årets plader 2018

Det er blevet tid til den årlige tradition, som jeg undtagelsesvis brød med sidste år, hvor jeg blot fremhævede årets musikalske højdepunkter. Vi genoptager traditionen i år, og jeg har fundet frem til de 10 plader jeg synes er årets bedste plader:

10. 4 Guys From The Future – ‘Headspace

4 Guys From The Future og den gode Bjarke Porsmose er endelig tilbage med en lækkerbisken af en plade efter små 5 års stilhed. Man bliver aldrig træt af den sangstemme.

 

9. Lydmor – ‘I Told You I’d Tell Them Our Story

2018 var for alvor Lydmors år, og det er bestemt fortjent efter dette pragtstykke af popalbum, som tager dig med rundt i verden i en masse forskellige stemninger. Virkelig gennemført.

 

8. Schultz & Forever – ‘Grand Guignol

Jeg havde fornøjelsen at opleve Schultz & Forever live på Stengade for nogle år siden, hvor han skulle teste sit nye materiale af til den kommende plade. Det var en kæmpe oplevelse! Schultz fremførte på “giga-crooner-ekstra-vaganza-vis” sit nye materiale, og det gik rent ind. Det har derfor været lækkert endelig at kunne lægge ører til det igen. Det er poppet, det er lækkert, og det er en fornøjelse at opleve ham i nye klæder.

 

7. Marianne Faithfull – ‘Negative Capability

Jeg har altid kun kendt Marianne Faithfull pr. navn, og er aldrig rigtig nået til at få lyttet til hende. Men det har jeg fået taget hul på i år med hendes seneste udspil, hvor hun bl.a. har skrevet sangene i samarbejde med Nick Cave og Ed Harcourt. Hvilket man godt kan høre, og det er sød musik i mine ører. Derudover har hun på pladen genindspillet (hun havde oprindeligt indspillet den i 1971) hendes cover af min yndlings Bob Dylan sang; ‘It’s All Over Now Baby Blue‘, hvilket jeg ikke var klar over da jeg lyttede pladen igennem den første gang, så det var en dejlig overraskelse, for hun gør det godt. Måske er 2019 året hvor jeg endelig får tjekket hendes bagkatalog ud? Jeg håber i hvert fald at der bliver udgivet flere af denne plade på vinyl, for den er helt udsolgt.

 

6. Cat Power – ‘Wanderer

Chan Marshall er tilbage i sit es, og jeg er vild med det. Jeg faldt for hendes musik med ‘You Are Free‘ (2003), og det er henad samme udtryk hun er tilbage ved, hvilket klæder hende rigtig godt. Nogle gange virker det bare bedst når der er barberet helt ned. Kender du ikke Cat Power så godt, så kan jeg varmt anbefale at lytte til Politikens Poptillæg, hvor du kan blive klogere både på pladen her, men også på hele hendes univers (findes også på iTunes Podcast).

 

5. Kira Skov – ‘The Echo of You

Kira Skov synger på smukkeste vis om det at miste sit livs store kærlighed til døden, og det har på mange måder præget min 2018, da der har været flere alt for tidlige dødsfald i løbet af året. Så har det været rart at sætte denne på og dvæle lidt ved sorgen og eftertænksomheden.

 

4. Ed Harcourt – ‘Beyond The End

Vi bliver i det eftertænksomme hjørne, her er det dog rent instrumentalt. Ed Harcourt, som ellers altid har været den helt trygge base for mig med hans stemme, har på hans seneste plade helt valgt at lade det være op til klaveret, et klokkespil, og nogle strygere.

 

3. Bisse – ‘Tanmaurk

Jeg var så heldig at få et lyt eller to til denne plade længe inden den udkom, og blev blæst helt bagover af hvor storladen Bisse i selskab med Copenhagen Phil, har valgt at være på denne sidste plade i Danmarks-triologien. Det klæder ham faktisk. Især fordi det er som om at teksterne træder endnu tydeligere frem end de hidtil har gjort. At han så derudover har valgt at gå både historisk, samfundsmæssigt, og politisk til værks, gør kun pladen mere elskelig i mine ører.

 

2. The Malpractice – ‘Slur

Sammen med 1. pladsen, må denne plade nok være den plade jeg lyttede allermest til i 2018, og det siger ikke så lidt. Jeg elsker Johannes Gammelby’s agressive og energiske tilgang til det tunge og dystre lydbillede, som jeg langt henad vejen synes indrammer året 2018 meget godt. Om ikke andet har mit behov for at lægge ører til det, været enorm.

 

1. Speaker Bite Me – ‘Future Plans

Årets absolutte bedste plade kommer fra bandet, der efter min mening også leverede én af årets bedste koncertoplevelser (på en delt 1. plads med Grizzly Bear på Heartland Festival). Selvom pladen består af nogle lange numre, kunne den sagtens have været længere hvis du spørger mig, for Speaker Bite Me’s støjende univers kalder på mere, og når jeg har hørt pladen igennem, bliver jeg nødt til at vende den igen, starte forfra, og svæve videre på de støjende bølger.

Plader der ikke nåede igennem nåleøjet på top 10, men som bestemt er værd at nævne og give et lyt;
Shiny Darkly – ‘Bronze
Robyn – ‘Honey
CHINAH – ‘ANYONE
Teitur – ‘I Want To Be Kind

vi “skrives” i det nye år hvor bloggen her sørme fylder 10 år. godt nytår!

kejserinden af søen

kender I det med at man føler at man kender nogen man aldrig har mødt? sådan har jeg altid haft det med yasmin, da vi tilbage i 2005 eller 2006 over en længere periode skrev sammen på myspace. vores “brevudveksling” tog udgangspunkt i musikken og ikke mindst Ed Harcourt, som både var hendes og er min yndlings-singer songwriter. jeg er sikker på, at hvis vi havde boet i samme land, så havde vi helt sikkert mødtes i virkeligheden, og et smukt venskab ville være startet, ligesom nogle af mine ældste venskaber er startet med kærligheden til musikken. men det kommer desværre aldrig til at ske i det her tilfælde, for jeg vågnede for et par uger siden til nyheden om at hun desværre var død efter længere tids kræftsygdom. jeg anede ikke engang at hun var syg, så det kom lidt som et chok, men hende og Ed havde tilsyneladende holdt en relativt tæt kontakt i løbet af årene, og at dømme ud fra kommentarfeltet under billedet herover, havde han endda været forbi hendes sygeseng for nyligt og spillet en lille privatkoncert. wow! hun var især i midten af 00’erne meget aktiv på Ed’s platforme, og jeg har indtrykket af at jeg langt fra er den eneste hun har efterladt et stort indtryk hos. i mine øjne var hun vel nok den største og allermest aktive fan af Ed Harcourt jeg nogensinde er stødt på….så det er ikke så mærkeligt at han synes hun skulle have en sidste koncert med på vejen. en smuk tanke synes jeg.

