2010 del 1

Som enhver anden musiknørd, er det ganske normalt, ja nærmest et krav at have en profil på last.fm. Vi her på blaa vinyl har haft det i snart 6 år, hvilket er blevet til en hel del afspilninger i tidens løb (læs: gennemsnitligt 10.000 sange pr. år). Det er pænt mange sange i nogles ører, især når man tænker på at vi også dyrker vinylen i stor grad på sidelinjen. Men derfor kan det stadig være sjovt..specielt her i dagene op til afsløringen af vores toplister over 2010, at lægge vores last.fm top 10 lister op her på siden. Dels fordi at de måske afspejler vores top 10 lister selvom ikke alle kunstnere på listerne har været aktuelle i 2010, som er kravet på vores lister, som vi offentliggør herinde på fredag:

Runes mest populære artister og albums i 2010:
1. Kings of Convenience (272)
2. CODY (199)
3. Raekwon (147)
4. Elliott Smith (145)
5. Agnes Obel (124)
6. M. Ward (122)
7. Mew (118)
8. Midlake (115)
9. Gorillaz (107)
10. jj (106)

10 mest spillede albums:
1. Kings of Convenience – Declaration of Dependence
2. CODY – Songs
3. Raekwon – Only Built 4 Cuban Linx, Pt. II
4. Mew – No More Stories Are Told Today, I’m Sorry, They Washed Away
5. Agnes Obel – Philharmonics
6. Larsen & Furious Jane – The Big Payoff (Torsten Larsen solo)
7. Gorillaz – Plastic Beach
8. Shout Wellington Air Force – Clean Sunset
9. Electrojuice – Solrock
10. Elliott Smith – New Moon

Rikkes mest populære artister og albums i 2010:
1. Ed Harcourt
2. Murder
3. Forest & Crispian
4. Loney, Dear
5. Figurines
6. The Bear That wasn’t
7. Kings of Convenience
8. Efterklang
9. Hymns From Nineveh
10. Twins Twins

10 mest spillede albums:
1. The Bear That Wasn’t – And So It Is Morning Dew
2. Ed Harcourt – Lustre
3. Twins Twins – Until Dawn
4. Efterklang – Magic Chairs
5. Hjaltalín – Terminal
6. Isbells – Isbells
7. Murder – Gospel of Man
8. Arthur Russell – Love Is Overtaking Me
9. The Acorn – Glory Hope Mountain
10. The Antlers – Hospice

Måske i via ovenstående lister kan gætte jer frem til hvilke albums der når igennem nåleøjet til årets lister over årets bedste albums på fredag? 🙂

blaa vinyl på hjemmebane pt.2 – med Efterklang på besøg

Foto: Rikke Schlosser, Godset, Casper Clausen

Som det fremgår af Rikkes seneste indlæg, så var blaa vinyl i sidste weekend et smut forbi hjemstavnen i Kolding. Udover den særdeles anbefalelsesværdige The Beatles-udstilling, så var der også herlig musik i byen – ja du gættede rigtigt, Efterklang. De slog vejen forbi Godset, og med sig havde de Sleep Party People. Umiddelbart efter de to skrivende bloggere fik overstået nostalgi-trippet på den omtalte udstilling, havde Efterklang overstået sin lydprøve, og forsanger Casper Clausen inviterede på slik og sodavand i Godsets fine opholdsrum. Her kommer et uddrag af vores snak med Efterklang-frontmanden, der kom vidt omkring fremtidsplaner, arbejdsprocesser, filmplaner, og hvordan man bliver ved med at holde gejsten, når man er så aktivt et band – som Efterklang.

Hvad skete der sådan umiddelbart efter i udgav Magic Chairs (bandets seneste album red.)?
Det var faktisk utroligt tjekket…altså sådan hele udgivelsen generelt. Vi havde spillet ret meget efter Parades (bandets forrige album red.). Så vi har faktisk haft mulighed for at planlægge turneerne, som vi havde lyst, stort set altså. Og det var ret tydeligt lige omkring Magic Chairs. Udgivelsen faldt på samme tidspunkt, som vi tog til by:Larm i Norge og spillede den første koncert. Så var vi i USA og spille en måned i foråret, og derefter tog vi en europæisk turné, hvor vi spillede sommerfestivaler, hvorefter vi tog tilbage til USA i september, og så tager vi en europæisk turné her i november igen. Men en anden slags europæisk turné, fordi vi vil helst ikke spille samme steder igen, så vi prøver ligesom og lave lidt om på det.

