Ja, du kan godt stille spørgsmålstegn ved aktualiteten på dette indlæg. Gør det gerne. Men det er aldrig for sent til en anbefaling, når det omhandler noget tidsløst musik (bandet er blandt andet tidligere omtalt på den gode blog organgrinder). D. 27. august spillede Chimes & Bells på Musikcaféen i Århus. Det var satsning fra min side. Jeg vidste at Jannis fra Choir Of Young Believers ville være der, ergo, måtte der være en form for kvalitet ved bandet. Jeg vidste, at de for nylig er blevet signet til et prominent engelsk selskab. Der måtte altså være noget om snakken. Og snakken kan glædeligt fortsætte, for jeg var sandelig overbevist. Cæcilie Trier (forsanger i Chimes & Bells) og Choir-Jannis'(her i dobbelt betydning da han også synger kor) vokaler var det mest positive ved koncerten, og de supplerer simpelthen hinanden så godt. Vel doseret og vel leveret. Cæcilie Triers dybere lag af stemmebåndet er især en udpræget fornøjelse at lytte til. Sangenes kvalitet kan heller ikke betvivles, især nummeret Stand Still (som jeg har støvet en mp3 op af) BØR høres. Men der er flere hvor de kommer fra og EP’en er billig på iTunes. Dermed er det sagt, ingen undskyldning for at få lidt til efterårsvejret der efterhånden er indtrådt. Check det ud, det er virkelig godt musik.
Kategori: turboschlossers indlæg
Spøgelser med hjemvé
En mp3 fandt sin vej til vores blog e-mail. Den var god – derfor vil jeg gerne dele den med dem der skulle have interesse. Bandet er dansk og hedder Homesick Hank. Det er ikke et nyt band, så det er med en skam i stemmen at jeg må sige at det er første gang jeg stifter bekendtskab med bandet. De virker dog til at have haft en ganske ambitiøs historie. De har blandt andet samarbejdet med Will Oldham aka Bonnie ‘Prince’ Billy på deres andet album fra 2006 – som jeg da i grunden rigtig godt kunne tænke mig at lytte til.
Men tilbage til mp3’en. Den er fra det just udgivede album, med samme navn som mp3’en: Ghosts. Bandet forklarer, at det har været en langvarig, men rigtig spændende proces. Netop fordi de har smidt deres sædvanlige spontane arbejdesmetoder væk og kastet sig over fin- og detaljearbejdet. 30 måneder har det været undervejs, og det kan så sandelig godt høres. Lyden er meget – tæt på. Der hersker en dejlig afslappet intensitet og varme i bandets lydbillede. En ‘blød’ producering der helt og holdent fremhæver de små ting. Vokalmæssigt er det også en fornøjelse at lytte til – Kudre Haans behagelige og afvekslende røst – holder dig – måske ikke i ave, men i hvert fald i beundring og nydelse.
For dem der kender en CS Nielsen, The Liberty Balance eller et bandet Cody – så er vi lidt ovre i samme boldgade. I hvert fald hvis man kigger indenrigs, og bandet henter da også inspiration fra Americana genren, men hvor de selv betegner den Nordicana. Det passer måske meget godt med navnet, for det lyder egentlig som et nordisk band, men måske med en amerikansk hjemvé. Bedøm selv ‘Ghosts’ herunder:
[soundcloud url=”http://soundcloud.com/blaavinyl/homesick-hank-ghosts” params=”show_comments=true&auto_play=false&color=49a9e1″]
Den nedadgående spiral
Tre ret sørgelige, men dog helt fantastiske sange vil jeg lige sende videre… Jeg har desværre ikke kunne finde dem i en passende version, så deezer.com er stedet jeg desværre må sende jer videre til. De tre sange drejer sig om:
Det er ganske enkelt en af de sørgeligste sange der er lavet… Fuldstændig enkelt komponeret, men med en lyrik og en produktion der rammer så dybt, at det er svært at sige hvad der dog kunne være gjort anderledes. Anmelderne var ellers ikke så tossede med Love is Hell EP’erne, men for denne skribent, står de altså, som to fremragende EP’er.
Antony & the Johnsons (feat. Rufus Wainwright) – What Can I Do?
Det er fra Antony & the Johsons andet album, og igen er det altså et virkelig rammende nummer. Det handler såmænd bare om en lille fugl, men med så meget mere mellem linjerne. Derudover er nummeret et af de korteste numre på albummet, der sjovt nok også hedder I Am A Bird Now, men samtidig et af de, ifølge undertegnede, bedste numre.
Et nummer fra den fantastiske You Are Free plade. Nummeret er helt gennemført enkelt. Blot klaver og sang. Klaveret bliver naturligvis kun spillet på de sorte tangenter, altså alle de ‘skæve’ toner. Og det er i særdeleshed også nogle virkelig sørgelige eksistenser vi i hvert vers, stifter bekendtskab med.
Jeg håber ikke at det tager overhånd med de sørgelige sange på disse kanter, synes blot lige at de skulle deles, for på trods af deres sørgelige budskaber – så er de virkelig fantastiske sange.
Reklame: Gratis Musik Aarhus Release på fredag
Så er det atter blevet tid til atter et Musik Aarhus arrangement på Voxhall. Som medskribent på magasinet, kan jeg kun opfordre til at deltage, alle detaljer fremgår af den digitale flyer ovenfor. Der er lagt op til en rigtig god (og alsidig) aften. Der er i hvert fald både hip hop (Boom Quips), alternativ rock (Coco Moon) og indie (Kiss Kiss Kiss) repræsenteret. Det bliver herligt!