jeg bliver altid lidt tom for ord når sådan noget her sker…en håndfuld gode mennesker, som på den ene eller den anden måde har gjort indtryk på mig, er døde i år….så det er på én eller anden måde ret rammende for året der er gået, at Ed Harcourt for nylig har udgivet en instrumental plade. yasmin og jeg holdt/holder nu allermest af hans stemme, som for os begge havde/har en beroligende effekt på os, men taget omstændighederne i betragtning, passer pladen perfekt til eftertænksomheden, som jeg altid bliver ramt af når sådan noget her sker, og især også bærer en del rundt på i julemåneden hvor året rinder ud. klaveret er i centrum, smukt flankeret af strygerarrangementer og andet godt. nummeret ‘empress of the lake‘ er mit yndlingsnummer på pladen, og hvis jeg var Ed, ville jeg dedikere det til yasmin;

jeg kunne desværre ikke gå tilbage og finde vores korrespondence, da den lå på det gamle myspace…så det var en stor trøst, at kunne læse denne nostalgiske fortælling om hendes indgang til Ed’s musik, og ikke mindst også hvordan det hele udviklede sig der midt i 00’erne hvor jeg lærte hende at kende; have you ever listened to Ed Harcourt?
jeg kan ikke lade være med at få lidt tårer i øjnene og samtidig grine når jeg læser følgende;

” ‘Metaphorically Yours’ – ‘ Oh baby just admit, if both my wrists were slit, you’d bandage them with style and grace.’ Just cracked me up! It’s one of the greatest, sweetest love songs ever, despite that lyric I’ve just quoted you. I’ve requested it often at gigs. I might even have it played at my wedding if I ever get married.”

jeg kan ikke helt gøre op med mig selv hvorfor jeg fortæller jer denne her historie, og hvorfor jeg synes at døden pludselig skulle bringes op her midt i lysets fest (julen)…men både november og december startede for mit vedkommende med to pludselige dødsfald (begge kræft eller følger af kræft), og imellem de to dødsfald landede denne smukke perle af en plade, der rammer den stemning jeg kommer i når jeg reagerer på dødsfald. dermed ikke sagt at det nødvendigvis er det der er tænkt på, da pladen er blevet skrevet, eller det andre associerer pladen med…men det er det nu og engang for mit vedkommende, og viser blot hvor bredt et repetoire Ed Harcourt har i sig, hvilket gør at man kan lytte til hans musik næsten uanset hvilket humør man er i.

denne sang kunne snildt være en duet for de afdøde…

jeg tænker at pointen med indlægget her, er at vise hvor meget kærligheden til musikken kan føre til. selv i døden. og jeg ville ønske at jeg havde taget kontakt til yasmin de par gange jeg trods alt har været i london efter vi havde lært hende at kende.

der er et yndigt land…

det er svært at stå ved ovenstående sætning i disse dage hvor regeringspolitikerne inde på landets nok eneste og største ghetto, fokuserer mere på flygtninge/migranter/udlændinge, end på at gøre en seriøs indsats for klima, biodiversitet og lignende. man ved ikke om man skal grine eller græde, eller gøre begge dele og bare håbe på, at der bliver udskrevet valg meget snart, og så håbe på at folk er ved at vågne op fra symbolpolitikkens klamme greb. et danmark og danskere, som Bisse på så fint vis tager under revision på hans seneste og smukkeste plade til dato; “Tanmaurk“, og i særdeleshed på første singlen ‘Grand Danois‘;

der ligger landet
med det fladstrakte motorvejsnet
og fladmaste boligkomplekser
med de fladtrådte fladlandsbeboere
med deres flade baghoveder
flader de den ud på deres flade
foran fladskærmene
som rydder hele sendefladen
for den særligt fladpandede fladlandsunderholdning
flade af grin
bli’r fladlandsfolket
forfladiget aften efter aften
et land som kan se temmeligt overfladisk ud
men sådan ligger landet
og hvis du vil være fladlandsbeboer
må du som det første
lægge dig fladt ned
:fladt ned:
læg dig fladt ned

der ligger landet
lavlandet
omskyllet af havet
gennemskåret af de lavstammede bølger
ligger de lavestbydende øer
mellem de lavvandede bugter og bælter
med de lavtliggende lavenergisbyer
med de lavtstående lavlandsbeboere
og de laverestående indvandrere
lavindkomstgrupper
lavkulturer og lavprisselskaber
lousy politikere
der taler til den laveste fællesnævner
et land så lavt
at høj som lav
er i samme lave øjenhøjde
et land så lavt
at selv det laveste må holdes i hævd
et land så lavt
at ingen tør sige det højt
et land så lavt
at alle lider af højdeskræk
et land så lavt
at det snart må synke i havet
et land der lever på lavvande
:et land på lånte lavvande!:

:sit!
sit!
sit!:
sssssssssssssssssssssit!

march! march!
ud i marken
drenge og piger
der ligger landet
ude i de monokulturelle marker
ude i de universelle supermarkeder
skum de oppumpede boligmarkeder
ryd de forladte markedspladser
genvind de tabte markedsandele
æd de rådne bananer
tøm jeres whiskybælter
læg markerne brak
til skræk og advarsel for de tilrejsende
sådan ligger landet
langt ude på Lars Tyndskids marker
og ofte har Lars været på Herrens mark
men med årene har Herren
opgivet at herse med Lars
:med årene har Herren
opgivet at herse med Lars:
med årene er Lars
blevet herre i eget hus

Dänemark! Dänemark!
dein Niederdeutch war noch nie ganz gut
Denemarken! Denemarken!
uw Nederlanders klinkt als een aardappel in je mond
Danmark! Danmark!
vi har Abba och ni har Aqua!
Danmark! Danmark!
dere har Aqua og vi har Aha!
Danemark! Danemark!
C’est vous les grands danois?
Dinamarca! Dinamarca!
Te pareces a los cerdos que matas!
Denmark! Denmark!
A nation of bloody bacon!

:højvandet kommer
march! march!
Herren kalder!
Lars! Lars!
højsandet kommer!
march! march!
højlandet kalder!
Lars! Lars!:

: det’ en Grand Danois!:
det blev en Grand Danois!

det’ en mujahediner med en AK-47
Storkorsridder af Team Rynkeby
Den Store Nedbringer af Sygehusventetiden
Amtsnedlæggeren
Regionsgrundlæggeren
Betvingeren af
Julefrokoster, Storbyferier, Kasinoer,
Limousiner, Diskoteker og Luksushoteller
Abu Dhabi
Rio de Janeiro
Seoul
:første klasse!:
152.000 kroner til sko og tøj
Kommandør af 1. grad
Storryger
Lykkerider
Grand Danois!
det’ en Grand Danois!
ik’ en Deutsche Dogge
ik’ en skødehund
ik’ en Chihuahua
men en Grand Danois!
:det’ en Grand Danois!:
jeg’ en Grand Danois!

min far blev provokeret ret så meget, da jeg læste sangteksten op for mine forældre i sidste weekend; “flad og lav…hvordan kan man sige sådan om Danmark?!“. han forstod ikke at Bisse rent faktisk rammer plet i beskrivelsen af vores land med et lag selvironi i overdrivelsens forstand. min mor tog det derimod meget pænt, og synes faktisk at teksten er meget fed; “jeg ved godt hvem der hentydes til når navnet Lars nævnes“, sagde hun, da jeg ville sikre mig at de var med på, at der var tale om statsministeren (læs: de er ikke helt så politisk anlagte som undertegnede). de har ikke hørt sangen, for min far ville have bedt mig slukke halvvejs igennem første vers. han ville ikke kunne rumme det høje loft som Bisse i samarbejde med Adi “Pushy Daddi” Zukanovic og Copenhagen Phil har tryllet frem, både på denne sang, såvel som på stort set resten af pladen. med undtagelse af den fine ode til ‘Verdens Ældste Kitesurfer‘ Poul, som i mine ører er blevet optaget ved Poul’s gravsten ved havet, lige der under havtornen.

spørger du mig er det som om at Bisse har været en tur både i fortidens og fremtidens danmark og har formået at beskrive både fortid, nutid, og fremtid på én og samme tid. første singlen er så spot on, at jeg især i disse dage ikke kan lade være med at lytte til ret meget andet, og skråle i takt i håb om at overdøve virkeligheden samtidig med at jeg bliver facet direkte med den i sangteksterne. at bruge titlen ‘Grand Danois‘ i en revy om danmark, er en genistreg i sig selv, da hunden af størrelse er kæmpe og stærk, men i virkeligheden kræver den noget helt specielt foder for at styrke knoglerne, så den kan holde sig selv oprejst på dens skrøbelige lange ben.

ved du heller ikke om du skal grine eller græde? så sæt Bisse’s danmarksrevy på pladespilleren.

gråbjørne i eventyrland

Heartland2

For en uge siden havde undertegnede den store fornøjelse at opleve Heartland Festival ved Egeskov slot for allerførste gang, og kun for én dag. Men hvilken dag det var. Propfyldt med indtryk. Heartland rummer uden tvivl én af landets smukkeste festivalpladser, som ikke er særlig stor, men alligevel rummer rigtig mange indtryk og godt med albuerum. Samt en masse hyggelige kroge, pynt, og ikke mindst den eventyrlige magi selve Egeskov slot kaster over pladsen. Se bare nogle af billederne her (som vel at mærke ikke har fået filter på nogen af dem…for på Heartland behøver man ikke filter):

Heartland1

Heartland6

Allerede på turen ind imod selve pladsen, blev man fyldt med indtryk, og selvom jeg hjemmefra havde forberedt mig lidt ved at nærstudere kortet over festivalpladsen, så gik der alligevel lidt tid før jeg havde det fulde overblik over den forholdsvis lille plads. Jeg havde med vilje ikke lagt så mange planer hjemmefra, for eftersom det var min allerførste tur til festivalen, og jeg kun skulle være der én dag, ville jeg hellere lade tilfældighederne drive mig, end at skulle drøne rundt efter et tilrettelagt program. Den eneste must see med stort M, var selvfølgelig Grizzly Bear på Highland scenen kl. 21:00. Selv samme band var da også igang med lydprøverne imens jeg før portene åbnede for publikum, bevægede mig ind mod pladsen. Der gik det op for mig hvor meget jeg i virkeligheden glædede mig til koncerten, så jeg gik med det samme over imod området ved scenen for at tjekke den ud og lige orientere mig, inden turen gik over imod presseteltet på den anden side af festivalpladsen.

Men inden jeg nåede så langt, fik jeg øje på en høj genkendelig skikkelse der gik tværs over pladsen. Det viste sig at være Ed Droste fra Grizzly Bear. Jeg sagde hans navn, og tog solbrillerne af, da han genkendte mig og udbrød; “Is it who I think it is?!” og gik mig i møde med en kæmpe krammer. Vi snakkede lidt om hvor begejstret han allerede var for omgivelserne, og hvor perfekt jeg synes de passede ind på Heartland, når nu de desværre ikke skulle spille et såkaldt klub-job i Danmark på denne tour. Derudover gik det op for os at det i maj var præcis 12 år siden vi mødte hinanden første gang på Pitstop i Kolding, og om hvor sjov en aften det også havde været (om det var denne snak der gjorde at han under koncerten nævnte alle 5 byer fra deres mini-tour i maj 2006, vides ikke….men måske?). Efter lidt tid med hyggesnak, skulle han videre og se om han kunne finde resten af bandet og noget mad, så vore veje gik hver til sit, og jeg så ham først igen da de 4-5 timer senere stod på scenen. Jeg fik desværre ikke dokumenteret vores lille møde, da jeg er enormt dårlig til at spørge efter selfies, og ikke rigtig bryder mig om konceptet, så i må tænke jer til det.

Efter dette lille spontane møde, fandt jeg ind i presseteltet, fik registreret mig, og fik lidt vand, inden turen igen gik ud på pladsen, hvor jeg fortsat gik mange indtryk i møde, inden jeg rendte ind i en god ven, som tog mig med over til Prxjects scenen. Han, Niels Bagge (aka Vinnie Who) og Christian D’or skulle DJ’e til scenens åbningsreception en times tid senere. Her blev jeg hængende noget længere end jeg egentlig havde tænkt jeg skulle blive hængende på ét sted ad gangen, eftersom jeg jo kun var på festivalen den ene dag. Men det var simpelthen så hyggeligt med en masse gode mennesker, og signaturdrinken Heartland spritzeren smagte rigtig godt, og så var det samtidig den perfekte opvarmning til koncerten kl. 21:00. Jeg er efterfølgende blevet enig med mig selv om at det var det helt perfekte valg at blive hængende så længe, men det kommer jeg tilbage til senere.
Heartland3

Kl. 20:00 brød receptionen lige så stille op, og jeg så mit snit til at smutte over i presseteltet og få lidt mere tøj på, for selvom solen var fremme, var vinden rigtig strid denne dag, og det føltes derfor ret koldt. Her mødte jeg Brian Virenfeldt fra Musikblogger.dk og vi blev enige om at jagte det gode solnedgangsbillede med slottet inden vi skulle til hver vores koncert. Det viste sig at være en større opgave end som så, og med den knappe tid vi havde, blev dette mit bedste shot:
Heartland5-2

Vi sagde farvel til hinanden, og jeg bevægede mig over imod Highland scenen, købte mig en øl og indfandt mig på min “sædvanlige” plads på anden række i højre side foran Christopher Bear’s trommesæt. Med undtagelse af den første koncert i 2006 på Pitstop, har denne plads været min plads. Det startede med en tilfældig placering til koncerten på Roskilde Festival i 2007, og har så til de efterfølgende koncerter på VEGA i 2009, og i Falkoner Salen i 2012 været der jeg har stået. Så denne koncert var selvfølgelig ingen undtagelse. Bandet kom endelig på scenen, super veloplagte, og gik straks igang med at spille. Det er her enkelte anmeldelser har talt om at lyden skulle have svinget meget i kvalitet, men det lagde jeg næsten ikke mærke til derfra hvor jeg stod. Jovist var bassen indimellem lige voldsom nok, men det generede mig nærmest ikke. Publikum omkring mig var både fyldt med nysgerrige first timers og fans, og nærmest alle vuggede med lige fra start. Det var en fornøjelse at være en del af, og endnu engang blev jeg bekræftet i Christopher Bear’s eminente trommespil, samt Dan Rossen’s smukke smukke guitarspil og fantastiske stemme i smuk harmoni med Ed Droste’s, samtidig med Chris Taylor’s fantastiske instrument jongleren (som desværre kun er blevet mindre med årene, da de har fået en femte mand med på scenen) imellem bassen og tværfløjten.
GrizzlyBear1

Det var tydeligt at de fleste publikummer var kommet for at høre bandets gennembruds-hit ‘Two Weeks‘ fra ‘Veckatimest‘ (2009). Der blev skrålet med fra flere rækker, og det var som om stemningen fik lige et nøk op, men bedst som sangen og publikum peeakede, blev alt stille og mørkt. Et brøl gik igennem publikum. Strømmen var gået. Bjørnene kiggede lettere forvirrede på hinanden og grinede lidt. Jeg stod selv og grinede lidt, og lignede lidt et spørgsmålstegn sikkert. Ed Droste smed armene op i vejret og takkede for en dejlig aften, inden bandet gik af scenen;

GrizzlyBear2

Et par forvirrede fyre stod bagved mig og snakkede om hvorvidt koncerten var slut eller ej. Jeg kiggede på uret, og konstaterede at der stadig var 20 minutters spilletid tilbage, så nu var det op til de hurtigtløbende scenefolk at rette op på fejlen, så vi lige kunne få det sidste af koncerten med. Publikum blev heldigvis trofast stående (i hvert fald den del af publikum jeg kunne se fra anden række). 10 minutter senere var der igen hul igennem, og bandet kom smilende ind på scenen igen og fortalte at de alligevel var lidt trætte af at spille sangen, og Ed Droste lyn-nynnede lige det sidste minuts tid publikum var blevet snydt for. Publikum grinede. Han fortsatte med at fortælle at de havde troet at koncerten var slut, og at det var allerførste gang nogensinde at de havde oplevet at alt strømmen gik på den måde. Taylor supplerede mumlende at guitaren var forsvundet i lydbilledet på hans fødselsdag engang. Publikum grinede. Og koncerten kunne hermed få lov til at fortsætte med de sidste to numre. Bandet spillede lidt over tid, men det manglede da også bare. Jeg opdagede at jeg stod og smilede til opover begge ører, og var ikke synderligt mærket af den korte afbrydelse af koncerten. Selvom sådan noget bare helst ikke skal eller må ske, så synes jeg, at når nu det skete, blev håndteret rigtig flot af både publikum, band, og ikke mindst festivalen (som handlede hurtigt). Bandet spillede ufortrødent videre, og det blev en smuk afslutning på en rigtig rigtig god koncert.

Grizzly Bear

Bandet gik af scenen, og publikum forsvandt relativt hurtigt over imod Patti Smith på den store scene. Oprindeligt var det programlagt sådan at Patti Smith først skulle gå igang 5 minutter efter bjørnene, men pga. strømafbrydelsen spillede de ind i starten af hendes koncert, og det har nok resulteret i at de har tabt nogle publikummer, men taget omstændighederne i betragtning, var det rigtig mange der valgte at trodse det, og blev hængende til det sidste. Undertegnede blev stående. Helt mæt af indtryk og høj på musikken. Det var oprindeligt en idé at jeg ville over og se Patti Smith lige bagefter, men i øjeblikket kunne jeg ikke rigtig få mig selv til at gå væk fra scenen og dermed forlade den oplevelse jeg lige havde haft…jeg var ikke klar. Jeg mødte et par piger som havde det lidt på samme måde, det havde været deres første koncert med bandet, og de var uden tvivl blevet fans på denne eventyrlige aften. Christopher Bear kom ind på scenen igen, og begyndte at pakke sit gear ned, da han vinkede ned til mig. En uskreven tradition vi har haft til alle de koncerter jeg har set med dem med undtagelse af Pitstop koncerten. Pludselig fik jeg øje på en bekendt som så lige så fortabt ud som jeg sikkert har gjort, han var ved at finde ud af med sine venner hvad de nu skulle, men han var ligesom jeg ikke klar til at forlade området og oplevelsen, så han sagde farvel til sine venner der ville over til Patti Smith, og vi blev hængende tilbage, efterhånden som de to eneste, og talte om det vi lige havde oplevet. Det var rigtig rart. Og lige så stille fik vi bevæget os over imod Patti Smith…
Patti Smith

…men selv da vi kom derover havde jeg virkelig besvær ved at tage imod. Min indtryks-konto var mættet, og med tanke på det, er jeg rigtig glad for at jeg ikke nåede mere end jeg gjorde, for det ville måske have påvirket min oplevelse af Grizzly Bear koncerten?
Mørket havde lagt sig over festivalen, og pludselig blev jeg tvunget til at tænke praktisk, da presseteltet lukkede snart, jeg skulle have styr på hvilken bus jeg skulle med og hvordan jeg fik billet, og alt muligt andet. Det resulterede i at jeg fik forvildet mig rundt på snart hele festivalpladsen, og undervejs fik oplevet en masse forskellige ting. Bl.a. befandt jeg mig pludselig ude på campingpladsen, også kaldet Dreamland, og pludselig, ud af det blå dukkede der et lysende og blødende optog op, som satte kurs mod festivalpladsen. Jeg satte efter dem. Husk på, jeg befandt mig i magiens og eventyrernes land;

Heartland7

De førte mig ned igennem festivalpladsen, hvor jeg fangede dette idylliske syn (som tog sig meget bedre ud i virkeligheden);

heartland 10

Virkeligheden bankede på igen, og jeg gik ned mod udgangen, som var helt mørkelagt. Potentielt farligt tænkte jeg. Men jeg skulle ikke hjem endnu, jeg skulle bare ned og tjekke hvordan jeg købte billet til min bus der kørte til Odense senere. Men det kunne jeg desværre ikke få svar på, da der stod en flok forvirrede frivillige ved et mørkt skur, og sagde at de ikke kunne sælge billetter, for de manglede strøm. Så jeg kæmpede mig tilbage igennem mørket, imod strømmen af festivalgæster der ville hjem. De fyldte hele passagen, så jeg måtte snige mig langs hækkene og nærmest kæmpe mig tilbage til pladsen. Jeg var glad for at jeg ikke skulle med bussen før et par timer senere, for med den menneskemængde og manglende strøm, måtte der eksistere kaotiske tilstande nede ved busserne nu. Tilbage på den halvtomme festivalplads fik jeg mig en godnat øl, og gik ind til Talk scenen for første gang den dag, hvor mine to gode venner fra tidligere, spillede op til dans under nok én af de største diskokugler samt den største “samling” CD’er, jeg længe har set, ;

Heartland

heartland13

Det var dejligt at være inde i varmen, og have mulighed for at sidde ned og kigge på det dansende folk, og den fine pynt imens jeg nød min godnat øl og nød de sidste minutter på festivalen. For klokken nærmede sig min busafgang, og jeg vinkede farvel til de to DJ’s og begav mig ud imod udgangen. De havde nu fået sat et stort skarpt lys til at lyse udgangen op, og den store menneskemængde var kørt væk i busser. Jeg var helt høj og mæt ovenpå alle dagens oplevelser, og orkede ikke engang at lytte til musik i bussen. Heartland, det var en rigtig stor fornøjelse, og min taktik om ikke at planlægge for meget, havde virket.

