Musik eksisterer på rigtig mange planer. Et plan der ikke altid er blevet undersøgt særlig meget er underlægningsmusikken i film. I dette tilfælde i kriminaldokumentarer. Musikken har alt at sige, og den har magten til at fortælle os det meste, også selvom det ikke altid nødvendigvis er helt entydigt. Det kan være et stort problem, vi bør alle være meget opmærksomme på den musik der ledsager disse programmer.
Jeg har været så heldig, at skrive opgave om netop dette emne i en veloverstået bachelor opgave. Og det viste sig at være ligeså interessant som håbet.
Musikken har mange funktioner, men nogle af de mest centrale er, at:
- Den er det følelsesmæssigt styrende element, som fortæller ting billederne ikke selv kan
- Den binder scenerne sammen
- Den skaber fortællingen i forhold til de karakterer der er med
Det er en stigende tendens at bruge store mængder musik i kriminaldokumentarer. Tit er det sådan, at der er mange sider af en kriminalsag. Men hvad sker der så når musikken bliver brugt, på en sådan måde, at den kommer til at bestemme hvilken side af sagen vi forholder os til.
Programmerne har magten til at tegne et billede til den brede befolkning, og det er der så sandelig mange farer ved. Det foregår i stor stil i TV2’s Den sorte box, hvor programmerne vælger en side af sagen og tegner et billede der passer til den.
I andre Sager der nager, som er DR’s sidestykke, foregår det mere objektivt og overlader al beslutningstagen til os seere. OGSÅ via musikken. Musikken kan altså rent faktisk godt være neutral.
Rent konkluderende var det interessant at se, at der er en stigning i brugen af underlægningsmusik, men skal det være på bekostning af god troværdighed, når det godt kan laves uden at miste den?
Kanalerne bygger det nok på, hvad vi som seere vil have? For det er nok ikke svært at svare på, om vi vil have altoverskyggende objektivitet eller rendyrket underholdning? Eller er det?
Skriv endelig hvis du vil have vide mere, for dette er blot en meget kort opridsning af de problemstillinger vi berørte.