Hvis i ikke kender de forskellige kunstnere, er der en uddybning på facebook eventen.
Det er forresten også det første arrangement på Voxhall efter en gevaldig ombygning – det bliver fedt!
Man skulle bo i A.M.E.R.I.K.A.
Nu er jeg en af dem der holder utrolig meget af New York scenens seneste kunstnere der er dukket op til overfladen. Der er de åbenlyse Grizzly Bear, Vampire Weekend med mange flere. Men et af de utrolig spændende er de alternative folk rockere Akron/Family og mon ikke, om de så sandelig skal ud og spille sammen med noget nær den danske pendant til dem: Slaraffenland.
De teamer op på en tour – som denne skribent overordentlig gerne ville være vidne til – syv aftener rundt i Amerika. Slaraffenland, vil ligesom The Dodos engang gjorde det, være under navnet: Akron/Family Big Band.
Slaraffenland der jo er under Efterklangs pladeselskab Rumraket, har tidligere været med i samarbejder af samme dur, nemlig med det danske band Efterklang. Her gik de under navnet Slaraffenklang – jeg er stadig bitter over at jeg missede den koncert. Nå, bitterhed til side, for glædeligvis kan vi nu høre et nummer helt gratis fra Slaraffenlands kommende album We’re On Your Side her.
De Amerikanske tour datoer er her:
14.09 Jason’s Upstairs (m. Akron Family) – Hudson, NY
15.09 Site: B (m. Akron Family) – Williamsport, PA
16.09 Castaways (m. Akron Family) – Ithaca, NY
17.09 Mohawk Place (m. Akron Family) – Buffalo, NY
18.09 LOLA Fest 09 (m. Akron Family & Final Fantasy) – London, On (Canada)
19.09 Magic Stick (m. Akron Family) – Detroit, Michigan
20.09 21C Museum Atrium Gallery (m. Akron Family) – Louisville, KY
21.09 Garfield Artworks – Pittsburgh, PA
22.09 Union Pool – Brooklyn, NY
I samme omgang er der faktisk også nogle danske koncerter, dog desværre ikke med Akron/Family, men Slaraffenland er så sandelig også værd at se i deres egen konstellation:
10.09 Klaverfabrikken – Hillerød, Danmark
11.09 Templet (supp. 180 Grader Virvar) – Lyngby, Danmark
12.09 Loppen (supp. Flux) – København, Danmark
24.09 Fermaten – Herning, Danmark
25.09 Musikcafeen (supp. Southern Gothic Tales) – Århus, Danmark
Faldt lige over en lækker lille sag!
jj er jeg efterhånden stødt på et par gange, der hvor jeg dog tog springet til at undersøge dem nærmere, var på den gode börneblogger blog. Og i tråd med det, vil jeg rigtig gerne smide en lækker lille sag videre – tag og køb jj – jj no2.
Is it a bird? Is it a plane? No it’s a Jellyfish!
Jeg vil da godt lige sende en anbefaling videre. Jeg ytrer af og til min svaghed for Powerpop musik (Se indlægget om Big Star), som så ofte bliver overset, eller måske bare skudt i baggrunden. Opmærksomheden retter jeg derfor mod start 90’er bandet: Jellyfish.
Jeg blev selv introduceret til den for nylig, og jeg må sige, at det pop musik af første klasse. Bandet har kun udgivet to studie-albums: Bellybutton (1990) og Spilt Milk (1993). Første plader sender tankerne på tidligere Powerpop bands, som for eksempel Big Star, mens det sidste album, Spilt Milk, er mere en hilsen til Beatles, Beach Boys, men først og fremmest Jellyfish.
Bandets største hit var Baby’s Coming Back, men begge albums er en brønd med 22 geniale popnumre. Russian Hill, All is Forgiven, The Man I Used To Be, Brighter Day er nogle gode numre at starte med. Så tag lige et lyt, det er tidløs pop musik af den gode gamle 90’er skole!
Og ja, hvis billedet er udgangspunktet, så har det jo nok været bandet her, der dikterede moden.
Der er desuden et par numre fra Youtube her, beklager den dårlige kvalitet, men køb en enkelt digital download og du er solgt til stanglakrids.
og et til (tak Olsen):
Kærligheds breve
“(…) Save us some for the next time (…)”, Fra Kitty Wu’s nye single Love Letters.
Så er der omsider nyt fra det fremragende, og altid (uretfærdigt) oversete danske band, Kitty Wu. Da jeg selv har været en stor fan siden deres første album Privacy, så er det med en vis glæde at kunnen høre nyt fra dem. De har jævnligt opdateret, os der har fulgt med, på både deres youtube med en studie diary, men også på deres twitter. Nå, men som overskriften lyder, så hedder den nye single “Love Letters” og det lyder som noget andet ja, men for rigtig interessant. Kitty Wu har både haft en evne til at skabe utrolig smukke rock sange med en meget minimalistisk lyd. På “Love Letters” dukker der mere støj op, og der dukker trommer op der sagtens kunne kaste tankerne på de dunkle Joy Division. Normalt har deres mere afdæmpede sange også virkelig ramt dybt, men Kitty Wu formår altså ved deres kombo af Robert Lunds stemme, pumpende guitar-riffs, samt de næsten elektroniske trommer, at gøre “Love Letters” til det mest spændende jeg har hørt fra dansk side længe. Glæder mig til at høre de numre de har gemt til albummet (og har på fornemmelsen, at det kommer på vinyl :)).
Men indtil da, så tag et lyt på deres Myspace her.