son lux

Son Lux og et tændt publikum på Spillestedet Stengade © Rikke Schlosser
Son Lux og et tændt publikum på Spillestedet Stengade © Rikke Schlosser

 

Jeg sidder med kuldegysninger. Her cirka et halvt år efter at Son Lux spillede på Stengade – nok den bedste koncert i 2014 for mit vedkommende so far. Jeg faldt forleden over en optagelse af hans ligeså udsolgte koncert i Bruxelles 10 dage før han spillede i København, og har lige siden siddet med den i ørerne hver gang jeg skulle igang med den tunge eksamenslæsning.

Det er helt vildt så meget musik der kan komme fra 3 mennesker! De er alle hver især gennemmusikalske og rigtig dygtige til det de gør, men især trommeslageren, Ian Chang imponerer (se f.eks. cirka 5:30 og cirka 9:19 min inde i koncerten jeg har postet her i indlægget). Det er fandme svært at sidde stille til og jeg får helt lyst til at se dem live igen. Så hermed en anbefaling hvis du alligevel sidder og læser til eksamen og ikke har tid eller råd til at komme afsted på de mange festivaler der løber af stablen for tiden. Og lad os så krydse fingre for at Son Lux snarest muligt kommer tilbage til DK igen.

Hermed lidt snapshots fra koncerten på Stengade. Gode gode minder:

Son Lux på Spillestedet Stengade 31. januar 2014 © Rikke Schlosser
Son Lux på Spillestedet Stengade 31. januar 2014 © Rikke Schlosser
Son Lux på Spillestedet Stengade 31. januar 2014 © Rikke Schlosser
Son Lux på Spillestedet Stengade 31. januar 2014 © Rikke Schlosser
Son Lux på Spillestedet Stengade 31. januar 2014 © Rikke Schlosser
Son Lux på Spillestedet Stengade 31. januar 2014 © Rikke Schlosser
Son Lux på Spillestedet Stengade 31. januar 2014 © Rikke Schlosser
Son Lux på Spillestedet Stengade 31. januar 2014 © Rikke Schlosser
Son Lux på Spillestedet Stengade 31. januar 2014 © Rikke Schlosser
Son Lux på Spillestedet Stengade 31. januar 2014 © Rikke Schlosser
Son Lux på Spillestedet Stengade 31. januar 2014 © Rikke Schlosser
Son Lux på Spillestedet Stengade 31. januar 2014 © Rikke Schlosser

du gule struds

Yellow Ostrich

For 3 år siden boede Rune i New York et enkelt semester. Her opdagede han en række spændende bands og oplevede nogle fine koncerter. Ét af de bands han anbefalede på det kraftigste dengang, var amerikanske Yellow Ostrich. Siden dengang har bandet udgivet hele 2 albums, som utroligt nok er gledet under både undertegnedes og sikkert også Rune’s radar. Nu kommer bandet langt om længe til Danmark og giver koncert på Stengade nu på torsdag, og jeg glæder mig rigtig meget. Også selvom alt tyder på at de har ændret sig en hel del i deres udtryk siden The Mistress (2010). Men dog ikke til den gale side. Jeg håber de spiller disse to favoritter fra debuten:

Alt tyder på at det nok skal blive fint uanset hvor meget gammelt eller nyt de vælger at spille:

Læs mere om arrangementer her.

konkurrence – eggs laid by tigers

Eggs Laid By Tigers plakat

Om præcis 1 uge giver Eggs Laid By Tigers koncert på Stengade. I den forbindelse udlodder vi her på bloggen 2 koncertbilletter + 1 rigtig flot plakat (se billedet ovenover).
Alt du skal gøre er at svare på følgende spørgsmål:

Hvor mange år ville Dylan Thomas (som er bandets store inspiration) være fyldt i 2014 ?

Send dit svar til blaavinyl(a)gmail.com senest d. 27. november kl. 12. Vinderen får direkte besked.

Her er lidt til at varme ørerne på:

poetry in mono #14 i glimt

Scarlet Chives © Thilde Christensen

Sæsonens sidste Poetry In Mono (som vender stærkt tilbage i foråret!) og den 14. i rækken bød endnu engang på lækkert musik og rigtig god stemning hele vejen igennem. Begge bands gav den alt hvad de kunne og de mange der var troppet op lod til at have en rigtig dejlig aften. Aftenens DJ sørgede også for en rigtig indie-fest i bedste stil efter koncerterne.
Vi bringer her lidt glimt fra en lækker og mindeværdig aften. Først norske Dråpe og derefter Scarlet Chives (også billedet ovenfor). Alle billeder er knipset af én af Stengades fotografer, Thilde Mørup Christensen.

