Den fascinerende live-oplevelse

Det kan være en helt anden oplevelse at gå til koncert, hvis man for eksempel kun fokuserer på musikernes ansigtsudtryk når de spiller. Det er en ting jeg har gået meget op i det sidste halvandet års tid, hvor jeg indtil for nylig, har fungeret som husfotograf på byens regionale spillested, Godset. Det at fange aftenens ansigtsudtryk, udtrykket der så godt som beskriver hele stemningen omkring koncerten, er guld værd.

Ansigtsudtrykket bliver som oftest fremkaldt på grund af lidenskaben til musikken, men kan til tider også tolkes som de følelser den pågældende musiker ligger i det pågældende stykke musik, eller også er det en blanding. Egentlig er det en ting jeg ikke er 100% sikker på – da jeg jo ikke selv har prøvet at sidde eller stå på en scene og udøvet nogen form for musik – men det er mit indtryk (så må i rette på mig hvis jeg tager fejl). Man kan i nogle tilfælde faktisk nærmest nå at se musikeren nå hele følelsesregisteret igennem i løbet af en koncert. Det er egentlig ret vildt at tænke på, og det er måske det der er med til at gøre at fans nogle gange føler at de kender dem i forvejen når de møder dem bagefter ?

Under alle omstændigheder er denne indlevelse fra musikernes side, med til at gøre hele oplevelsen så meget mere nærværende og imødekommende, hvilket er meget vigtigt for en koncert.

Jeg har i den forbindelse sat mig ned og kigget mit efterhånden ret store koncertarkiv igennem (af dem jeg i skrivende stund i det mindste har fået sorteret), og fundet en masse forskellige ansigtsudtryk, som kan ses i dette sæt på min flickr. Der er mange udtryk i blandt. Der er blandt andet…

‘Den spilleglade’
'Den spilleglade'

‘Den smertende’
'Den smertende'

‘Den drømmende’
'Den drømmende'

‘Den onde’
'Den onde'

‘Den grædende’
'Den grædende'

‘Den lidenskabelige’
'Den lidenskabelige'

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *