Musikken står i dag overfor et stort luksusproblem. Der er utrolig meget af den, men der er meget få til at sprede budskabet. Mange musikere vælger derfor ofte i samarbejde med deres pladeselskab at tilpasse deres numre til et mere mainstream popideal, der kan forhøje muligheden for den altafgørende airplay.
Under my umbrella, ella, ella, eller, eller hvad? Radiohittet sniger sig ud af din højtaler. Det lister sig ind i dine øregange og gemmer sig i din bevidsthed, hvor den skaber en idé om, hvordan et klokkeklart hit skal lyde. Hvad du ikke ved er, at nummeret gennemgår en lang proces, før det blidt kan masserer dine trommehinder. Med de ufattelige mængder musik der i dag er at finde, er det en sand jungle for både lyttere, men også for musikere. De skal have deres hit til at klare skærene og komme i rotation i radioen, og det skal helst være så ofte så muligt for at opnå den nødvendige omtale og ’hype’. Derfor er musikere og pladeselskaber meget opmærksomme på, hvordan et nummer kan være så skarpt skåret, hvor overflødige dele er klippet ud, for at forhøje muligheden for at komme i radioen.
Styret af konventionerne
Mange musikere, pladeselskaber og radioer lader ofte nogle traditionelle elementer styre en sangs forløb, eller tilpasning til radioen. Og ofte er det pladeselskabet, der står for denne tilpasning.
”Pladeselskaberne ved godt, hvad der skal til for at blive spillet i radioen. De lærer efterhånden at lure hestene på travet. Derfor ved de godt om en sang går an, eller om den ikke går an. De rydder op i sangen og retter den til. Problemet er, at selskaberne følger de rammer, som radioen har afstukket. Det vil sige, radioen slipper for selv at sige det, og så lader de i stedet pladeselskaberne forstå, hvordan de gerne vil have det. Det er jo en form for selvcensur, der er gået i gang.” siger Henrik Marstal ph.d. i musikvidenskab, musiker og forfatter til bogen Hitskabelonen.
Radioen nærer en særlig forventningshorisont hos sine lyttere, som den selv er med til at skabe ved den musik, de spiller. Derfor forventer lytteren ikke, at et nummer er mere end omkring tre til fire minutter. Samtidig med skal musikken have et behageligt flow, hvor der ikke er alt for mange afbrydelser af langsommelige introer eller upassende pauser.
”Regel nummer et er, at dem der beslutter, hvad der skal spilles i radioen synes, at musikken er egnet til at blive spillet. Det vil altså sige, at det er musik som, er i stand til at ’please’ lytterne, og give dem et indtryk af en ’feel-good stemning’.” siger Henrik Marstal og fortsætter:
”I meget af den musik der bliver spillet på dansk radio, tager de hensyn til, om sangene er kendte, eller om det er sange, der kan blive kendte.”
Derfor bliver mange sange fravalgt, samtidig med, at den musik, der bliver spillet, ofte har mange af de samme opbygningselementer.
Et købers marked
I dag hvor pladeselskaberne har det hårdere end nogensinde, og der er mere musik, end der før har været, er markedet anderledes mener Henrik Marstal:
”Man kunne godt vænne den om og sige, at radioen er afhængig af, at der kommer nogle selskaber, der vil lave noget god musik. Sådan er det ikke helt mere. Der kan man godt mærke, at radioen er blevet mindre afhængig. Det er på en et måde købers marked i dag.”
Det danske reggaeband Bliglad har på egen krop oplevet, netop hvordan et købers marked fungerer. Bandet debuterede i 2007 med albummet ’Kærlighed til folket’ og havde stor succes med en række hits der flittigt blev afspillet hos de danske radioer. Med bandets opfølger ’Bare spil noget lårt’ har de opdaget, hvor meget radioairplay betyder for dem, og hvor svært det kan være at få, selvom man arbejder ihærdigt for sagen. I samarbejde med deres pladeselskab, valgte Bliglad nemlig, at klargøre tre versioner af deres andet singleudspil ’Skinke med laksko’, i tilfælde af, at en af de tre versioner skulle falde i radioens smag.
”Redigeringen sker i post-produktionsfasen. Vi får tilsendt en mp3 fra pladeselskabet, som vi skal komme med vores mening om. Jeg vil lige sige, at i vores tilfælde har det været ekstremt kaotisk. Det er sådan, at vi har været seks mennesker der har siddet og skulle danne sig en mening om en mp3 fil, eller tit tre mp3 filer ad gangen. Hvis pladeselskabet har klippet helt vildt i det og lavet en hel masse om, og vi så kommer og siger det er ikke særlig fedt, så er det et kæmpe arbejde at gå tilbage i processen og lave det om igen. Så derfor har vi ikke gjort det.” siger trommeslager i Bliglad Kasper Brinck Kristensen og han tilføjer:
”Tidligt i processen vælger vi tre ud af de 14 sange, der er indspillet, og siger det er potentielle hits. Derfor bliver vi nødt til, at lave en ’hitform’ på dem. Så både ’Kongen af Pop’ og ’Skinke med Laksko’ som var de to første singler fra den nyeste plade, er begge blevet ekstremt efterredigeret. De lyder på ingen måde ligesom, dengang vi indspillede dem. Hverken lydmæssigt, formmæssigt eller instru-mentalt.”