Vi ses igen til foråret!

gæsteindlæg – scarlet chives

Scarlet Chives

Så nærmer efterårets næste (og denne sæsons sidste) Poetry In Mono sig med hastige skridt. På torsdag lukker vi på Stengade dørene op for den 14. Poetry In Mono i selskab med norske Dråpe og danske Scarlet Chives. De fleste vil nok kunne nikke genkendende til norske Dråpe fra deres besøg på Roskilde i sommers og til Scarlet Chives for deres kontroversielle video til førstesinglen The Timber Will Fall som fik Youtube til at fjerne den efter kun få timer online og gav bandet omtale i Ekstra Bladet. Blot et par måneder efter var bandet klar med en knap så kontroversiel video til anden-singlen Some Days Stay. Se og lyt her:

I forbindelse med koncerten på torsdag, har vi fået bassist Peter Esben fra Scarlet Chives til at give os sit bud på hvad han synes er det fedeste pt. som opvarmning inden det går løs:

Coil – a cold cell in bangkok

De fleste i Scarlet Chives er fjollede med velproducerede elektroniske numre samt remix. Dette er uoverordenligt godt skåret når det kommer netop dette. Coil=mystik

Coctoau Twins and Harold Budd – Sea Swallow me

En fantastisk 80’er samarbejde med Coctoau Twins og avantgardisten Harold budd som stadigvæk holder den dag idag. Dejligt drømmende nummer.

Grimes – Oblivian

Canadieren Clare Boucher er sejeste den enmandshær når det kommer til at lege med sin stemme. Læg mærke til de pitchede stemmer sidst i nummeret! 

Fuck Buttons – The red Wing

Dette nummer hører vi tit i bandet inden vi skal op og spille hvilket får en på dupperne. Det udvikler sig så vildt at man bliver helt høj til sidst! 

Liars – A visit from Drum

New Yorker Indie når det er bedst 🙂 

Vi glæder os til at spille!

Læs mere om arrangementet her og spar iøvrigt en 10’er til garderoben og køb din billet i forsalg her!

SPOT optakt

Ice Cream Cathedral

Traditionen tro kommer her en optakt til SPOT Festival, som i år er den 10. SPOT i træk undertegnede deltager i. Og som sædvanligt glæder jeg mig helt vildt! Jeg er desværre den eneste her fra bloggen der skal afsted i år, men jeg er sikker på at der nok skal blive rigeligt at se til. Som altid har jeg planlagt at se flere navne end jeg reelt kommer til at se, men er det ikke altid sådan? Anyways, mine programmer for fredag og lørdag ser således ud:

FREDAG:
The Malpractice
Boho Dancer
Ivory & Gold
Kissaway Trail
Jonas Alaska (NO)
Go Go Berlin
Kejthåndet
Baby In Vain
Dinner
Before The Show
Dead Young Oaks
Young Dreams (NO)
Dad Rocks!
HighasaKite (NO)
Broken Beats
Broken Twins
Lulu Rouge (feat. Asbjørn)
Synd & Skam
CTM
Yast (SE)
Maskinvåd
So-so Echo
Linkoban
Nelson Can

LØRDAG:
Helsinki Poetry
Mads Beldring
Mont Oliver
Echo Me
The Wands
Kites and Komets
Helmet Compass
The White Album
Ice Cream Cathedral
Dangers of the Sea
Ásgeir Trausti (IS)
Mechanical Bird
Mariam The Believer
Foyn Trio
Penny Police
We Were Born Canaries
Cancer
Eggs Laid By Tigers
The Good The Bad
Far Away From Fiji
We Invented the Night
Halasan Bazar
Den Fjerde Væg
Ocean View
Complicated Universal Cum
Vinnie Who

Det siger sig selv at jeg ikke når rundt og se alle, da mange af dem også ligger med spilletider oveni hinanden og der er knap nok tid til spisepauser eller at hænge ud med folk for den sags skyld, så mon ikke at jeg ender med kun at se halvdelen? Om ikke andet kunne det være skægt at bryde min rekord på 27 navne på de 2 dage.

Selvom alle på den liste er must sees, så er der nogle der stikker mere ud end andre. Ice Cream Cathedral (billedet) for eksempel, som spiller på SCC That scenen kl. 17:15 lørdag, men inden da kan man også nå at opleve dem i et mere simpelt setup til Music Management’s Daydream om eftermiddagen. Hvis uheldet skulle være ude og man ikke når nogen af delene, eller bare ikke kan få nok, så er det jo heldigt at de spiller på Stengade d. 24. maj i deres rette element, hvor Gabriel varmer op.
Se mere her på Stengades hjemmeside eller Facebook event.

Et andet band der er mulighed for at se på Stengade senere i maj, hvis uheldet skulle være ude, er Halasan Bazar som varmer op for Pop Revo-aktuelle Woods d. 15. maj.
Se mere her på Stengades hjemmeside eller på Facebook eventet. Halasan Bazar spiller iøvrigt lørdag kl. 23 i Lille Sal på SPOT.

Jeg glæder mig til at se alle de navne jeg nu kan nå og er virkelig spændt på om der dukker nogen op der kan vælte mig bagover og evt. inspirere til efterårets Poetry In Mono aftener. Ses på SPOT!

