elevatorfører på skovtur iført den hypnotiske jakke i vertikal bus syngende den magiske skala destination: ukendt etage

3323118429-1

For halvanden måned siden udkom debutudgivelsen fra en gruppe, der så sandelig fortjener al den omtale, de kan få. Det drejer sig om den herlige psykedelisk-forankrede gruppe Elevatorfører. Albummet, Opkald Fra Ukendt Etage, er indspillet live fra en koncert blandt ligesindede i Amager Bio i 2012. Syv kække og ordlegende numre.

Selve udgivelsen er utrolig godt stykket sammen med dertilhørende booklet, hvor religion, evolution, teknologi og surrealisme smelter sammen med psykedeliske farver og universer. Det samme kan man sige om musikken.

Som overskriften indikerer er der flere småsyrede titler, der fremkalder nogle ret så trippede indvendige billeder. De bliver således også betydeligt forstærket undervejs af live-vandpibe under Søsangen samt samples om svampejagt før rejsen i Vertikal Bus og lignende.

Det er en genre, der længe har været forbeholdt 68’er-generationen, men jeg må sige, at jeg finder Elevatorførers version som en herlig opfriskning af genren ann0 2013. Der bliver spillet med stor tilbagelænet attitude – for eksempel farfisa-soloen i førnævnte Vertikal Bus.

På den måde er det ret forfriskende at høre et orkester, der ligger prætentiøs påtagethed på hylden, og spiller det, de har lyst til. Det skinner igennem, ligesom spilleglæden gør det.

Ukendt Etage er “hittet” for gruppen, der på en måde er for Elevatorfører, hvad Dunhammeraften var for Steppeulvene. Catchy, som bare fanden, og med fine musikalske soli undervejs. Med plads til fejl.

Med andre ord – hvis du ikke har checket de psykedeliske svampeelskere fra Elevatorfører ud endnu, så synes jeg, at du skulle give dem et lyt herunder og tage på deres ord-spækkede rejse. Køb i øvrigt vinylen. Den er flot!

gæsteindlæg – waldo & marsha anbefaler

Waldo & Marsha

Der er lagt op til et brag af en aften lørdag d. 6. april når Waldo & Marsha gæster Stengade sammen med Young Dinosaur og Jens Ramon (Figurines) og Bastian Kallesøe (The New Spring). Find mere info her. Indtil da, kan du varme lidt op med denne interessante playliste:

Gladys Knight – Licence to Kill

Det her er det vildeste pis i bandet lige nu. Love med love on top i den vildeste produktion, med de vildeste trommefills og bare sådan sindssygt effektivt lavet med verdens måske dårligste tekst på. Det er den dyreste, mest classy, billige sang, der nogensinde er lavet! Og vi elsker det så højt, så højt.

The Beach Boys – We’ll Run Away

Listen af elskværdige The Beach Boys-sange er meget lang, men det her er en sang, som de fleste ikke kender, så nu gør vi lige en tjeneste at gøre folk opmærksomme på den her. Der er ikke så meget andet at sige end, at akkorderne, melodien, sangen, guitaren, orgelet og koret bare er så uendeligt dejligt.

The Beatles – Real Love

Vild sang fra verdens bedste band. John Lennon skrev den i 1979 men udgav den ikke før sin død, hvorefter de resterende medlemmer i 1996 tog Lennons råspor op og klippede, klistrede og spillede til det. Det er dejligt at høre, hvor godt specielt Ringo og George spiller på deres gamle dage. Vi mener i hvert fald, deres reunion blev for vild!

Pilot – Just A Smile

Det her band har virkelig fattet det i en tid, hvor folk generelt ikke fattede vildt meget. De vildeste sunshine-popmelodier på den strammeste 70’er-produktion er bare en dejlig kombi, der lyder som hvis 60’erne var fortsat videre op i næste årti. Det er for sindssygt dejligt og gør alt det som har gjort pop til pop. Mmmmmmmm.