Lave lidt afveksling?
Ja, det tror vi har fundet ud af virker bedst, sådan at det ikke bliver for overdrevet. Vi har været heldige at få en masse gode tilbud fra blandt andet Portugal, hvor vi ikke har været før, og Rusland skal vi faktisk også til. Vi skal spille i Moskva og Skt. Petersborg.

Har i kunne mærke, at i er kommet ud på 4AD på jeres turné i USA – har der været en skærpet interesse?

Jamen det er jo klart. Det rammer flere ører, fordi at det netværk, der hedder 4AD, ikke bare er 4AD, det er faktisk noget der hedder Beggars Group, som også er Matador og XL og Rough Trade. Så det er…

En fornem klub…
Ja. Altså det er et ret stort selskab, og det betyder, at der er flere mennesker, der hører det. Det er den umiddelbare reaktion, vi har fået… At det rammer flere ører, når musikken bliver udgivet. Hvor vi har været fantastisk glade for Leaf Label (bandets tidligere pladeselskab red.), og vi har fået lov til at gøre præcis det samme med 4AD. Det var meget vigtigt for os, at få den samme form for frihed til at lave hvad vi ville. Samtidig har vi fået det der kæmpestore promotion-team bygget på, som gør en forskel.

Det er selvfølgelig også svært at sige, om det lige er pga,. at I har fået et større selskab, at der er kommet et større publikum…?
Ja, men jeg tror, at hvis man skal snakke om, hvordan vi har udviklet os, så er det meget sjældent, at vi sådan lige pludselig har fået et kæmpe boost af publikummer. Altså sådan fra at spille i en lille klub på 100 og så til, at der står 500 mennesker. Det stadie har vi ikke rigtig nået. Vi har sådan støt udviklet en form for profil. En gang imellem har vi slået den profil i stykker, men der er opstået en større bevidsthed omkring os rundt omkring i verden, end der var for 5 år siden, og det har meget at gøre med, at vi spiller ekstremt meget, og at vi holder os aktuelle. Det passer egentlig ret godt til os. Selvfølgelig ville man være et skarn og sige, at man ikke vil have det der kæmpestore gennembrud, men egentlig så er det meget rart at føle de der små sejre, og se at det går støt fremad, og at vi ikke falder pladask og heller ikke bliver smidt højt op i luften på én eller anden måde. Det kan jeg sgu egentlig meget godt lide.

Foto: Rikke Schlosser, Godset, Efterklang

En puster på ubestemt tid

Når I nu engang har overstået de her turnéer – hvad har I så af planer?
Jamen så har vi juleferie. Vi spiller den sidste koncert i Sverige i Uppsala i starten af december, og derefter holder vi lidt fri. I februar har vi et projekt sammen med en islandsk komponist/arrangør, der hedder Daniel Bjarnason. Projektet hedder: “Efterklang and Daniel Bjarnason and their Messing Orchestra”. Det er foreløbigt fire koncerter, som vi skal spille sammen med Owen Pallett og The National. Det bliver ligesom os tre, i forbindelse med en festival der hedder Cross Linx, som er en hollandsk festival. Det bliver en turné med fire datoer i nogle koncerthuse.

Som er samme aften?
Ja præcis. Det hele fungerer samme aften, så det er i den forbindelse, vi har fået det her samarbejde op og stå. Det bliver os sammen med Daniel og så et otte mand stort brassorkester. Det vil sige, det bliver tromboner, trompeter og saxofoner, og der kommer en ekstra percussionist med, så det bliver ret spændende. Vi har også lidt nyt materiale til den koncert. Efter det, så tager vi en måneds sidste Magic Chairs-turné, som slutter i starten af april. Derefter er vi faktisk færdige med Magic Chairs.

Så ligger i den bag jer, eller hvad man skal sige?
Ja eller, så er det slut med at koncentrere sig om den, og så har vi valgt at tage sådan en – det er faktisk første gang, vi nogensinde har gjort det – sådan en ferie på ubestemt tid eller en slags pause på ubestemt tid.

Fra næste forår eller?
Ja fra april og det meste af året ud. Rasmus skal til Portland og bo i  tre måneder. Mads og jeg bor jo i Berlin, og vi kan godt have brug for at få en puster. Mest af alt handler det også om, at vi, siden Parades, faktisk har turneret konstant, selv da vi lavede Magic Chairs turnerede vi. Vi har været igennem en periode, som har været ekstremt inspirerende, hvor vi har prøvet at holde os fra at isolere os i et studie, som meget var det, vi gjorde førhen. Det kunne være meget rart at komme tilbage til det igen.