SPOT har iøvrigt lavet en fin playliste her som man kan varme lidt op på:

gæsteindlæg – young dinosaur anbefaler

Young Dinosaur

Så er det på lørdag den 12. Poetry In Mono og den sidste for denne sæson, går løs! Vi vender stærkt tilbage i efteråret. Det bliver et brag af en fest med Bastian Kallesøe (The New Spring) og Jens Ramon (Figurines) til at vende plader før, imellem og efter koncerterne. Young Dinosaur og Waldo & Marsha indtager Stengades dejlige lille scene og giver den gas. Som opvarmning kan du her få et bud på hvilket nummer der rykker for tiden hos de forskellige bandmedlemmer i Young Dinosaur:

Frederik:
Fucked Up – Turn The Season

Rimelig sygt nummer fra “David comes to life” som også er en megasvedig plade! Jeg kan huske at jeg først rigtigt fangede fucked up, da Andreas købte deres EP “year of the tiger” (også helt sindssyg) for et halvt års tid siden.

Andreas:
Supervillain Theme By Madvillain/Madlib

Det er sådan en feeling jeg har haft på, i virkelig lang tid nu

Eske:
Don McLean – American Pie

Jeg har virkelig hørt den sang mange gange de sidste par måneder! Jeg synes sangen er utrolig unik, men jeg kan ikke forstå hvad der gør det. Jeg er især meget begejstret for linjen: “I know that you’re in love with him, cause I saw you dancing in the gym, You both kicked of your shoes, man I dig those rhythm and blues” i anden vers.

Bjarke:
Lucky Bird – Disappear

Joachim viste mig det her nummer for ca. 2-3 uger siden. Jeg har ikke kunne finde andre numre med bandet, men det gør heller ikke noget når det her er så mega fedt!

Joachim:
Pneu – Grill Your Eyes

Jeg har valgt et nummer der hedder Grill Your Eyes af en ung episk fransk duo (trommer, guitar) ved navn Pneu. Nummeret er 3:07 min pure epicness, en energiudladning af en anden verden! Grill Your Eyes er kryptisk sangskrivning og formen er bemærkelsesværdig da ingen stykker faktisk gentager sig. Måske disse gutter har lyttet en del til klassisk musik? De er altså kun to personer (på pladen dog en ekstra guitarist), og alligevel er musikken så dynamisk, medrivende og tilstrækkelig!!!!! Hele deres plade fra 2011 som hedder Highway To Health kan i øvrigt kraftig anbefales at tjekke ud!

Find mere information om arrangementet her. Vi ses! 🙂

gæsteindlæg – waldo & marsha anbefaler

Waldo & Marsha

Der er lagt op til et brag af en aften lørdag d. 6. april når Waldo & Marsha gæster Stengade sammen med Young Dinosaur og Jens Ramon (Figurines) og Bastian Kallesøe (The New Spring). Find mere info her. Indtil da, kan du varme lidt op med denne interessante playliste:

Gladys Knight – Licence to Kill

Det her er det vildeste pis i bandet lige nu. Love med love on top i den vildeste produktion, med de vildeste trommefills og bare sådan sindssygt effektivt lavet med verdens måske dårligste tekst på. Det er den dyreste, mest classy, billige sang, der nogensinde er lavet! Og vi elsker det så højt, så højt.

The Beach Boys – We’ll Run Away

Listen af elskværdige The Beach Boys-sange er meget lang, men det her er en sang, som de fleste ikke kender, så nu gør vi lige en tjeneste at gøre folk opmærksomme på den her. Der er ikke så meget andet at sige end, at akkorderne, melodien, sangen, guitaren, orgelet og koret bare er så uendeligt dejligt.

The Beatles – Real Love

Vild sang fra verdens bedste band. John Lennon skrev den i 1979 men udgav den ikke før sin død, hvorefter de resterende medlemmer i 1996 tog Lennons råspor op og klippede, klistrede og spillede til det. Det er dejligt at høre, hvor godt specielt Ringo og George spiller på deres gamle dage. Vi mener i hvert fald, deres reunion blev for vild!

Pilot – Just A Smile

Det her band har virkelig fattet det i en tid, hvor folk generelt ikke fattede vildt meget. De vildeste sunshine-popmelodier på den strammeste 70’er-produktion er bare en dejlig kombi, der lyder som hvis 60’erne var fortsat videre op i næste årti. Det er for sindssygt dejligt og gør alt det som har gjort pop til pop. Mmmmmmmm.

The Chemical Brothers – Another World

Her er en god sang. Den lyder virkelig godt og er meget dejlig at falde ind i. Hjertemusik, der også er godt at danse til. Man kan høre det altid og hele tiden, igen og igen, og man kan ikke skrue for højt op for den. Og så kan man nå at se, føle og høre nogle vilde ting, hvis man hører den rigtigt!