heartland14

Tak for i år Heartland, og på forhåbenligt gensyn.

spot optakt – rebecca lou

Rebecca Lou

Nu er der kun 1 dag til SPOT Festival bliver skudt igang, og har vi sagt vi glæder os? 🙂
For at fejre at der nu er så kort tid til, har vi sat tre af medlemmerne i Rebecca Lou stævne, og bedt dem om at dele nogle af deres yndlingsnumre med os, og fortælle os hvor meget de glæder sig til at spille på SPOT. Så læn dig tilbage, tag dine rock-høretelefoner på, og lad dig forføre:

Rebecca
Sheer Mag – ‘Need To feel your love’

Jeg skal bare høre det her nummer hele sommeren, kysse på min kæreste og drøne rundt i Nordvest på knallert.

Rebecca
Motorsav – ‘Asfalten Bløder’

Melodisk K-Town punkere når det er allerbedst. Elsker Motorsavs farverige glam univers og hele deres æstetik omkring sig. De skriver sgu bare pisse gode punk rock sange og med den gode melodi i front…! Glæder mig for vildt til at opleve dem på Roskilde Festival til midnatsfest på Gloria og danse mig selv helt væk i musikken.

August
Turnstile – ‘Generator’

Super unik fusionering af hardcore punk og alternativ rock. Bandet mestrer sine virkemidler og formår at være totalt kompromisløse i deres højenergiske og vredesfyldte udtryk, mens numrene alligevel er propfyldt med små gaver i form af stærke hooks, fede melodier og sjove effekter.

Joachim
Shame – ‘One Rizla

“Yellow teeth fit the sleeping bags / not too good at school but I ain’t bad / I’d rather be fucked than sad / and that’s a start”
Shame udgav deres debutplade tidligere på året, og den er meget tæt på perfekt. Det her er popsinglen derfra, og den er bare vanvittigt godt skruet sammen. Det er ret brutalt og ret smukt, ret umiddelbart og ret reflekteret, ret smadret og ret raffineret – altsammen på samme tid. Og så er det sindssygt catchy. Det er ret misundelsesværdigt!

Er der noget vi skal glæde os ekstra meget til ved jeres koncert på SPOT?
Vi stræber efter at give publikum en fed og intens oplevelse med masser af rock og smadder. Vi er klar på at maxe helt ud og svede for jer !

Hvad glæder i jer selv til på SPOT?
SPOT Festival er bare altid en pisse hyggeligt og sjov oplevelse og vi elsker allesammen Århus. Dejlig musik, gode venner og den er efterhånden blevet startskudet på sommeren og festival sæsonen. Vi spillede også sidste år til UHØRT og Wonderwhy showcase, men i år er bare ekstra speciel da det er vores først optræden som en del af det officielle line up.

spot optakt – spot+

SPOTplus-logo

Til de af jer der enten er branche-delegeret, eller har investeret i en SPOT+ billet, kommer her en lille guide over hvilke paneldebatter/keynotes vi gerne vil anbefale. Vi kan hilse jer at sige at det har været rigtig svært at vælge, da programmet for SPOT+ i år er særlig stærkt og meget bredt. Vi kan i hvert fald allerede nu afsløre, at vi kommer til at gå glip af noget musik fordi vi er alt for nysgerrige. Nogle af dem når vi nok kun dele af, eller slet ikke, fordi de enten ligger oveni hinanden, eller fordi der er noget musik vi bare ikke kan gå glip af, men det er jo charmen ved SPOT Festival. Men først vil vi lige bringe et lille interview med Jesper Mardahl fra Promus, som står bag hele programmet i samarbejde med en masse aktører fra musikbranchen:

Jesper Mardahl

Hvordan opstod SPOT+ ?
Der har altid været en form for konference eller seminarer på SPOT i de sidste 20 år. Da Promus startede i 2010, begyndte vi at samarbejde med festivalen om mindre seminarer og netværksaktiviteter – især med fokus på sync og branding. Det udviklede sig, og derfor gik vi mere ”formelt” sammen og fra 2015 kørte vi så for første gang SPOT+-konceptet med konferencer, seminarer og netværksaktiviteter over to dage i sit eget område kun for branche. Af øvrige partnere i SPOT+ er MXD også en vigtig aktør.

Idéen er jo at skabe en stærk B-2-B-platform for udveksling af viden og netværk mellem den danske og internationale musikbranche.

Hvad er Promus’ rolle ift. SPOT+ ?
Udover at være med-initiativtager, er det vores rolle at producere, arrangere og koordinere programmet for SPOT+

Det gør vi i tæt sammenspil med en række brancheaktører – her især MXD og Musikforlæggerne. Endvidere laver vi også et ”open-call” for eksterne aktører, der kan byde ind med aktiviteter, og her er der i år bidrag fra bl.a. Dansk Live , Volume og Limelight.

I år er der godt 25 arrangementer under SPOT+ over de to dage.

Er der noget bestemt tema på årets SPOT+ ? Eller har det været båret af de forskellige bidragsydere?
Som udgangspunkt prøver vi selvfølgelig at afspejle behov og tendenser i branchen, men vores ”claim to fame” er nok vores faste netværks- og seminar-aktiviteter som eks. Meet The Music Supervisors, Let’s Talk Sync, Let’s Talk Data og Let’s Talk Brands & Bands. Desuden forsøger vi hvert år, at holde de forskellige tematikker indenfor en fast blok. D.v.s. når vi taler om sync, så er det over et sammengængende seminar med flere undertemaer. Så undergår vi for meget spredning og vi kan målrette det mere specifikt til vores gæster.

Og så har vi oplevet langt flere bud fra eksterne bidragsydere, som har givet en række nye spændende emner – eks. Let’s Talk Networking, Let’s Talk Equality, Musikpodcasten, Let’s Talk Radio, Musikjournalistik og Nordic Music Export.

Er der noget vi skal glæde os ekstra meget til på SPOT+?
I al beskedenhed, så syntes jeg at vi har fået en flot program i år som jeg selvfølgelig håber så mange som muligt vil benytte sig af. At gå til seminarer og netværksmøder er jo lidt et ”Kinderæg” – der er både noget viden, der formidles og der skabes mulighed for nye netværk med både danske og internationale aktører- altså de berømte ”hele tre ting”.

Hvis jeg skal anbefale et par seminarer, så vil jeg foreslå alle ”Let’s Talk-sessions”, der spænder vidt, men kommer godt omkring. Endvidere tror jeg, at “Nordic Music Export and the Role of The Manager” bliver meget interessant, og ikke mindst ”Dissectiing The Digital Dollar” med altid underholdende Chris Cooke ved roret. Sidstnævnte er et meget komplekst emne, men det bliver underholdende formidlet – og så starter det først kl. 11:00 om lørdagen.

