præ-roskilde-blues

Future Islands

Alle taler om denne her post-Roskilde-blues som kan opstå efter 1-2 uger på græs ude på Roskilde Dyreskueplads i slut juni / start juli. Jeg har den seneste uges tid fået udviklet det man kan kalde præ-Roskilde-blues, fordi jeg indtil nu har været fast besluttet på ikke at skulle afsted, da både min bankkonto og mit sind trænger til en pause fra alt det koncertræs. Men jo nærmere festivalen kommer, jo mere går det op for mig hvor meget jeg egentlig gerne vil afsted. Det gik især op for mig i mandags, da jeg i min jeg-er-færdig-med-skole-rus, stod og nørdede i gode venners selskab, og snakken faldt på Future Islands, og denne live-optræden blev sat på:

Hvordan kan jeg tillade mig selv at gå glip af sådan en karismatisk optræden? Ak oh ve.

Jeg var faktisk tæt på at komme afsted for nogle uger siden, men det gik i vasken. Inden det gik i vasken satte jeg mig dog ned og begyndte at kigge på hvilke navne jeg absolut måtte tjekke ud hvis nu…

Udover ovennævnte Future Islands, er Deerhunter helt klar også blandt de navne jeg bliver nødt til at opleve inden alt for længe. Sangen her minder mig om New York. En aften Rune, hans kæreste og jeg var ude og spise på Diner i Williamsburg, drønede hele Halcyon Digest pladen over højttalerne, så hver gang jeg har lyttet til pladen siden da, minder det mig om denne fantastisk hyggelige aften hvor vi efter den fine middag, gik over Williamsburg Bridge og nød udsigten af Manhattan skyline i solnedgangen, og endte med en lang gåtur igennem Little Italy:

Én af 00’er favoritterne, som det af uransaglige årsager endnu ikke har lykkedes mig at opleve live, nemlig; Interpol. De behøver vist ikke videre præsentation:

Mogwai…suk:

Efter hans koncert på Bremen under FROST Festival, har jeg fortrudt at jeg ikke kom ind og så Connan Mockasin, som eftersigende skulle være det vildeste live. Så gør dig selv den tjeneste og tjek ham ud:

Der er helt sikkert en god stak bands som jeg ikke har nævnt i det her indlæg, og helt sikkert en lang række danske bands, men når nu jeg ikke skal afsted er der jo heller ikke grund til at træde ret meget mere rundt i det…

God festival til jer der skal afsted.

Communions – VICE x WiMP Session

For nogle uger siden var jeg for første gang nogensinde en tur forbi Byhaven ved Pumpehuset, hvor VICE x WiMP den pågældende aften stod for programmet. På aftenens plakat var danske Communions, Schultz and Forever og engelske Glass Animals. Undertegnede var primært kommet for at se Schultz and Forever, da de eftersigende skulle være vokset betydeligt i udtrykket på rejsen fra debuten til den næste plade som udkommer i efteråret. Kan hilse og sige at der er noget at se frem til!

Communions har jeg fulgt lidt i periferien det seneste års tid, og det er så sandelig også et band der er vokset med opgaven. Det er et band man kan have en umiddelbart tendens til at sætte i den mere punkede kategori, men ved nærmere lyt har de faktisk mange spændende elementer i deres musik som sender referencer i alle mulige retninger, som man især kan fornemme i nummeret Whereever som VICE x WiMP Sessions har optaget fra aftenen:

Er du blevet nysgerrig, så kan du høre mere Communions her, og hvis du er så heldig at skulle på Roskilde Festival, spiller bandet der d. 1. juli:
[soundcloud url=”https://api.soundcloud.com/playlists/25765574″ params=”color=0066cc&auto_play=false&hide_related=false&show_comments=true&show_user=true&show_reposts=false” width=”100%” height=”450″ iframe=”true” /]

son lux

Son Lux og et tændt publikum på Spillestedet Stengade © Rikke Schlosser
Son Lux og et tændt publikum på Spillestedet Stengade © Rikke Schlosser

 

Jeg sidder med kuldegysninger. Her cirka et halvt år efter at Son Lux spillede på Stengade – nok den bedste koncert i 2014 for mit vedkommende so far. Jeg faldt forleden over en optagelse af hans ligeså udsolgte koncert i Bruxelles 10 dage før han spillede i København, og har lige siden siddet med den i ørerne hver gang jeg skulle igang med den tunge eksamenslæsning.

