På lørdag åbner vi dørene til den 18. Poetry In Mono i rækken (og den eneste denne sæson). Denne aften præsenterer vi Goldie Chorus og Feel Freeze. Andreas og Laurids fra Stærosaurus kommer og vender plader før, imellem og efter koncerterne, så der er mange grunde til at sætte et kæmpe kryds i kalenderen. Traditionen tro har vi fået de to bands til at lave et gæsteindlæg her til bloggen. Vi starter ud med Feel Freeze hvor Mathias og Else fra bandet har valgt 3 sange hver.
Læs mere om eventet og køb billetter her.
Vi har valgt at præsentere 3 sange hver, som vi synes er inspirerende, rørende og ikke mindst meget anbefalelsesværdige. Det var ikke noget vi aftalte, men alle anbefalinger pointerer væsentlige budskaber om det at være menneske, og at være det sammen med hinanden, som vi hver især synes er mega vigtige at huske. Here it goes…:
Else #1: Four Tet – “Angel Echoes”
Det her nummer er vildt fedt fordi det har en del modsætningsforhold i sig. Det har rigtig meget nerve samtidig med det er ret monotont og så er der fed balance mellem det analoge og elektroniske samt det industrielle og organiske. Den samplede vokal er smuk og klippet på en lækker måde og så er budskabet mega fedt; ‘There is love in you’. Det konkluderer ligesom det selvfølgelige. Der er kærlighed i alle og enhver.
Mathias #1: Lo-Fang – ”#88”
Jeg blev præsenteret for det her nummer, da vi var på tour i Asien fornyligt, og siden har jeg hørt det 100 gange. Det får lov til at udvikle sig helt eventyrligt udenom popsangens traditionelle opbygning, men alligevel synes jeg virkelig, at det samtidigt er en enormt god popsang. Jeg kender ikke andet med Lo-Fang, men er virkelig blevet ramt af stemningen her, og også den sparsomme instrumentering, hvor hvert enkelt element er tydeligt, men samtidig originalt og mega flot arrangeret.
Else #2: M.I.A – “Born Free”
Det her er en rigtig fed musikvideo. Videoen er fuld af budskaber og provokation. Som f.eks. hvordan mennesker opfører sig overfor hinanden – skaber syndebukke, mobber, slår ihjel og laver krige fordi vi vil have tingene på vores egen måde og har svært ved at give plads når noget er anderledes end vores egen opfattelse. Ydermere er det tilhørende soundtrack super fedt og progressivt. Det rør noget i en. Det er lækkert at blive skubbet til, udfordret og provokeret – sådan helt derud hvor man synes det er for meget nogle gange. Ligesom at kigge på noget rigtig klamt og blive ved med at kigge. Det er lidt som at sige dét højt, vi alle tænker.
Mathias #2: Jónsi – ”Go Do”
Nogle dage vågner jeg, og har svært ved at samle mig om at tage ud og gøre ting i verden. Så kan jeg sidde fast i en bobbel af social angst, angst for at vælge forkert eller gøre forkerte ting. Når det sker, så sætter jeg den her på med Jónsi. Den minder mig om, at jeg ikke skal være bange for konsekvenserne af noget, at rigtigt og forkert ikke findes, men at det i virkeligheden handler om bare at gøre, at turde være sig selv og stole på, at mavefornemmelsen rækker meget meget langt.
”We should always know that we can do anything”
Else #3: Joan As Police Woman – “Start Of My Heart”
Det her et super fedt nummer. Det er helt barberet, helt nøgent og meget ærligt – lige på og direkte. Som når man lægger alle kortene på bordet, lader masken falde og siger: ‘Sorry, jeg begik en fejl’ eller ‘Jeg elsker dig fandme’ eller ‘Jeg er ked af det, trøst mig’. Musikken, vokalen og teksten får virkelig disse budskaber og følelser frem på fremragende vis. Ikke noget pis. Videoen er tilmed enkel og komplimenterer budskaberne ret fint.
Mathias #3: Stefan Holmberg – “Killers Walk Among Us”
Stefan Holmberg – Killers Walk Among Us from Francois Dube on Vimeo.
I februar i år skulle vi spille en koncert på KB18 med to svenske bands, som vores booker havde været med til at sætte op. Lidt tid inden koncerten ringede vores booker og fortalte, at bandet Killers Walk Among Us ikke ville komme alligevel, fordi deres forsanger havde taget sit eget liv. Selvom jeg hverken kendte ham eller bandet, berørte det mig ret meget og jeg så en række videoer om bandet og lyttede til deres musik. Min hensigt var og er ikke at dyrke det morbide eller sensationelle i det skete, men blot at dele de ord, som Stefan sagde i det sidste interview: ”Det er vigtigt at have et udtryk i livet, for dagene går og pludselig så er det slut. Det er vigtigt at have noget, som kommer fra hjertet og at få sagt nogle ting om hvordan man ser på verden.” Det mindede mig om hvor skrøbelige vi er, og hvor vigtigt det er, at vi passer på hinanden og får sagt ting til hinanden, inden det er for sent.