Hvad glæder du dig selv til på SPOT festival?
Jamen, her må jeg så helt skamfuldt reklamere for vores Music Cities Showcase, som vi afholder sammen med vores ”søster-byer”, Hamburg og Bergen. Her præsenterer vi tre nye spændende navne fra hver by; Athletic Progression fra Aarhus, Ilgen-Nur fra Hamburg og 9 Grader Nord fra Bergen – og det hele kan opleves på HeadQuarters, lørdag d. 12. maj fra kl 20:00.

Guiden
Fredag er klart det mest intense program med keynotes, paneldebatter og lign. fra 10:00-17:00 nærmest uden pauser. Man kan enten vælge at starte ud med De Nye Arrangører, som er en paneldebat arrangeret af Dansk Live, hvor man udover at kunne møde fem “nye arrangører” fra Aarhus Volume, det turkise telt, Back To Future Sounds, Honeyland Palace, og STRØM, også får mulighed for at debattere nutidens og fremtidens vilkår for nye arrangører i den danske musikbranche. Eller også kan man gå ind og høre Scott Cohen fra The Orchard, tale om hvordan man fikser musikbranchen. En keynote undertegnede glæder sig rigtig meget til. Efter hans keynote kan man blive hængende i Room 12 og følge op på den med Jakob Sørensen fra The Bank, og Sidsel Nørgaard-Larsen fra Sony Music Entertainment. Jesper Bay fra Music Matters er moderator. Kl. 12 kan man gå over i Room 4 og få afmystificeret begrebet networking, med Steffen Blashke fra CBS, Cecilie Maria Nielsen, Kristian Riis fra NordicLA, Gitte Wetterstein fra Sony Music Denmark. Kl. 13 præsenterer Volume i samarbejde med Promus og SPOT+ en omgang Amplify med titlen: Let’s Talk Bands & Brands, her kan man møde Nick Bridge fra Girls Are Awesome, Chloé Bernhardsson fra Dr. Martens, og Philip Wedgwood fra Royal Beer, og blive klogere på hvordan store virksomheder i stigende grad samarbejder med musikere fra den alternative scene, og hvad det er de er på udkig efter når de er på udkig efter nye samarbejder, og sidst men ikke mindst hvordan man som musiker kan samarbejde med brands uden at gå på kompromis med sin integritet. Inden denne spændende snak slutter, går Malle Kaas fra Women In Live Music.eu (WILM) på podiet i Room 12, hvor hun vil fortælle lidt om den nystartede forening for alle de kvinder i musikbranchen, som ikke står på selve scenen. Man kan blive hængende i lokalet og høre om PRS Foundation’s Keychange, som er en ny international kampagne, som går ud på at få de større festivaler til at deltage i arbejdet om at få ligestilling på festivalplakaten, så der præsenteres 50/50 mænd og kvinder når vi når 2022. Det bliver Francine Gorman fra PRS Foundation, som kommer og fortæller om det. Kan man ikke få nok at af snakke ligestilling i musikbranchen, kan man blive hængende i Room 12 til Let’s Talk Equality, arrangeret af 3rd Tsunami i samarbejde med Promus og SPOT+. Her kan man møde Ali Sufi fra Mellemfingamuzik, Esben Marcher fra Dansk Live, Anna Brink fra Live Nation, Stefan Gejsing fra Roskilde Festival, Jesper Frydenlund fra 3rd Tsunami, Theis Petersen fra Grøn Koncert, Anne Sofie Jeremiassen fra ArtPeople, og Rikke Andersen fra Fermaten. Og så blev det vist også tid til at skulle ud og høre noget musik.
Spot+fredag

Lørdagens program starter allerede 09:55, så man skal nok holde lidt igen med fredagsøllen. I hvert fald kan man gå ind i Room 11 kl. 09:55, og deltage i SPOT+’s femte version af Let’s Talk Sync, som i år er præsenteret i samarbejde med NARIP (National Association of Record Industry Professionals). Dette arrangement varer helt indtil kl. 13:15, så man skal ikke gå herind hvis man også vil med til nogle af de andre SPOT+ seminarer. For kl. 10 starter f.eks. paneldebatten om musikpodcastens udvikling, udbytte og udfordringer, med gode folk som Casper Bach-Hegstrup fra P6, Jakob Trolle fra SOLO Podcast, og Benedikte Granvig fra Selvskrevet Podcast. Eller også hvis man ikke lige kom op til kl. 10, så kan man kl. 10:30 starte ud med at høre hvordan man arbejder med musikere i streamingtjenesternes verden. Her kan man møde Stefan Cristopher Petersen fra Phlake Mansion, Jakob Sørensen fra The Bank, Lydmor, og Esben Marcher fra Dansk Live. Frilands v. Claus Vittus, inviterer os kl. 11:15 ind i Room 3, hvor Lucia Odoom fra Politiken, Eik Frederiksen fra Sony, og Simon Sandfeld fra Stars, tager en snak med de store udfordringer der pt. er i mediebranchen, og hvordan det ændrer på musikjournalistikken. Man kan blive hængende i Room 3 (man kan faktisk bare blive hængende der resten af dagen), og kl. 12:15 høre hvor vigtig managerens rolle efterhånden er blevet når det kommer til at udvikle international karriere. Her kan man møde Rasmus Damsholt fra ATC Management, Stefan Cristopher Petersen fra Phlake Mansion, Karen Norbakk fra Mandelbaum Management, Kristian Riffo fra Nivy, og moderator Christian Taagehøj fra Camp Paven Management. Kl. 13:15 kan man høre om et rigtig vigtigt og rigtig spændende område indenfor livebranchen, nemlig det såkaldte Secondary Ticketing, da det er et stigende problem i flere lande, at folk bliver snydt med falske billetter til overpris, eller blot billetter der sælges til overpris. Her kan man møde Karolina Hansen fra Beatbox, Poul Martin Bonde fra Smukfest, Claus Visbye fra Horsens & Friends, og Jakob Lund fra Ticketmaster. Kl. 14:15 kan man møde Jan Sneum, Kristoffer Rom fra Tambourhinoceros og Nordic Waves, Sofie Trolde, Andreas Westmark, Lis Rom Andersen fra Aalborg Kommune, og Jens Ole Amstrup fra Det Musiske Hus, når de tager en snak om hvorvidt der er en ny bølge nordjyske artister på vej i musikbranchen, ligesom der var for 10 og 20 år siden med bands som Figurines, Junior Senior, Oh No Ono, og mange flere. Vi slutter dagens seminarprogram i yderområderne, hvor der sættes fokus på hvordan man kan arbejde systematisk med at skabe musikalsk vækst derude, og hvilke udfordringer der skal overkommes. Her kan man møde Jens Ole Amstrup fra det Musiske Hus, Stig Sylvest Hansen Thy Music Collective, Asger Degett Holmsted fra Nordbooking, og Emil Sørensen fra Volume og Lydkanten.
Spot+ Lørdag

spot optakt – den store blaavinyl guide til SPOT

Spot18_blaastoreguide

Der er nu kun 1 uge til SPOT Festival starter, og i den forbindelse har vi traditionen tro lavet en blaavinyl-guide til hele festivalen (SPOT+ arrangementerne kommer i et andet indlæg). Guiden vil også være at finde på vores instagram-konto på selve dagene under festivalen.

