frost 2014

Frost 2014

FROST Festival startede allerede i sidste weekend med When Saints Go Machine i et totalt udsolgt forhenværende Danmarks Akvarium. I dag fortsætter festivallen der nu for 4. år i træk skaber nye koncertoplevelser i alternative omgivelser. På aftenens program finder vi Eggs Laid By Tigers, som vil spille hele 3 gratis koncerter i foyeren på Hotel Kong Arthur under temaet Songs From a Hotel Suite inspireret af bandets såkaldte ophavsmand, Dylan Thomas som levede og døde på Chelsea Hotel i New York. Også i aften kan man opleve 60 minutes of Indians, hvor Indians fremfører en hel times lækker såkaldt “indie-klassisk” musik i samarbejde med Sjællands Symfoniorkester i det gamle Radiohus’ smukke koncertsal (også kaldet Det Kongelige Musikkonservatories koncertsal). De gentager succesen på lørdag på Kulturværftet i Helsingør. Begge dele kræver at man køber billet (se link nedenfor). Det skal nok blive rigtig fint og jeg ville ønske jeg havde tid og mulighed for at opleve det;

Også i morgen fredag er der et gratis FROST arrangement hvor FROST festival er gået sammen med Statens Museum for Kunst’s (SMK) fredagsarrangement også kaldet SMK Fridays. Det særlige ved det her arrangement, er at man ikke ved hvilke tre artister der vil spille op til bal i de forskellige udstillingsrum på museet før på selve dagen. I morgen er den ene af dem dog Spillemændene. Det er en enestående mulighed for at få en idé om hvilke bands der spiller på festivalen uden at det koster en rød reje.

Allerede på søndag kan man igen opleve Spillemændene gratis når FROST Festival gør brug af en såkaldt klassiker, nemlig Frost on ice ved skøjtebanen ved Frederiksbergs runddel. Vi må håbe at vejret bliver godt så man kan få en rigtig sprød søndagsudflugt ud af det.

FROST Festival varer en hel måned endnu og dukker op på steder som Chr. IV’s Bryghus, Bremen, Koncertkirken, pool party i Hollænderhallen, Huset KBH, Store Vega og Pumpehuset. Med navne som Erlend Øye, SOHN, Baby In Vain, of Montreal, Connan Mockasin, 4 Guys From The Future, Chorus Grant, Linkoban, The Mountains, The New Spring, Moonface, Lucky Dragons, Turboweekend og mange flere på plakaten.
Der er flere arrangementer der allerede er udsolgt eller er tæt på. Følg med og køb dine billetter her.

Undertegnede glæder sig personligt meget til of Montreal og 4 Guys From The Future, og efter at have lyttet til f.eks. SOHN, Moonface og Connan Mockasin, skulle man da være et skarn ikke at kigge forbi til dem også:

FROST Festival er et dejligt pust til den ellers så mørke og grå vinter, fordi festivalen fylder ens kalender med en masse fede musikoplevelser og det er vist en festival der er kommet for at blive.

poetry in mono #15 i glimt

Forårets Poetry In Mono sæson blev skudt igang i torsdags til den 15. af slagsen med Navneløs og Rowbird på plakaten. Begge bands med en karakteristisk forsangerinde i front. Hvor Camilla fra Rowbird er ovre i den kraftfulde stemme i stil med f.eks. Kira Skov, er Lin fra Navneløs’ stemme mere skrøbelig i stil med f.eks. Henriette Sennenvaldt fra Under Byen. Begge stemmeudtryk som tilsammen skabte en meget stemningsfuld aften hvor musikken var i højsædet og lyden ikke mindst var i top.

Efter koncerterne fortsatte aftenen med efterfest på 1. salen hvor Stengade nu også har en bar. Kaspar Kaae (CODY) og Brian Batz (Sleep Party People) spillede en masse lækker musik og der var gang i dansegulvet.

Tak for en sjov og dejlig aften med højt humør og lækkert musik i skønne rammer. Vi ses igen fredag d. 21. marts til Poetry In Mono #16 med bl.a. Echo Me på plakaten (mere info følger meget snart på Poetry In Mono’s facebook side)

Her er lidt billeder:
© Rikke Schlosser