om blaa vinyl

vinyl er et utroligt materiale, især i en lp’s form. den forener de simple æstetiske elementer. den indeholder både varme, nostalgi, samtidig med at den besidder kvalitet og stemning. den er, ligesom musikken selv, med til at skabe selve grundlaget for stemningen i situationer, hvor musik, som vinyl, er grundstenene.

vinyl blandet med melankoli, danner tilsammen udtrykket blaa vinyl. blaa vinyl består af to personer der begge søger det blaa i musikken. vi søger melankolien, såvel som den optimisme der kan ligge bag. vi søger det indadvendte udtryk, men med en udadvendt tilgængelighed. det lyder umiddelbart som to modsætninger, men er i vores verden to meget forenelige elementer.

vi håber at blaa vinyl kan bidrage med eventuelle indspark til den musikalske horisont. vi vil i hvert fald gerne dele vores positive musikalske oplevelser, vores holdninger til strømninger i musikkulturen, anbefalinger, samt nyheder med mere, med dem der skulle have lyst til at følge med.

– r. & r. schlosser

Følg os i øvrigt på facebook, twitter og instagram.


rikke schlosser har en BA i dansk og design (en del af design og kulturøkonomi) og er cand.soc. i management of creative business processes fra CBS med speciale i den såkaldte ‘spillestedslov’. hun bor i københavn og arbejder til dagligt i transportbranchen, men har stadig ører og fødder solidt plantet i musikbranchen.

rune schlosser har en kandidat i musikvidenskab med supplering i journalistisk formidling. derudover er han skribent, anmelder og moderator på musikmagasinet GAFFA, samt en del af aarhus’ afdeling af musikparlamentet.

hvis du mener at have noget af interesse, hvis der er noget indhold du har rettigheder på, eller er noget du finder stødende, så send endelig en besked på: blaavinyl (at) gmail.com. Vi lover at besvare i så stort et omfang er muligt, men det er desværre ikke alle vi når forbi. det skal dog ikke holde dig fra at skrive!