Bloggen her er først at finde på festivalen fredag og lørdag, men derfor skal i da ikke snydes for hvad vi synes i skal tjekke ud onsdag og torsdag. For som noget nyt, starter festivalen allerede så småt om onsdagen omkring SPOT Royal scenen nede ved åen lige ved Magasin, og hvis man er i Aarhus den onsdag, kan man passende kigge forbi når Pernille Rosendahl skyder festivalen igang skarpt efterfulgt af seje Iris Gold. Lidt senere kan man gå over i Magasin og opleve Inglev&Simonsen X Kajsa Vala og JÆRV.

Torsdag starter vores guide lidt senere til Smash!Bang!Pow! + Soundvenue’s pre-party på Radar. En fest der var meget meget populær sidste år, så kom i god tid, hvis du vil sikre dig en plads indenfor. Alternativt kan du gå over på Remisen på Godsbanen og se HUN SOLO. Senere spiller Mames Babegenush op til dans i den Rå Hal på Godsbanen, og kort tid efter går Childrenn på nede på Train (hvis man er til det mere rockede). Man kan fint slutte aftenen af på Tape i selskab med Less Win, medmindre man altså fester med Smash!Bang!Pow! og Soundvenue på Radar.
SPOTguideonstors

Fredag går festivalen for alvor igang, og nu er det med at holde tungen lige munden, for som SPOT-veteran (det er min 15. SPOT festival i træk), ved man kun alt for godt, at det er umuligt at nå at se alle de koncerter man planlægger at se. Dels fordi man møder en masse mennesker – velkendte ansigter, som nye – når man bevæger sig rundt på festivalen, og dels fordi at nogle af koncerterne ligger oveni hinanden, eller også kan det være svært at nå ned til Voxhall hvis man lige har set en koncert i Rytmisk sal f.eks. Men jeg har nu alligevel alle årene lavet mine egne dagsplaner, og planlagt over evne da man let mister overblikket og tidsfornemmelsen.

Anyways, tilbage til fredagen på SPOT, for hvis man allerede er på festivalen kl. 15:00, kan man passende tage forbi Salling’s Rooftop, hvor PDH og Train har slået pjalterne sammen til et dayparty med et spændende musikprogram, som man kan tjekke ud her. Midt i det hele går seje Ida Kudo på på Katapultscenen på Godsbanen kl. 16:15, som en del af ORA (Organisationen af Rytmiske Amatørmusikere) og Excite Music’s program på SPOT den fredag. Er man mere til den melankolske side, kan man gå over i Musikhusets store sal kl. 16:30, og se Kira Skov. Kl. 17:00 får man endnu en chance for at opleve Inglev&Simonsen X Kajsa Vala og JÆRV, hvis man ikke greb den onsdag, så spiller de igen på den Åbne Scene ved Godsbanen denne dag. Og bagefter kan man passende gå over og være med til at skyde Limbo Collective’s SPOT program igang sammen med John.Mesh, og få svar på hvad han er for én. Herefter er der evt. tid til en hurtig bid mad, imens man bevæger sig enten op mod Store Sal i Musikhuset for at se Bisse kl. 19:30 (her forestiller jeg mig at det er en god idé at komme i god tid for at sikre sig en plads), eller over til Bora Bora for at se Marie-Louise Munck, som for første gang i lang lang tid giver lyd fra sig. Hun går også på kl. 19:30, og er en del af DUP’s (Danske Uafhængige Pladeselskaber) SPOT program, som traditionen tro kører over både fredag og lørdag. Kl. 20:00 kan man bevæge sig ned mod Godsbanen igen, hvor Rebecca Lou giver den gas på den åbne scene, og derfra videre over til Voxhall hvor Moody spiller kl. 20:30. Tid til en lille puster igen, og tid til enten at bevæge sig op til Store Sal i Musikhuset, hvor Fribytterdrømme inviterer os ind i deres psykedeliske univers kl. 21:20, eller hvis man er til det mere elektroniske, kan man gå ned på Radar og opleve Astrid Sonnes beatløse elektroniske musik kl. 21:30. Præcis time senere går Felines på ovre på DUP’s scene i Bora Bora, og direkte derfra kan man, hvis man har et blødende pophjerte som undertegnede, gå over til Store Sal og se Saveus kl. 23:00 (denne kunne også snildt gå hen og være en publikumsmagnet, så kom i god tid). Virgin Suicide fylder Scandinavian Congress Center (SCC Left) med deres blide poptoner fra kl. 23:30. Vi slutter fredagens heftige program i den mere rockede ende med Roxy Jules på DUP’s scene i Bora Bora kl. 00:00. Se hele programmet her:
FREDAGSPOT