The Chemical Brothers – Another World

Her er en god sang. Den lyder virkelig godt og er meget dejlig at falde ind i. Hjertemusik, der også er godt at danse til. Man kan høre det altid og hele tiden, igen og igen, og man kan ikke skrue for højt op for den. Og så kan man nå at se, føle og høre nogle vilde ting, hvis man hører den rigtigt!

konkurrence – Schultz and Forever

Schultz and Forever

Hvis jeg skulle kåre et “årets SPOT” fra sidste års SPOT Festival, så ville det være Jonathan Schultz aka Schultz and Forever der ville løbe afsted med prisen. Jeg er tydeligvis ikke ene om at være blevet betaget af denne vilde stemme som Schultz serverer sine sange med, da han er blevet skamrost af anmelderne såvel for hans EP som når han optræder i det ganske land, og senest er han blevet nomineret til Året Upcoming ved Politikens iByen prisfest i maj.

Men inden da, tager han på en mindre Danmarksturné i fint selskab med Dangers of The Sea og vi udlodder 2×2 koncertbilletter til koncerten i Koncerthuset d. 30. marts og 2×2 koncertbilletter til en valgfri koncert på resten af touren:

21. marts: Odense, Posten
22. marts: Århus, Radar
23. marts: Aalborg, 1000 Fryd (+ Nordkraft session den 24. Marts.)
28. marts: Frederiksværk, Gjethuset
30. marts: København, Studie 2
4. april: Sønderborg, Sønderborghus
6. april: Thisted, URT

Alt du skal gøre er at svare korrekt på følgende spørgsmål:
Hvad hedder Schultz and Forever’s franske pladeselskab?

Send dit svar til blaavinyl(a)gmail.com senest på onsdag d. 20. marts og skriv gerne hvilken koncert du ønsker at vinde billetter til. Vinderne får direkte besked.

melodio

COVER TIL SOUL&HEART

Det er ikke et album fra 60’erne, hvilket man ellers hurtigt kunne blive foranlediget til at tro, når man ser Melodios cover. Det er til deres debut-ep “Soul & Heart EP”, der udkommer her i starten af april. Duoen Peter Rossel Lademann og Morten Schmidt (begge tidligere Solar) er de herrer bag projektet, der inkorporere psykedelisk instrumentering med et folkrocket udtryk med Melodio.

Numre som “Pets In China” og “Aqua” står højt på deres fine ep, der går forud for et album senere på sommeren.

De har for nylig turneret efterskoler, folkeskoler og ligndene, men har også besøgt Spot Festival og Made In Esbjerg i fjor. I denne weekend er de på pre-release-tur, hvor de i aften – lørdag – kigger forbi Børneteateret på Christiania. Det vil vi bestemt opfordre til, da Melodio med deres legesyge originale tankegang har fat i den lange ende med et skævt og interessant bud på en alternativ folkrock med særdeles poppede kvaliteter.

Lyt for eksempel til Melodios – “Pets In China” herunder:

[soundcloud url=”http://api.soundcloud.com/tracks/74354725″ params=”” width=” 100%” height=”166″ iframe=”true” /]

Se begivenheden for i aften her – eller fang dem i Esbjerg i morgen – søndag.

highasakite

En kort post med en anbefaling af den norske gruppe Highasakite, som jeg også har anmeldt for nylig med deres debutalbum All That Floats Will Rain. Et af favoritnumrene fra pladen var netop dette ovenstående nummer – In And Out Of Weeks, som gruppen netop har lavet en musikvideo til. Derfor vil jeg da også meget gerne anbefale den her.

Både Spot og Roskilde Festival hiver dem til landet i år – og det er vi glade for her, men man kan også nå og fange dem her:

1/5 Copenhagen, Ideal Bar

2/5 Aalborg, Aalborg Studenterhus

3/5 Aarhus, SPOT Festival

4/5 Thisted, URT

5/5 Lyngby, Templet

Check dem her. Vi giver bestemt en tommel op herfra i hvert fald.

poetry in mono #11 i glimt

For præcis en uge siden tog vi hul på forårets Poetry In Mono arrangementer (som der dog kun er 2 af i denne sæson). Det var en aften i det dansksprogede musiks tegn. Mellemblond stod for at vende plader før, imellem og efter koncerterne, og det var de pænt gode til eftersom at der var gang i dansegulvet det meste af aftenen.

