nye ting

nye ting

Dette indlæg bliver en blandet men god landhandel som man siger. Der udkommer så mange ting for tiden, at det er svært at følge med, så jeg har sat mig ned og fundet 5 af de fedeste ting frem, som jeg klart vil anbefale at man pryder sit forårs-soundtrack med (hey solen skinner!).

Vi starter ud med det allernyeste på stammen, nemlig det danske band Ufornia, som undertegnede blev opmærksom på for en god måneds tid siden. De har netop udgivet deres første single med en dertilhørende smuk smuk video. En musikvideo som bandet selv har produceret med hjælp fra den hollandske performance kunstner Michiel Tange van Leeuwen og fotograf Jonathan Mose. Tjek resultatet ud her:

Næste i rækken er danske Maskinvåd, som meget passende har allieret sig med Steffen Brandt på deres første single fra deres kommende plade (som de iøvrigt holder releasefest for på Musiksmag på lørdag). En ganske anden boldgade end det første bud, men ikke destomindre en fed boldgade:

Så blev det tid til et udenlandsk pust fra Purity Ring. Deres single har godt nok været på gaden siden december 2014, men den tilhørende plade ‘Another Eternity‘ udkommer først på mandag, og jeg skulle hilse og sige at den dejlig. Så dejlig at den snildt kunne ende som én af forårets mest lyttede plader for mit vedkommende:

Tilbage til Danmark finder vi Waldo & Marsha som ligeledes på mandag er aktuelle med deres internationale debut EP ‘In It To Win It‘. De udgav i sidste uge deres anden single fra EP’en ‘You’re The Woman I Desire‘ med tilhørende video som i kan lure/lytte til herunder. De kommer iøvrigt forbi Stengade d. 21. marts sammen med Slaughter Beach:

Til sidst vil jeg anbefale Waitress, som er på gaden med deres debut EP kaldet ‘Bilbao‘ d. 16. marts. Giv deres anden single fra EPen et lyt herunder. Waitress spiller iøvrigt sammen med Shy Shy Shy til sæsonens eneste Poetry In Mono d. 20. marts, hvor undertegnede sammen med Martin Ryum (Speaker Bite Me) sørger for at sætte fut i dansegulvet til et brag af en efterfest. Men mere om det når vi nærmer os:

det stille sind

Múm - Finally We Are No One

Finally We Are No One pladen fra 2002, er en plade som i en lang periode for efterhånden en del år siden, lullede mig i søvn hver aften. På det sidste har jeg genopdaget den, og kan næsten ikke stoppe med at lytte til den. Om det så er på en lang hjemtur fra Jylland, på cyklen igennem København eller nu i skrivende stund hvor jeg skulle forestille at sidde og arbejde med mit speciale (overspringshandlinger ftw). Den plade har så mange kvaliteter og har alle dage haft en utrolig beroligende effekt på mig på den gode måde. Den er varm og kold på én gang, og lader samtidig tankestrømmen flyde uden at man tænker over det. Hvis du ikke kender pladen, så kan den varmt anbefales.

Hermed den længste og allersidste skæring fra pladen:

jessica pratt

Jessica Pratt

Jeg genforelskede mig i Nick Drakes fantastiske univers i de sidste uger af 2014, hvor jeg ovenikøbet var så heldig at få Five Leaves Left på vinyl i julegave. Især ‘Time Has Told Me‘ har en særlig plads i mit hjerte.

Jeg har åbenbart været rigtig meget i humør til denne her folk med 70’er vibe, så det passede mig helt fint da jeg i samme periode faldt over amerikanske Jessica Pratt, der med rette er blevet sammenlignet med Joan Baez og Joni Mitchell, men som samtidig stadig er helt sin egen. Det er længe siden jeg har været så imponeret over nyere folk-musik (og der skal meget til), som jeg er over Pratt. Jeg sidder f.eks. i skrivende stund i specialerummet på CBS og kigger drømmende ud af vinduet med Pratt i ørerne. Kan slet ikke vente til at opleve hende live når hun besøger Stengade d. 28. marts.