Hvis man gik og troede fredagens program var vildt, så tro om igen…lørdag er endnu vildere! Vi lægger lørdag ud med noget af et dilemma nede ved åen, for UHØRT’s Dayparty på The Merchant Room, hvor de har navne som bl.a. Motorique, Alexander Oscar, Elo, Iris Gold, Sundays, Sherpa på programmet, starter på samme tid, som Who Killed Bambi og Asbjørn henne på SPOT Royal scenen. Men der er en løsning, for hvis man død og pine gerne vil opleve Motorique som spiller først, kan man heldigvis se dem senere et andet sted på festivalen, og så nuppe Who Killed Bambi og Asbjørn istedet kl. 13:00. Og så tænkte man lige at den var løst, men så dukker næste dilemma op, for The Orchard starter deres dayparty på Sway (imellem SPOT Royal Scenen og The Merchant Room) kl. 14:00 med navne som Luster og Ida Kudo (begge navne man heldigvis også har chance for at opleve to gange i løbet af festivalen), men det kan hurtigt blive til et par ture eller tre langs åen den eftermiddag. Inden turen igen går tilbage til festivalspladsen, hvor Drew skal tjekkes ud på Aarhus Volume scenen kl. 15:30. På samme tid på taget af Lynfabrikken holder Over & Aude dayparty med navne som PALA, Eirene, og Favor. Er man til det lidt mere stille og rolige, kan man gå over til Bora Bora kl. 16:15 og se Ida Wenøe og Nick Doneff, inden man igen skruer op for tempoet og går ned og ser GENTS på SCC Right. Og så er det vist tid til en bid mad og en pause inden det intense program igen fortsætter kl. 18:10 enten ved A-Huset, hvor Boundaries spiller, eller hvis man gik glip af Motorique tidligere på dagen, nu kan se dem på Aarhus Volume. Kl. 19:00 skruer Jada op for det en soulet popmusik med kant på Voxhall, en koncert jeg kunne forestille mig der kommer mange til, så kom i god tid. En anden ting man skal komme i god tid til, er kl. 19:15 hvor arrangementet Naked – A singer and a piano har inviteret Sarah Mariegaard (Soleima), Simon Olsen (BAEST), Kjartan Arngrim (Folkeklubben) og Jenny Rossander (Lydmor) ind i Rytmisk sal, hvor de hver især skærer deres sange helt ind til benet og serverer dem i en rå udgave kun tilsat tonerne fra et klaver. Et arrangement der plejer at være ganske populært, og vi derfor her på bloggen aldrig har nået ind til før, men måske i år skulle være en first? Kl. 19:30 har man enten mulighed for at opleve John.Mesh endnu engang (eller for første gang hvis ikke man nåede det fredag) på Aarhus Volume scenen. Eller kan man gå hen på Bora Bora og opleve IKI bruge deres stemmer som instrumenter på måder som du ikke har oplevet på den måde før, et interessant musikalsk input som kan anbefales på det varmeste. Eller Eller man kan gå ned til Royal Trailer og opleve Royalties’ og Musikparlamentets GENKLANG arrangement, hvor de har inviteret Ida Kudo og Roxy Jules til at fortolke hinandens musik, og tage en snak om genre, ligheder og forskelle. Et rigtig spændende arrangement, men samtidig også et kritisk tidspunkt i lørdagens dilemmafyldte SPOT program med hele tre meget interessante ting på én gang. Hvis man ikke har fået oplevet Iris Gold hverken onsdag eller tidligere på dagen, har man endnu engang chancen kl. 20:20, når hun og bandet sætter ild i SCC Right. Kl. 20:45 kan man, hvis man ikke nåede det tidligere på dagen, opleve Luster på den Åbne Scene på Godsbanen til Oppenheimer Præsenterer, inden man enten starter lørdagsfesten på Radar til STRØM’s Festaften kl. 21:00, eller går op på Bora Bora og ser ONBC, også kl. 21:00. Virgin Suicide kan enten opleves endnu engang, eller for første gang når de spiller på Aarhus Volume scenen kl. 22:10, og det samme med Drew kl. 22:45 på Atlas. Har poppen sat sig fast i dansebenene, kan man danse fra Atlas til Voxhall og fyre den af med Asbjørn kl. 23:30 (kom i god tid, han er på hjemmebane, og sidst han spillede på SPOT var der kø for at komme ind). Når man ikke ind til Asbjørn, kan man gå over og se Yune i A-huset kl. 23:30, inden man runder lørdagens program af i SCC sammen med Mike Sheridan kl. 23:50 på SCC Right, og Nelson Can på SCC Left kl. 00:45. Og så blev det vist også tid til fri leg, hvor man kan gå en tur ud i byen og se om man kan finde en SPOT efterfest. Der er f.eks. SPOT Final Party på Orkkennokken.
LØRDAGSPOT

Har du også mistet overblikket over alle de programmer i programmet eller Dayparties, som SPOT’s partnere har været med til at sætte op? Så fortvivl ej, du får listen over dem jeg har anbefalet her:
PDH Music og Train’s Dayparty på Salling’s Rooftop
Lydhavnen Presents: Crunchy Frog live at Tapetown
Excite Music og ORA’s SPOT program
Limbo Collective’s scene
DUP’s SPOT program

UHØRT Dayparty
The Orchard Dayparty
Over & Aude Dayparty på Lynfabrikken
Oppenheimer Præsenterer
Festaften X STRØM på Radar
SPOT Final Party

spot optakt – luster

© Andreas Haubjerg
© Andreas Haubjerg

De af os der har fulgt godt med i den danske musikscene de seneste 10 års tid, vil kunne genkende ansigtet herover, for Jacob Haubjerg har bl.a. været bassist i Bodebrixen, Hymns From Nineveh, My Heart The Brave, Ufornia, Sleep Party People, Masasolo, Palace Winter, Savage Rose, og mange flere. Men nu har han byttet bassen ud med sangskriverkasketten, og er trådt frem på scenen med sit band Luster, som udgav debutpladen for lidt over en måned siden, og nu skal de spille både på SPOT og Roskilde Festival. Rimelig godt gået! Vi har taget en snak med Jacob Haubjerg om det at “springe ud” med sit eget projekt, og om bassen er kommet helt i baggrunden i processen:

Jeg hørte et sted at Luster har været 3 år undervejs. Har du altid vidst at du en dag ville være den der stod forrest på scenen og styrede sangskrivningen?
Ja, det er rigtigt. Både ja og nej, jeg havde et band i gymnasiet hvor jeg var det styrende medlem der skrev sangene, men så begyndte folk at spørge om jeg ville spille med dem som bassist og på det tidspunkt var jeg interesseret i alt jeg kunne komme i nærheden af at spille. Så bassen blev mit hovedinstrument – og jeg dyrkede det at dygtiggøre mig ret intenst nogle år. Det forlod mig dog aldrig, det at skriv sange.
Efter mit band i gymnasiet stoppede jeg bare med at færdiggøre tingene og lod dem ligge i skuffen. Men nu synes jeg, jeg havde noget at sige som ikke rigtig fandtes herhjemme.

Hvordan er det at stå i front?
Det føles meget naturligt, jeg tænker ikke så meget over det når vi spiller.

Du nævnte i et interview at du har fået en masse hjælp fra ”de andre”, kan du uddybe hvem disse andre er? Og hvad du f.eks. har fået hjælp til?
Der er utrolig mange der har hjulpet, direkte og indirekte.
Der er jo hele holdet bag, drengene i bandet som alle har været med i processen fra start – med lytning af demoer, spillet på pladen mm. og særligt Brian Batz (Sleep Party People) der har produceret den med mig og mixet pladen.
Jonas H. Petersen (Hymns From Nineveh) har checket mine tekster igennem fra tid til anden, der er han også eminent.
Så har fået hjælp fra alle mulige fronter, mest af alt mine venner og dem jeg ellers arbejder med.
Derudover synes jeg, jeg har fået noget med fra næsten alle de artister jeg har arbejdet med som musiker.

Når du skriver dine sange, skriver du dem så ud fra bassen? Eller er det andre instrumenter der er i centrum?
Det er meget forskelligt hvordan en sang opstår, jeg tror den eneste sang der er kommet ud af en jam på bassen er en sang der hedder “If Only You Knew”.
Mest af alt har jeg siddet med en trommemaskine og min Juno106 og så er starten til sangene opstået der. Jeg tror dog, at jeg ubevidst laver plads i mine arrangementer til bassen, den er i hvert fald utrolig aktiv på nærmest hele pladen, haha.
Det er hvad der sker når jeg bare leger, noget jeg/vi gør på hele pladen egentlig.

Er der noget vi skal glæde os ekstra meget til ved jeres koncert på SPOT?
Vi kommer til at spille næsten hele pladen så det bliver én af de første gange vi spiller så lang tid – det gør det hele lidt sjovere at have mere tid til at kunne arbejde mere med dynamik i et set.
Det giver folk muligheden for at kunne dykke lidt mere ind i musikken. Og så ser vi selv meget frem til koncerten!

Hvad glæder i jer selv til på SPOT?
Vi glæder os til at spille et Dayparty på SWAY tidligere på dagen (lørdag kl 16.00) hos The Orchard (red. The Orchard Dayparty på Sway). En god opvarmning til koncerten om aftenen (Åbne Scene, kl 20.45) (red. I forbindelse med Oppenheimer Præsenterer).