Den allerførste gang jeg stiftede bekendtskab med Björk, var tilbage i halvfemserne enten i programmet Puls, eller på MTV hvor denne her lille fine dame dansede rundt i en eufori af forelskelse og dansede, sang, sparkede til dæk og skreg i vilden sky. Jeg var meget betaget, men fik aldrig rigtig tjekket hende nærmere ud.
Næste gang var da Vespertine udkom og Thomas Knak (Opiate og Future 3) sad i Boogie og fortalte hvordan han havde givet sig selv stød for at skabe et lydlandskab til ‘Undo‘. Jeg hørte for et par uger siden P6 Beat Elsker Björk udsendelsen hvor Knak fortalte om det her forløb hvor han havde hjulpet Björk med at producere de her par numre uden at vide at det var til den kommende Björk plade, og i det hele taget hvor bøvlet det var sådan at lave musikalske langdistance samarbejder i slut 90erne. Anyways..jeg anskaffede mig Vespertine og blev smask forelsket. Så det var en kæmpe stor ting at opleve hende på min allerførste Roskilde Festival nogensinde tilbage i 2003, hvor hun selvfølgelig også havde sørget for et kæmpe fyrværkeri.
Medúlla udkom året efter, men jeg var skuffet og kunne slet ikke rigtigt forholde mig til hendes projekt med at bruge stemmer som instrumenter, og den har her mere end 10 år senere stadig ikke vundet ind på mig. Nogle år senere da jeg gik på universitetet udkom Volta hvor første singlen ‘Earth Intruders‘ gjorde stort indtryk.
Nu har hun gjort det igen den kære Björk. Jeg må indrømme at det havde gået helt henover hovedet på mig at hun igen var albumaktuel, men det føromtalte radioprogram ledte min opmærksomhed hen på Vulnicura som jeg endelig fik taget mig tid til at lægge ører til i sidste uge….WOW! bare WOW. Det var min umiddelbare reaktion på de relativt lange men smukke smukke numre. Björk har skrevet pladen ovenpå bruddet med sin mangeårige partner, multi-kunstneren Matthew Barney. Hun forsøgte eftersigende at skrive sig ud af kærestesorgerne ved at sætte sig til at komponere alle de smukke stryger arrangementer man kan høre hele vejen igennem pladen. Den er klart blandt forårets bedste plader.
En tanke om “björk”