Echo Me på plakaten (mere info følger meget snart på Poetry In Mono’s facebook side)

Her er lidt billeder:
© Rikke Schlosser

Leave a Reply