Det er helt vildt så meget musik der kan komme fra 3 mennesker! De er alle hver især gennemmusikalske og rigtig dygtige til det de gør, men især trommeslageren, Ian Chang imponerer (se f.eks. cirka 5:30 og cirka 9:19 min inde i koncerten jeg har postet her i indlægget). Det er fandme svært at sidde stille til og jeg får helt lyst til at se dem live igen. Så hermed en anbefaling hvis du alligevel sidder og læser til eksamen og ikke har tid eller råd til at komme afsted på de mange festivaler der løber af stablen for tiden. Og lad os så krydse fingre for at Son Lux snarest muligt kommer tilbage til DK igen.

Hermed lidt snapshots fra koncerten på Stengade. Gode gode minder:

Son Lux på Spillestedet Stengade 31. januar 2014 © Rikke Schlosser
Son Lux på Spillestedet Stengade 31. januar 2014 © Rikke Schlosser
Son Lux på Spillestedet Stengade 31. januar 2014 © Rikke Schlosser
Son Lux på Spillestedet Stengade 31. januar 2014 © Rikke Schlosser
Son Lux på Spillestedet Stengade 31. januar 2014 © Rikke Schlosser
Son Lux på Spillestedet Stengade 31. januar 2014 © Rikke Schlosser
Son Lux på Spillestedet Stengade 31. januar 2014 © Rikke Schlosser
Son Lux på Spillestedet Stengade 31. januar 2014 © Rikke Schlosser
Son Lux på Spillestedet Stengade 31. januar 2014 © Rikke Schlosser
Son Lux på Spillestedet Stengade 31. januar 2014 © Rikke Schlosser
Son Lux på Spillestedet Stengade 31. januar 2014 © Rikke Schlosser
Son Lux på Spillestedet Stengade 31. januar 2014 © Rikke Schlosser

ida wenøe

Ida Wenøe

Jeg havde på årets SPOT Festival fornøjelsen af at opleve Ida Wenøe på meget tæt hold, da hun spillede en lille akkustisk pop-up koncert ude foran HeadQuarters. Med tæt hold mener jeg bogstaveligt talt tæt hold, da hun pga. støj blev nødt til at flytte ned på trappen hvor undertegnede stod, så der pludselig kun var en halv meter imellem os imens hun stod der og sang så inderligt. Det var på mange måder en meget grænseoverskridende oplevelse, men samtidig ret så fascinerende at opleve så meget inderlighed på så tæt hold.

Ida Wenøe er tidligere forsanger i Boho Dancer, og har efter bruddet med bandet valgt at skrue op for solo-karrieren på ægte DIY manér, og det skulle eftersigende gå rigtig godt allerede. Det var i hvert fald noget der kunne bekræftes, da jeg ugen efter SPOT havde fornøjelsen af at opleve hende varme op for amerikanske Hospitality hvor hun tryllebandt alle der var tilstede, inklusive amerikanerne. Og det med rette.

I dag, på dette skrivende sekund udkommer hendes første single kaldet Death Wish (of Nicholas Urfe). En sang der er inspireret af hovedpersonen og antihelten Nicholas Urfe i John Fowles’ roman Troldmanden. Sangen er eftersigende meget rammende for hendes valg om at gå solo. Hun selv siger:

Den sang fortalte mig noget vigtigt om den nye vej, jeg skulle følge. Den var nærmest en foregribende metafor, for det gik op for mig, at jeg stod foran at skulle gennemføre min egen kunstneriske død og genopstandelse

Vi glæder os rigtig meget til at følge hendes videre solo-eventyr og kan med stolthed præsentere den nye single som nogle af de første her: