Jeg vågnede en søndag eftermiddag i sommers med tømmermænd, men med en iver – trods træthed – for at komme ud og samle noget inspiration. Så jeg drog afsted til Fair Fælled Festival i håb om at blive inspireret. Da jeg kom derud, stak jeg hovedet ind i første og bedste telt, og fik øje på denne her smukke unge mand, Asbjørn (tidligere Asbjørn and The Strange Ears), som stod på scenen med sit band og gav den gas. Sikke en performance! Sikke en stemme! Jeg var med det samme helt opslugt.
Det er ellers ikke en genre jeg dyrker så meget, men da jeg i dag kom i tanker om den sommerdag på Fair Fælled og googlede ham på youtube, dukkede nedenstående smukke video op. Jeg har set den op til flere gange, og er især vild med passagen fra 3:15 og frem til slutningen. Enjoy!
En tanke om “En dreng vednavn Asbjørn”