Foto: Rikke Schlosser, Godset, Efterklang

“Her er vi, lyt til os”

Men har det ikke også været ret hårdt at turnere så meget?
Jo, det er hårdt, men vi er virkelig glade for at turnere. Selvfølgelig bliver det lidt fragmenteret til tider, fordi man ikke er hjemme nok, til at man er rigtigt hjemme. Generelt har vi været virkelig været glade for at turnere. Det har været lidt af en åbenbaring for os at prøve det. Den baggrund vi har, hvor vi kom fra, at musik, det er sådan noget man konstruerede i et studie. Derfra til at opleve, at vi er blevet et bedre og bedre liveband, og faktisk bedre og bedre til at spille som et band, det har været ekstremt rart. Samtidig med at tage rundt i hele verden. Det er jo…det føles ret heldigt. Selvfølgelig er der dage engang imellem, men generelt er vi rigtig glade for det.

Det du siger med, at I er blevet et bedre liveband. I er blevet mere og mere sådan udadvendte når man ser jer live, hvordan har i selv reflekteret den proces?
I Tripper-perioden og i særdeleshed også Parades, der var vores fokus lidt anderledes. Det, at spille koncerter var sådan lidt en anden ting. Jeg tror ikke, at vi anskuede koncerterne som sådan en kommunikation med nogen. Det var mere en præsentation, af det vi lavede, og så prøvede vi egentlig i større grad at lave en visuel oplevelse ud af det. Det der med at få lagt film på og sådan… Det var mere sådan en: “her er vi, lyt til os”. Jeg tror, vi fandt ud af efter Parades, at der blev det lidt mere spændende, det der med at kunne lave en eller anden form, og få skabt noget imellem publikum og os. Se hvad der rent musisk virkede. Hvor, vi kunne tage ting hen, og hvordan man kunne holde folk i ilden. Der var en masse ret spændende ting ved det, som begyndte at optage os mere. Det blev sådan, at kommunikationen gled lidt mere frit imellem scenen og publikum. Det kulminerede, da vi lavede sangene til Magic Chairs, hvor vi tog de her nye sange med ud for første gang og spillede dem live, før vi havde indspillet dem og testet dem. Simpelthen bare for at se hvordan de virkede live, og for at kunne spille dem live, før vi…

Før i indspillede dem?
Ja præcis. Det er gået fra at være én slags ting, hvor vi udvikler os, fordi vi bliver inspireret af at være et band i større grad, end at sidde lidt fragmenteret derhjemme foran en computer.

Men er det den proces, i arbejdede med på jeres tidligere plader?
Ja det kan man sige. Vi er nok mere et band, hvor vi på Tripper og Parades i større grad gled ud og blev et studieband. Men dybest set, så er Efterklang funderet meget som et studieband. Det er også derfor, at det er ret spændende for os. Jeg føler stadigvæk ikke, at det er det her, jeg gør. Altså jeg føler stadig det er sådan en bi-bonus ved at lave musik. Altså at man kan tage ud og stå på en scene og spille. Det er vildt sjovt og fedt altså. Det er ikke…mit fulde fokus er ikke der… hvis jeg sådan rent artistisk skal se på det, så er det mere sådan noget med at skulle prøve…og der er det spændende at kreere noget og skabe noget i en hvilken som helst sammenhæng. Om det skal være til Efterklang, til en film eller et teater. Musik i særdeleshed eller lyde. Den skabelsesproces synes vi også er ekstremt spændende. Men det føles mere som en bonus, at skulle ud og spille.

Foto: Rikke Schlosser, Godset, Efterklang

Berlin og isolation

Hvordan tror i, at i vil komme til at arbejde sammen i fremtiden?
Det er det, der bliver spændende at se. For det ved vi jo dybest set ikke, før vi rigtig kommer igang. Lige nu har vi fundet et studie i Berlin, hvor Mads og jeg er flyttet ned. Det er vores lille byggeprojekt. Vi har lagt gulv, lavet væg og malet et toilet. Det er faktisk sådan et baghus i en gård. Det er sådan et hus i to etager, og det er et ret sjovt sted. Det bliver lidt spændende, at få det op og køre. Der er vi ved at få det til at være et studie, og så er vores umiddelbare tanke – det er primært Mads og jeg, der skriver – så kommer vi til at sidde dernede og prøve og lave musikken. Når vi skal spille turneer, så er det som regel lidt sådan, at vi planlægger en uges øvning. For vi øver ikke, for at være helt ærlig. Når vi skal noget, så skal vi øve. Når vi turnerer, så øver vi også lidt til lydprøver, men de sidste tre år tror jeg, at vi har spillet næste 100 koncerter hvert år. Det er deroppe, hvor man spiller sangene så meget, at nærmest kan spille dem til døde. Det er faktisk rart nok, at komme lidt på afstand af det en gang imellem. Så er vi også mere fokuserede på det, når det endelig er. Det er lidt sådan, vi tænker, at det skal gå, men det kan vi jo reelt ikke vide.

Vil i fortsætte den arbejdsproces, hvor i spiller numrene live inden i indspiller igen eller?
Jeg kunne godt tænke mig noget, der minder om det. Men måske bliver det en lidt anden måde. Jeg tror, at vi synes, det kunne være sjovt, at lave et lidt mere isoleret projekt, hvor vi isolerer os lidt igen.

Som før i tiden?
Ja det kan man sige, men måske nærmere at finde et sted, hvor vi kan isolere os og bruge et sted på en eller anden måde. Jeg kunne forestille mig, uden at røbe for meget, at vi finder sådan et sted og prøver, os fire, at kreere et album ud fra det sted. Jeg tror måske, at vi glemmer den der liveting til at starte med, ligesom vi gjorde i gamle dage. Men så tror jeg også, at vi tænker på musikken på en anden måde, når vi kommer tilbage. Så bliver det et friskt pust, at komme tilbage og spille live. Dét, at komme inde fra et mørkt lokale ud i en frisk forårsluft, det er virkelig en ubeskrivelig oplevelse. Hvis man gør det for meget, så glemmer man, hvordan det føles. Jeg tror, at vi skal ind i det der mørke rum for at finde tilbage igen.

Foto: Rikke Schlosser, Godset, Efterklang

“At lave noget sammen” og det at følge normen

Tror du i vil bibeholde det, at i er meget interagerende med publikum?
Vi har en masse tanker om, hvad man kan gøre, og hvad man kunne gøre. Hvilke opsætninger for nu har vi efterhånden spillet…..nu lyder jeg som sådan en gammel en (griner)..Men vi har spillet rigtig mange koncerter, så vi har virkelig set- og spillet mange steder – og til tider, kan det godt være lidt stift, altså spillesteder og scener. Det hele er ofte set før, så måske kunne det være meget rart at tænke over den form, hvor man spiller koncerter. Hvis man kunne bryde den lidt op. Som band er der faktisk også ret mange formaliteter, når man har lavet en plade og spillet nogle koncerter, så begynder man lidt at se den der ring.

Album – koncerter og så tilbage igen?

Ja det kører i ring, men vi har utrolig mange projekter kørende på sidelinjen. Jeg har for eksempel lige lavet en film med Vincent Moon, der får premiere engang næste år. Hvor vi har lavet en musikfilm sammen. Derudover har vi et projekt, der hedder Efterkids, som er musikskoler. Det er et projekt, der kunne være rigtig interessant at dykke lidt ned i. Vi har en masse af sådan nogle små projekter hist og pist, som vi egentlig har lavet rigtig rigtig hurtigt, fordi vi ikke har haft tid til at fokusere på dem. Enten fordi vi har spillet eller lavet plade. Man kunne godt forestille sig, uden at jeg ved præcis ved det, at vi kunne dykke ind i nogen af de her projekter og give det tid.

Investere nogle flere kræfter i det?

Ja, at tage det lidt seriøst i stedet for, at det bare er sådan nogle ting, der foregår på sidelinjen. Det synes jeg, personligt, er ligeså vigtigt, som at lave en plade eller tage ud og spille. Det der gør det så fantastisk ved at være i Efterklang er, at vi laver alle de her ting. Hvis vi bare spillede, så tror jeg ikke vi ville eksistere som band i særlig lang tid. Det, der hele tiden har været omdrejningspunktet i Efterklang har været at lave noget og gøre noget sammen. Jeg tror, at det er det, der driver værket. At vi hele tiden flytter fokus lidt rundt, og passer på at det ikke bliver sådan – at så gør man det, og så gør man det. Det kan det nogen gange godt blive, hvis ikke man passer på.

Skabe lidt kaos?
Ja, at prøve og bryde det lidt. Prøve at gå en lidt anden vej, i stedet for at gå den vej man ellers ville gøre. Det ligger ikke rigtig til os, bare at følge formen.

Foto: Rikke Schlosser, Godset, Efterklang

En naturlig rollefordeling

Hvordan får i tiden til det hele?
Det er meget et stykke koordineringsarbejde. Det kan lade sig gøre, fordi jeg tror at vores band er ret arbejdsmæssigt opdelt. Rasmus gør det han gør, han er nok den, der arbejder allermest af os. Det er meget den praktiske del af det og få det til at fungere rent praktisk. Mads er lydmanden. Det er ham der mikser, og det er ham, der lytter, og så er han også en kæmpestor arbejdshest . Jeg er som regel ham, der kommer med idéerne til at starte med, men jeg kan til gengæld aldrig selv få dem færdiggjort. Derfor har jeg ekstrem meget brug for, at de andre også er der. Thomas glider rundt inde midt i det hele. Han er måske den eneste rigtige musiker af os. Han er den eneste, der sådan rigtig spiller et instrument – eller han spiller mange instrumenter, og så er han også en stor hjælp for Rasmus – med webshop osv. Jeg tror, at det at vi har det så defineret, det er der meget få bands, der har. Mange bands er bare de bands, som man er. Der laver man bare musik, og det skal man også bare gøre. Der er vi bare konstrueret lidt anderledes. Sådan en som Rasmus, han interesserer sig ikke særlig meget for at lave musik, han vil meget gerne være med, når musikken er lavet og responderer på den og komme med idéer osv. Men det at starte sange, det betyder ikke så meget for ham. Så derfor når der kommer sådan nogle projekter ind mod os – mod Efterklang flowet, så får vi ret hurtigt uddelegeret ting. Hvis vi skal gøre det her, så gør du lige det, og så gør du lige det og sådan… Og så kan man faktisk få lavet ret mange ting rimelig hurtigt. Selvom vi ellers er et ret langsomt band, selvom vores processer går ret langsomt, så bliver det hurtigt en overskuelig praktisk opgave.

Rollerne falder jer naturlig ind?
Ja. Det har de i hvert fald gjort mere og mere. Vi føler os mere og mere til rette, i det vi gør.

Foto: Rikke Schlosser, Godset, Efterklang

John eller Paul

Rikke og jeg var inde og så The Beatles udstillingen på Koldinghus, men har du nogensinde været en Beatles-dyrker?
Jeg havde sådan et rødt-dobbeltbånd med deres tidlige best of, men jeg vil ikke kalde mig selv dyrker.

Men hvis du nu skulle vælge – John eller Paul?
Så er jeg total sikker på, at det er John, hvis jeg skulle vælge. Men jeg synes, at det er en helt fantastisk gruppe, og de har jo defineret enormt meget. Jeg tror også, at jeg har fået en større respekt senere for dem, end hvis du havde spurgt mig for fem år siden. Det er et sjovt band, og de ligger en skygge over meget rytmisk musik, men man finder også ud af, at det er med god grund, fordi deres karriere er jo helt fantastisk. Deres udvikling som band har været fantastisk at følge.

Følg med i Efterklangs mange projekter på www.efterklang.net, og så bør du også investere i bandets seneste album Magic Chairs såfremt, du ikke allerede har gjort det.

Lidt fra godteposen

…eller hvad man nu kan kalde den. Jeg tænkte at det var tid til et indlæg med lidt forskellige inputs og nyheder fra nær og fjern.

De føromtalte sprøde svenskere i Forest & Crispian har ikke ligget på den lade side det sidste års tid siden deres sidste pladeudgivelse. Da de udover at have turneret i Danmark, Norge og Sverige, også har fundet tid til at indspille deres tredje album, i et gammelt teater i Malmö, som med titlen Morgenlands rammer gaden i sensommeren/efteråret i år.

Førstesinglen, den meget catchy og meget Forest & Crispianske Let The Best Band Win, kan høres herunder, og vi her på blaa vinyl er meget stolte af at være nogle af de allerførste til at præsentere det. Giv det et lyt:
[soundcloud width=”100%” height=”81″ params=”show_comments=true&auto_play=false&color=49a9e1″ url=”http://soundcloud.com/blaavinyl/forest-crispian-let-the-best-band-win”] Forest & Crispian – Let The Best Band Win by blaavinyl

Efterklang lejren har gang i nogle sjove remix udgaver af sange fra deres seneste plade Magic Chairs fra i år. Indtil videre har de teamet op med Turboweekend og Oh No Ono, som de har byttet numre med og så har lavet hver deres remix af de pågældende numre. Umiddelbart synes jeg bytteren med Oh No Ono er forløbet bedst for begge parter, hvor jeg synes at Efterklang selv endte ud med det bedste resultat i Turboweekend runden. Men det kan i selv være med til at vurdere, for alle 4 numre kan både streames og downloades (GRATIS!) her og her. Hvem deres næste remix projekt er med, er endnu hemmeligt, men jeg kan hilse og sige at det bliver rigtig interessant og knap så forudsigeligt som med de to foregående navne!