Atomfax var de første til at indtage Stengades scene og skabte straks en stemning som var man på Roskilde en lørdag formiddag i den bagende sol med en øl i hånden siddende på græsplænen foran scenen. Det var nogle dejligt positive sange som bandet bød på, og publikum var helt med på den.

Maskinvåd gjorde Atomfax kunsten efter og havde ligeså publikum i deres hule hånd med deres to forsangere, Mathias Winther Kjeldsen og Peter Skibsted som i den grad var på og fyrede den af. Det her er et band der virkelig vokser på undertegnede, som kan være rimelig kræsen på den dansksprogede front. Prøv og hør her:

Denne aften var lidt en såkaldt “special edition” eftersom vi udover at holde efterfest for Poetry In Mono, også havde inviteret Frost Festival, Speaker Bite Me og DJ Rafle på besøg efter midnat, som omdannede salen på Stengade til én stor fest. Folk hyggede sig så meget at det var svært at forlade Stengade da de lukkede kl. 3. Hele aftenen var generelt indhyllet i denne her helt specielle og dejlige stemning som man ikke finder magen til andre steder.

Vi ses til den næste Poetry In Mono d. 6. april som byder på følgende: Young Dinosaur + Waldo & Marsha + DJs: Jens Ramon (Figurines) og Bastian Kallesøe (The New Spring), hvor vi forhåbenligt for skabt en lignende stemning gange 10!

Tak til Jakob Møldrup Petersen for billeder.

live live festival

Live Live Festival

For lidt over et år siden dukkede der endnu en festival op i det danske festival landskab. Det var en én dags festival som endte med cirka 500 gæster og den foregik skam i byen over alle festivaler, nemlig Roskilde. Det er de unge initiativtagere fra B-group, som bl.a. står bag musikmagasinet Bands of Tomorrow samt Islandkids booking, som også står bag Live Live Festivalen. En festival der i år har vokset sig 2 dage stor og er gået fra 23 navne til over 50 navne, som skal afvikles d. 10.-11. maj.

Blandt de navne der allerede er offentliggjort er blaavinyl og Poetry In Mono yndlinge såsom You.You.You., Asbjørn (se video herunder) og GIRLFRIENDS. Derudover byder programmet på Mathilde Savery, Kamilia Amélie, Siamese Fighting Fish, Dance With Dirt, Paper Tigers, LSD on CIA, Kristoffer Rahbek, Inouwee, Apollo Bear, Stargoescandy, Jørck, Castles Made of Sand, Mellow Yellow, One More Than 12, Dog In A Bag, Johnwhereismywhiskey, Bob Sacamano og Vintertur.

I dag tilføjer de hele 6 navne mere:

Belle Ville tager dig med på en rejse, igennem en hel række af elektroniske genrer. De udgav i 2012 EPen ‘Opium’, som høstede fine anmeldelser, og som bl.a. Troels Abrahamsen remixede et nummer fra. Siden har bandet været support for bl.a. Who Made Who og Rangleklods, og givet koncerter over hele landet. Belle Ville udgiver til april EPen ‘Inside Outside’.

Det elektroniske musikkollektiv 180° Virvar udsendte 1. januar 2013 deres længe ventede album “Choice Is (Insert Words)”. Pladen har sidenhen høstet en masse flotte anmeldelser, og 180° Virvar har for alvor sat en tyk streg under, at de er et af danmarks mest spændende elektroniske navne.

Robeat Boys er elektropop med referencer til Air, Daft Punk og Röyksopp. De giver dig hårdtpumpede dansable beats, fede baslinier blander med overskudsagtige leadvokaler og catchy melodier. Til trods for bandets korte levetid, har de allerede spillet koncerter flere steder i landet, bl.a. til Bands of Tomorrow showcase, hvor de holdte en vild fest! Bag Robeat Boys gemmer sig Tue Sander og Lars Rønne, som har spillet flere turnéer som sidemænd i projekter som Pede B, Medina og U$O. Nu står de sammen som frontmænd i deres eget projekt, og vil helt klart fyre op for dansegulvet.

Pop duoen Navy Bruise består af punk divaen Wanda Bra og bagmanden Hansen. Med tunge basrytmer og en girlpower vokal leverer duoen ørehængende melodier. Musikken er inspireret af Hansens baggrund i techno, synthpop og industrial. Projektet er dugfriskt og blev lanceret 2013 hvor de har en masse musiske lækkerier på vej. Navy Bruise byder velkommen i deres skæve pop univers.

Når We Are The Way For The Cosmos To Know Ifself går på scenen, præsenteres afrikansk sharman-messende intelligent tekno fra de vestsjællandske marker. Til trods for deres korte levetid har bandet allerede givet koncerter rundt omkring i København samt på Effector Festival 2013, og kan også opleves på Egmont Festival 2013. Forbered dig på at blive tryllebundet udi en outer space trance.

Sangerinden Éda bevæger sig et sted imellem dubstep og minimalistisk electronica, men bruger også elementer fra både soul, rock og triphop. Hun kan godt lide at “lege” med musikken, både i vokal, tekst og genre, og går meget op i autenticitet og personlighed. Éda har givet koncerter rundt omkring i det Københavnske og fyrer uden tvivl op for en fest til Live Live Festival.

Det er alle navne som er relativt nye for os her på blaa vinyl, undtagen ét. 180° Virvar, er vi da stødt på et par gange før, og de har også gang i noget spændende:

Det virker til at blive et meget alsidigt og spændende program Live Live Festivalen har gang i der. Vi håber vi selv når forbi og får tjekket en række bands ud. Følg festivalen på Facebook her.

frostklare nætter

All rights reserved @ Malthe Ivarsson, www.maltphotography.com og Frost Festival
All rights reserved @ Malthe Ivarsson, www.maltphotography.com og Frost Festival

Så er det en kendsgerning. Frost Festival er ovre. Endnu engang har tonerne fra alternativ musik flydt ud af højtalerne og lokalerne hos (a)parte lokationer rundt i byen. Det er ingen hemmelighed, at vi er store Frost-Fans på blaa vinyl, og det har så sandelig ikke ændret sig efter denne omgang af kældre med mørke, kirker med andægtighed, intimitet og unikke musikalske oplevelser.

Vi var tilstede ved to Frost-koncerter i år. Martin Ryum hos Copenhagen Piano, ligesom vi kiggede forbi Blågårdskirken, hvor Cancer og svenske Mariam the Believer slog vejen forbi.

Lokaliteten i sig selv

En af grundene til at Frost Festivalen for undertegnede altid er en succes, er ganske enkelt, at de tager udgangspunkt i det sted, vi skal have denne musikalske oplevelse. Er man blot en gang blevet snydt ved at have købt en billet til en koncert på Store Vega, der er rykket til større lokaler – Falconer eller lignende, så ved man, hvor meget rummet betyder.

Copenhagen Piano var en perfekt uhøjtidelig setting for Martin Ryum og sangerinderne Maria L. Friis og Signe H. Wille-Jørgensen til førstnævntes retur som soloartist (hvor han er fremragende, må jeg indskyde – Uden Garanti er et af de glemte små mesterværker på dansk). Jeg er ikke stor digtlæser. Ofte har jeg betragtet det som (selv)højtidelig litteratur, der ikke er særlig inkluderende. Få har ramt mig med deres digte. Ikke at jeg kender dem synderligt fra tidligere, men Inger Christensens digte åbnede sig fuldstændig i Ryums hule hånd, smukt foranlediget af den kvindelige atmosfære, som udsmykkede strofernes billedsprog og ordkrøller med unisone, dissonerende og harmoniske klange.

All rights reserved @ Malthe Ivarsson, www.maltphotography.com og Frost Festival
All rights reserved @ Malthe Ivarsson, www.maltphotography.com og Frost Festival

Et af højdepunkterne var fortolkningen af “Alfabeterne findes”, jeg mener – læs denne tekst:

(…)
jeg skriver som hjertet
der banker skriver
lungernes musklernes
ansigtets hjernens
og nervernes lyde

jeg skriver som hjertet
der banker skriver
blodets og cellernes
synernes grådens
og tungens råb

Det var et højspændt kvarter dette nummer foregik i med en luftig Ryum og et karakteristisk dynamisk klimaks. Ryum sang, som hjertet, der banker synger. Lige der i piano-dybet. Et lukket rum, der kun lige knap kunne rumme Ryums nærvær, som overstrålede selv den mest dystre og mørke afkrog.

All rights reserved @ Malthe Ivarsson, www.maltphotography.com og Frost Festival

Andægtigt og monumentalt

En anden fremragende sparring af rum og menneske blev også opnået i Blågårdskirken, der atter husede en koncertrække på Frost. Kristan Finne Kristensen og Nikolaj Vonsilds bekymrende duonavn Cancer, agerede som en modsætningsfyldt velkomstkomité i det store kirkerum, hvor klangen af naturlig reverb hang ned langs kirkevæggende som undergardiner over mosaikvinduerne.

Mit første møde med duoen (fire mand live), men ikke mit første møde med stemmerne. Finne Kristensens varmende ulmende lune og Vonsilds sitrende og tillokkende dans med sit stemmebånd. Samples, synths, sub og en nærmest varm tristesse, der momentvis bar præg af, at nederlaget er erkendt – og nu må vi bare lære at leve med det. Også i de rent instrumentale øjeblikke formåede gruppen at oparbejde intensitet og nærvær. De mere psykedeliske indslag var kærkomne, hvor den bekymrende udvikling gjorde gruppens navn underværker. Endnu engang i Frost-regi gik tingene op i en højere endhed, hvor det animerede Frost-logo på gulvet, pludselig kunne kaste tankerne på kampen mellem de røde og hvide blodlegemer.

Cancers dualitet og kontrasterende musikalske opbygning er spændende, og den skal ned på bånd nu.

All rights reserved @ Malthe Ivarsson, www.maltphotography.com og Frost Festival

Mariam the Believer var også “godt castet” til rummet, hvor sange om evolution, spiritualitet, samfund og (med)menneskelighed for alvor tog sig godt ud i “guds hus”, hvor “baren var åben i kælderen” ifølge festivalansvarlig Mikael Pass, der bad om lydløse telefoner.

Mariam Wallentins stemme stråler af urkraft, og det er vitterligt en kvinde med vilje og indlevelse af en sjælden slags. Hun bruger konstant sin stemme som et instrument, som dirrer på et bånd nede i kroppen på Wallentin, der nærmest fremstår ivrig for at komme ud. Det er virkelig intenst at være vidne til. Små dynamiske dyk. Små vokale spring.

Det var bestemt en sitrende oplevelse, at opleve Wallentin på Nørrebro, selvom lyden desværre var en kende stor til rummet. Wallentin forsvandt af og til, og det til trods, så var hun lysende klar, når hun nåede igennem lydmuren med sine små og udfarende statements. All There Is And More, The String of Everything og Invisible Giving var dem, der fremstod stærkest i rummet. Især den nærmest jazzede førstenævner og den sidstnævnte dynamiske højdespringer.

Frost Festival var atter i år eksponent for unikke oplevelser i fantastiske rammer, man ikke nødvendigvis oplever andre steder. Det giver vi point for herfra, og vi glæder os meget til endnu en festival, hvor der ikke bliver gået på kompromis med rammen. For den er nu engang en slående faktor for helhedsoplevelsen.