Henrik Marstal mener, at det er en uheldig udvikling:
”Jeg synes generelt, at det er en dårlig tendens, at radiostationerne får lov til at gå ind og få råderet på det der angår det kunstneriske område, og det er faktisk det, der sker, når Bliglads pladeselskab kommer med tre versioner. Jeg kan godt forstå, at det er nødvendigt at gøre det, men det ikke er så heldigt. Det er et gammelt kendt princip, at have et armslængde princip. At man lader nogen producere noget kunst, og så lader man nogle andre tage stilling til det. Den frihed går de lidt ind og roder ved når man siger, jamen vi vil kun spille, hvis I gør sådan og sådan. Det synes, jeg måske er lidt ærgerligt.” siger Henrik Marstal.
Det er lige som at spille live
Netop denne tilpasningsproces pladeselskaberne foretager, mener Lars Trillingsgaard, fra playlistudvalget på DR P3, er sammenlignelig med, når musikken bliver ændret til at spille live.
”Det er ikke særlig sært at musikere tilpasser sin musik til radioen. Det gør de ved musikvideoer, og det gør de også, når de er ude og spille live. Der spiller de jo ikke altid det første nummer fra deres plade, startende på den samme tone. Der udvikler nummeret sig også på en anden måde. Selvfølgelig er der nogle æstetiske krav, man skal leve op til i radioen, fordi man må tænke på hvad for en situation nummeret bliver brugt i. Næsten al radiolytning er en sekundær aktivitet, så der er mange, der vælger, at optimere deres lyd, hvis der er et eller andet indlysende, man kan gøre.” Lars Trillingsgaard nævner for eksempel, at en meget meget stille intro sjældent fungerer.
”Folk er ofte i gang med at lave noget andet, og da kan de ikke høre det alligevel, derfor vælger mange producenter, at klippe en meget stille intro ud. Eller hvis et nummer bliver ved i det uendelige, hvis det efter 6:20 minutter, bare er omkvædet der kører igen og igen, jamen så vælger mange også at klippe det ned.”
Denne sammenligning er Henrik Marstal dog ikke helt enig i.
”Det er på en måde rigtigt, men jeg synes alligevel, at det er en logik, som jeg har svært ved at følge. Der er jo en lang tradition for, at det man hører i radioen, er det musik som kunstneren har indspillet, og ikke musik som de har redigeret bagefter. Så det er en lille smule omvendt logik synes jeg.”
Det store dilemma
Skal man så vælge og lave sin musik efter bedste overbevisning og have en tiltro til, at det nok skal blive spillet, eller skal en tilpasning til radiomediet være med i overvejelserne?
”Jeg synes nogen gange, at nogle pladeselskaber er lidt for hurtige med fordommene om, at hvis der er rap i nummeret, så vil P4 ikke spille det, og hvis der ikke er rap i nummeret, så vil P3 ikke spille det. De tror, de ved en masse ting. Der vil det måske være lidt sundere, hvis de lagde det frem og sagde,: Hey, her er et statement fra en artist, vil I spille det eller ikke spille det? – Hvis det er godt nok, så er det godt nok.” siger Lars Trillingsgaard.
Bliglad og Kasper Brinck Kristensen forholder sig til dette, på en anden måde:
”Vi vender bare det døve øre til de rettelser, der er lavet til radioen. Vi ved jo med os selv, at vi ikke har haft noget med det at gøre. Det er ikke os det der. Når jeg står med pladen i hånden og hører den igennem, så kan jeg høre det i musikken, som jeg har været med til. Alt det andet som er efter redigeret, og som er lavet til radioen, det prøver jeg at lade være med at tænke på. Det er også derfor, man har et pladeselskab, fordi de tænker på penge. Hvis man som kunstner tænker på penge, så bliver det hurtigt mere mainstream popmusik, som ikke er særlig interessant.”
Mediemaskinen ruller. Fans verden over afventer hvad der kommer til at ske med hele Michael Jackson foretagenet. Det er vel ikke urealistisk at forvente, at der vil være især tre slags fans: de dedikerede der tilbeder manden som en religion og som helt reelt sørger, de kyniske der nok skal være berørt af situationen, men som i bund og grund sidder og gnider deres små pengegriske fingre mod hinanden med alt det materiale de dedikerede godvilligt køber. Så er der naturligvis dem der er flest af, de naturligt interesserede. Det er alle dem som nok har en holdning til MJ (som min medskribent), men som nøjes med at betragte og følge med.
Ja nu er Roskilde Festivalen godt nok over de fleste, men for os der prioriterede og nu kan sidde med en bitter smag, bliver vi jo nødt til at kigge fremad. Tidligere på denne aften sad min medskribent og jeg og diskuterede kommende koncerter i efteråret. Det viser sig, at der trods sørgelige nyheder om, den forhåbentlig sidste nedjustering af den rytmiske musik i dette årtusind, er et fremragende program på den anden side af torden-varmen og solskinnet på de regionale spillesteder. Der er både gode nyheder til københavnerne og til århusianerne