Og lige her til sidst lidt mere remix og lidt om blaa vinyl yndlingene i Bodebrixen. Der har været stille omkring dem de sidste par måneder (med undtagelse af deres optræden til én af de mange SPOT efterfester), men i sidste uge dukkede følgende nye nummer op i en remix udgave (remixet af Oli Horton, som bandet i starten af dette år besøgte i hans studie). Et nummer der bringer mig gode minder fra den ovennævnte meget festlige og farverige koncert til SPOT efterfesten i Studenterhuset i maj måned. Nummeret hedder I Was Sad & You Were Lonely, og det kan høres her:

Der er forlyden om at bandet så småt er igang med at arbejde på en EP, men det hører vi sikkert mere om når eller hvis det bliver aktuelt…

Når den magiske stol bliver trukket væk under dig

I morgen den 22.2.2010 udkommer Efterklangs nye album Magic Chairs, og jeg må erkende at det ikke var med små forventninger, at jeg åbnede en zip-fil til albummet, som jeg allerede nu godt kan afsløre, vil blive erstattet med vinyl udgaven. Albummet viser sig nemlig, at være endnu et højdepunkt i Efterklangs nu ganske fortrinlige diskografi.

Meget er sket siden de elektronisk-klassisk-dominerede plader, ep’en Springer (2003) og det første fuldlængde album Tripper (2004), som begge var nogle ufattelig kvalificerede albums. Hele det indadvendte univers der netop var på de to nævnte skiver, er sidenhen blevet trinvist overført til et mere åbent og tilgængeligt udtryk. Det startede et sted mellem den ensidede vinyl One Sided-LP (2006 ) og mini-ablummet Under Giant Trees (2007), som varslede nye takter fra Efterklang. Sidenhen kom Parades (også fra 2007) og bandet har nu, i forhold den kurs de satte i gang i 2006, nået til et foreløbigt højdepunkt.

Magic Chairs er et utrolig gennemarbejdet og ovenud optimistisk album, der så sandelig afspejler en noget lysere fremtid, end hvad tidens tendenser umiddelbart virker til. Finanskrise, krig og dårligdom virker ikke til at have en effekt på de kompromisløse og vældig dygtige cross-over artister fra Efterklang. Cross-over begrebet skal dog ikke have for meget på sig, for ligesom så mange andre låner Efterklang fra tidligere tiders æstetik, blandt andet med brug af renæssance-kor, romantiske arrangementer på diverse strygere, samt en veldoseret brug af blæsere i det omfang det er nødvendigt. Det bliver krydret med elektronisk-atmosfærisk-manipulation, som i hvert fald live, bliver udført af Mads Brauer, og af et meget sofistikeret rytmisk udgangspunkt.

Netop det rytmiske virker meget nøje arrangeret, og umiddelbart bidrager det med så meget, at det næsten kan høres for sig selv. At 90 % af albummet så byder sig til med utrolig umiddelbare melodier, der ikke virker til at dale i lytteværdi, netop takket være de tidligere omtalte elementer gør jo ikke skiven på nogen måde mindre lytteværdig.

Nogle særligt gode numre på Magic Chairs er blandt andet førstesinglen Modern Drift, Alike, I Was Playing the Drums, Raincoats, Full Moon, Scandinavian Love, Mirror Mirror og Natural Tune. Vent lige… var det ikke næsten hele albummet? Jo…så her er der lige en kort beskrivelse af en håndfuld af numrene:

Alike er et næsten Animal Collective’sk nummer der vel mest er på grund af deres utrolig tæt producerede beat, som hurtigt bliver akkompagneret af vokal og en varm akkordflade. Generelt et vildt energisk nummer, der både med blæse- og kor-arrangementer fører an. Casper Clausens vokalen er særdeles vellykket og Thomas Husmers trommer bliver ved med at dukke op med nye små figurer uden at det bliver rodet.

Et utrolig romantisk inspireret pop nummer er hvad der er kommet ud af I Was Playing Drums. Igen er rytmesektionen utrolig gennemarbejdet ligesom stryger-sektionen er det. Det når dog aldrig at blive kompakt da klaverets lyse melodier giver et nærmeste perfekt modspil til de andre lydlige indtryk.

Raincoats og Full Moon bliver begge sat i gang på en meget frisk måde. Raincoats bliver det med håndklap, og et atypisk uh-kor der ligesom sætter ens musikalske nysgerrighed igang. Full Moon starter meget dramatisk med det tidligere omtale renæssance-kor som giver en helt særlig stemning, mens et meget progressivt beat binder de elektroniske elementer med det igen meget klare klaver. Strygerne er ligeledes helt genialt doseret, og man må nok give en stor cadeau til vedkommende der har stået for arrangementerne.

Det sidste nummer jeg gerne vil kommentere er det spirende nummer Mirror Mirror. Med et klaver der med sin korte delay-effekter kommer til at virke meget billedligt på titlens gennemtænkte figur. Igen er det optimisme med stort O der er på spil.

Store dele af pladen skal efter sigende være undfanget i Feedback studierne i Århus, og det er så sandelig med et flot afkom. Efterklang følger en tendens hvor alternative orkestrer godt tør være umiddelbare og det klæder dem i høj grad. De gør det virkelig godt, og der er nogen der har lagt rigtig mange timer i de arrangementer, hvilket i sig selv giver en topkarakter fra denne blogger.

Efterklang – Alike

[soundcloud url=”http://soundcloud.com/blaavinyl/02-alike” params=”show_comments=true&auto_play=false&color=0076ff” width=”100%” height=”81″ ]

Efterklang – Full Moon

[soundcloud url=”http://soundcloud.com/blaavinyl/efterklang-full-moon” params=”show_comments=true&auto_play=false&color=0076ff” width=”100%” height=”81″ ]

Postkort fra et godt bekendtskab

Ja så udgiver Efterklang meget snart deres nye album Magic Chairs, og for at være mere specifik, så er det den 22. februar i år. Jeg har været stor fan siden udgivelsen af Tripper, og jeg glæder mig utrolig meget til at høre, hvad de nu har fundet på. Ud fra dette nytårspostkort de har smidt op på deres hjemmeside (se link), så tegner det godt – rigtig godt endda. En anmeldelse vil følge når tiden nærmer sig.

Jeg tror desuden heller ikke vi lavede et indlæg om første single fra den kommende plade Modern Drift, derfor vil jeg anbefale et lyt på den, følg vedlagte link (den skuffer ikke).

Nyd det ligesom jeg gjorde. (Jeg kan åbenbart ikke finde ud af embedde fra vimeo beklager, men linket er herunder).

Video postcard from Efterklang – Happy New Year

Efterklang – Modern Drift

[soundcloud url=”http://soundcloud.com/blaavinyl/efterklang-modern-drift” params=”show_comments=true&auto_play=false&color=0076ff” width=”100%” height=”81″ ]

Man skulle bo i A.M.E.R.I.K.A.

10197-private-cinemaNu er jeg en af dem der holder utrolig meget af New York scenens seneste kunstnere der er dukket op til overfladen. Der er de åbenlyse Grizzly Bear, Vampire Weekend med mange flere. Men et af de utrolig spændende er de alternative folk rockere Akron/Family og mon ikke, om de så sandelig skal ud og spille sammen med noget nær den danske pendant til dem: Slaraffenland.

De teamer op på en tour – som denne skribent overordentlig gerne ville være vidne til – syv aftener rundt i Amerika. Slaraffenland, vil ligesom The Dodos engang gjorde det, være under navnet: Akron/Family Big Band.

Slaraffenland der jo er under Efterklangs pladeselskab Rumraket, har tidligere været med i samarbejder af samme dur, nemlig med det danske band Efterklang. Her gik de under navnet Slaraffenklang – jeg er stadig bitter over at jeg missede den koncert. Nå, bitterhed til side, for glædeligvis kan vi nu høre et nummer helt gratis fra Slaraffenlands kommende album We’re On Your Side her.

De Amerikanske tour datoer er her:

14.09 Jason’s Upstairs (m. Akron Family) – Hudson, NY

15.09 Site: B (m. Akron Family) – Williamsport, PA

16.09 Castaways (m. Akron Family) – Ithaca, NY

17.09 Mohawk Place (m. Akron Family) – Buffalo, NY

18.09 LOLA Fest 09 (m. Akron Family & Final Fantasy) – London, On (Canada)

19.09 Magic Stick (m. Akron Family) – Detroit, Michigan

20.09 21C Museum Atrium Gallery (m. Akron Family) – Louisville, KY

21.09 Garfield Artworks – Pittsburgh, PA

22.09 Union Pool – Brooklyn, NY

I samme omgang er der faktisk også nogle danske koncerter, dog desværre ikke med Akron/Family, men Slaraffenland er så sandelig også værd at se i deres egen konstellation:

10.09 Klaverfabrikken – Hillerød, Danmark

11.09 Templet (supp. 180 Grader Virvar) – Lyngby, Danmark

12.09 Loppen (supp. Flux) – København, Danmark

24.09 Fermaten – Herning, Danmark

25.09 Musikcafeen (supp. Southern Gothic Tales) – Århus, Danmark

SPOT Festival 2009

Min 6. SPOT festival nærmer sig med hastige skridt, og som alle de andre år (eller i hvert fald de seneste par år) er jeg allerede nu begyndt at gå programmet i bedende og overveje hvad jeg skal tjekke ud og hvilke seminarer der kunne være interessante at overvære. Én af overvejelserne i år har været om jeg skulle vælge alle de navne ud som jeg gerne vil se og så istedet se alle dem jeg ikke har nogen som helst kendskab til. Det er jo en festival der er designet til at spotte nye navne, og derfor burde man netop ikke gå efter det velkendte, selvom det er det nemmeste for det meste. Sidste år var jeg alene afsted og præsterede at tjekke hele 23 navne ud på to dage, hvoraf Snake and Jet’s Amazing Bullit Band var de bedste og mest overraskende skarpt efterfulgt af Efterklangs fantastiske koncert i Musikhusets store sal. Jeg håber lidt på samme effektivitet i år, da det på mange måder var meget givende, men også hårdt.

Jeg tror det ender med halvt velkendte og halvt ukendte i år. Kan alligevel ikke lade være med ikke at kigge forbi selvom jeg udemærket godt kender musikken og koncertstilen. Men jeg har ikke rigtig haft tiden til at tjekke bandbeskrivelserne ud endnu, så det kan godt være at listen ændrer sig jo nærmere vi kommer festivalen og at der selvfølgelig under festivalen kan opstå nogle impulsive inputs, især fordi der er lidt huller i programmet hist og pist, utroligt nok.

Så min liste ser so far således ud (opdelt efter tidsplanen og dem med fede bogstaver har jeg aldrig oplevet live før):
Ave
Oh Land
Yann Tiersen
Bodebrixen
Er De Sjældne
The Asteroids Galaxy Tour
Are We Brothers
The Broken Beats
The William Blakes
Taxi Taxi!
Alloy Alloy
Den Sorte Skole
White Pony
Electrojuice
Marybell Katastrophy
Maria Timm

Music For Modern Man
Chin & The Ragga Pack
Rumpistol
Must Go Radio
Skammens Vogn

Atoi
WhoMadeWho
Jarle Bernhoft

Tim Christensen
Lucy Love
Birk Storm

Seminarer:
Musikken som vækstzone indenfor [DK]
Hvad nu Spillemand ?
Fremtidens Musikmedie
Teitur og jeg / Teitur and me

Seminarerne har siden min anden SPOT festival så vidt muligt været fast inventar på min udgave af SPOT, da man på en måde kommer om bag kulisserne, får sat ansigt på nogle fremtrædende branchefolk og får en ny indsigt i emnet samt andre synspunkter osv. Det kan anbefales.

Fredag aften når det sidste navn er tjekket ud, regner jeg med at lægge vejen forbi Klub Stuka som i samarbejde med Soundvenue afholder afterparty i Teatersalen på Østergades Hotel med The Floor Is Made Of Lava og Vinnie Who som live acts og DJ’s som White Pony, Bodebrixen og Rune Wehner (Spleen United). Hvis min energi da er til det.

Udover de nævnte navne, kunne det da også godt ske at man skulle lægge vejen forbi DUP teltet, hvor bl.a. min medskribent sammen med resten af sit band, The Norman Conquest, får chancen for at få gode råd og tips fra en række branchefolk. Læs mere her. Men det bliver vist kun hvis programmet tillader det.

Kom endelig med inputs til hvad jeg ellers skal huske at tjekke ud…inspiration er altid godt 🙂

Oh…og her er lige et klip fra sidste års SPOT festival, et interview med festivalens evigt tilbagevendende og mest hypede gæst, Rolling Stones journalisten, David Fricke (faktisk tror jeg at han har været på SPOT lige så mange gange som mig). Og hey…bemærk lige den gode vibe, det gode vejr og folk i shorts! Sådan har det også bare at være i år. Basta!: