År: 2010

Som det fremgår af Rikkes seneste indlæg, så var blaa vinyl i sidste weekend et smut forbi hjemstavnen i Kolding. Udover den særdeles anbefalelsesværdige The Beatles-udstilling, så var der også herlig musik i byen – ja du gættede rigtigt, Efterklang. De slog vejen forbi Godset, og med sig havde de Sleep Party People. Umiddelbart efter de to skrivende bloggere fik overstået nostalgi-trippet på den omtalte udstilling, havde Efterklang overstået sin lydprøve, og forsanger Casper Clausen inviterede på slik og sodavand i Godsets fine opholdsrum. Her kommer et uddrag af vores snak med Efterklang-frontmanden, der kom vidt omkring fremtidsplaner, arbejdsprocesser, filmplaner, og hvordan man bliver ved med at holde gejsten, når man er så aktivt et band – som Efterklang.

Hvad skete der sådan umiddelbart efter i udgav Magic Chairs (bandets seneste album red.)?
Det var faktisk utroligt tjekket…altså sådan hele udgivelsen generelt. Vi havde spillet ret meget efter Parades (bandets forrige album red.). Så vi har faktisk haft mulighed for at planlægge turneerne, som vi havde lyst, stort set altså. Og det var ret tydeligt lige omkring Magic Chairs. Udgivelsen faldt på samme tidspunkt, som vi tog til by:Larm i Norge og spillede den første koncert. Så var vi i USA og spille en måned i foråret, og derefter tog vi en europæisk turné, hvor vi spillede sommerfestivaler, hvorefter vi tog tilbage til USA i september, og så tager vi en europæisk turné her i november igen. Men en anden slags europæisk turné, fordi vi vil helst ikke spille samme steder igen, så vi prøver ligesom og lave lidt om på det.

Lave lidt afveksling?
Ja, det tror vi har fundet ud af virker bedst, sådan at det ikke bliver for overdrevet. Vi har været heldige at få en masse gode tilbud fra blandt andet Portugal, hvor vi ikke har været før, og Rusland skal vi faktisk også til. Vi skal spille i Moskva og Skt. Petersborg.

Har i kunne mærke, at i er kommet ud på 4AD på jeres turné i USA – har der været en skærpet interesse?
Jamen det er jo klart. Det rammer flere ører, fordi at det netværk, der hedder 4AD, ikke bare er 4AD, det er faktisk noget der hedder Beggars Group, som også er Matador og XL og Rough Trade. Så det er…

En fornem klub…
Ja. Altså det er et ret stort selskab, og det betyder, at der er flere mennesker, der hører det. Det er den umiddelbare reaktion, vi har fået… At det rammer flere ører, når musikken bliver udgivet. Hvor vi har været fantastisk glade for Leaf Label (bandets tidligere pladeselskab red.), og vi har fået lov til at gøre præcis det samme med 4AD. Det var meget vigtigt for os, at få den samme form for frihed til at lave hvad vi ville. Samtidig har vi fået det der kæmpestore promotion-team bygget på, som gør en forskel.

Det er selvfølgelig også svært at sige, om det lige er pga,. at I har fået et større selskab, at der er kommet et større publikum…?
Ja, men jeg tror, at hvis man skal snakke om, hvordan vi har udviklet os, så er det meget sjældent, at vi sådan lige pludselig har fået et kæmpe boost af publikummer. Altså sådan fra at spille i en lille klub på 100 og så til, at der står 500 mennesker. Det stadie har vi ikke rigtig nået. Vi har sådan støt udviklet en form for profil. En gang imellem har vi slået den profil i stykker, men der er opstået en større bevidsthed omkring os rundt omkring i verden, end der var for 5 år siden, og det har meget at gøre med, at vi spiller ekstremt meget, og at vi holder os aktuelle. Det passer egentlig ret godt til os. Selvfølgelig ville man være et skarn og sige, at man ikke vil have det der kæmpestore gennembrud, men egentlig så er det meget rart at føle de der små sejre, og se at det går støt fremad, og at vi ikke falder pladask og heller ikke bliver smidt højt op i luften på én eller anden måde. Det kan jeg sgu egentlig meget godt lide.

En puster på ubestemt tid

Når I nu engang har overstået de her turnéer – hvad har I så af planer?
Jamen så har vi juleferie. Vi spiller den sidste koncert i Sverige i Uppsala i starten af december, og derefter holder vi lidt fri. I februar har vi et projekt sammen med en islandsk komponist/arrangør, der hedder Daniel Bjarnason. Projektet hedder: “Efterklang and Daniel Bjarnason and their Messing Orchestra”. Det er foreløbigt fire koncerter, som vi skal spille sammen med Owen Pallett og The National. Det bliver ligesom os tre, i forbindelse med en festival der hedder Cross Linx, som er en hollandsk festival. Det bliver en turné med fire datoer i nogle koncerthuse.

Som er samme aften?
Ja præcis. Det hele fungerer samme aften, så det er i den forbindelse, vi har fået det her samarbejde op og stå. Det bliver os sammen med Daniel og så et otte mand stort brassorkester. Det vil sige, det bliver tromboner, trompeter og saxofoner, og der kommer en ekstra percussionist med, så det bliver ret spændende. Vi har også lidt nyt materiale til den koncert. Efter det, så tager vi en måneds sidste Magic Chairs-turné, som slutter i starten af april. Derefter er vi faktisk færdige med Magic Chairs.

Så ligger i den bag jer, eller hvad man skal sige?
Ja eller, så er det slut med at koncentrere sig om den, og så har vi valgt at tage sådan en – det er faktisk første gang, vi nogensinde har gjort det – sådan en ferie på ubestemt tid eller en slags pause på ubestemt tid.

Fra næste forår eller?
Ja fra april og det meste af året ud. Rasmus skal til Portland og bo i  tre måneder. Mads og jeg bor jo i Berlin, og vi kan godt have brug for at få en puster. Mest af alt handler det også om, at vi, siden Parades, faktisk har turneret konstant, selv da vi lavede Magic Chairs turnerede vi. Vi har været igennem en periode, som har været ekstremt inspirerende, hvor vi har prøvet at holde os fra at isolere os i et studie, som meget var det, vi gjorde førhen. Det kunne være meget rart at komme tilbage til det igen.

“Her er vi, lyt til os”

Men har det ikke også været ret hårdt at turnere så meget?
Jo, det er hårdt, men vi er virkelig glade for at turnere. Selvfølgelig bliver det lidt fragmenteret til tider, fordi man ikke er hjemme nok, til at man er rigtigt hjemme. Generelt har vi været virkelig været glade for at turnere. Det har været lidt af en åbenbaring for os at prøve det. Den baggrund vi har, hvor vi kom fra, at musik, det er sådan noget man konstruerede i et studie. Derfra til at opleve, at vi er blevet et bedre og bedre liveband, og faktisk bedre og bedre til at spille som et band, det har været ekstremt rart. Samtidig med at tage rundt i hele verden. Det er jo…det føles ret heldigt. Selvfølgelig er der dage engang imellem, men generelt er vi rigtig glade for det.

Det du siger med, at I er blevet et bedre liveband. I er blevet mere og mere sådan udadvendte når man ser jer live, hvordan har i selv reflekteret den proces?
I Tripper-perioden og i særdeleshed også Parades, der var vores fokus lidt anderledes. Det, at spille koncerter var sådan lidt en anden ting. Jeg tror ikke, at vi anskuede koncerterne som sådan en kommunikation med nogen. Det var mere en præsentation, af det vi lavede, og så prøvede vi egentlig i større grad at lave en visuel oplevelse ud af det. Det der med at få lagt film på og sådan… Det var mere sådan en: “her er vi, lyt til os”. Jeg tror, vi fandt ud af efter Parades, at der blev det lidt mere spændende, det der med at kunne lave en eller anden form, og få skabt noget imellem publikum og os. Se hvad der rent musisk virkede. Hvor, vi kunne tage ting hen, og hvordan man kunne holde folk i ilden. Der var en masse ret spændende ting ved det, som begyndte at optage os mere. Det blev sådan, at kommunikationen gled lidt mere frit imellem scenen og publikum. Det kulminerede, da vi lavede sangene til Magic Chairs, hvor vi tog de her nye sange med ud for første gang og spillede dem live, før vi havde indspillet dem og testet dem. Simpelthen bare for at se hvordan de virkede live, og for at kunne spille dem live, før vi…

Før i indspillede dem?
Ja præcis. Det er gået fra at være én slags ting, hvor vi udvikler os, fordi vi bliver inspireret af at være et band i større grad, end at sidde lidt fragmenteret derhjemme foran en computer.

Men er det den proces, i arbejdede med på jeres tidligere plader?
Ja det kan man sige. Vi er nok mere et band, hvor vi på Tripper og Parades i større grad gled ud og blev et studieband. Men dybest set, så er Efterklang funderet meget som et studieband. Det er også derfor, at det er ret spændende for os. Jeg føler stadigvæk ikke, at det er det her, jeg gør. Altså jeg føler stadig det er sådan en bi-bonus ved at lave musik. Altså at man kan tage ud og stå på en scene og spille. Det er vildt sjovt og fedt altså. Det er ikke…mit fulde fokus er ikke der… hvis jeg sådan rent artistisk skal se på det, så er det mere sådan noget med at skulle prøve…og der er det spændende at kreere noget og skabe noget i en hvilken som helst sammenhæng. Om det skal være til Efterklang, til en film eller et teater. Musik i særdeleshed eller lyde. Den skabelsesproces synes vi også er ekstremt spændende. Men det føles mere som en bonus, at skulle ud og spille.

Berlin og isolation

Hvordan tror i, at i vil komme til at arbejde sammen i fremtiden?
Det er det, der bliver spændende at se. For det ved vi jo dybest set ikke, før vi rigtig kommer igang. Lige nu har vi fundet et studie i Berlin, hvor Mads og jeg er flyttet ned. Det er vores lille byggeprojekt. Vi har lagt gulv, lavet væg og malet et toilet. Det er faktisk sådan et baghus i en gård. Det er sådan et hus i to etager, og det er et ret sjovt sted. Det bliver lidt spændende, at få det op og køre. Der er vi ved at få det til at være et studie, og så er vores umiddelbare tanke – det er primært Mads og jeg, der skriver – så kommer vi til at sidde dernede og prøve og lave musikken. Når vi skal spille turneer, så er det som regel lidt sådan, at vi planlægger en uges øvning. For vi øver ikke, for at være helt ærlig. Når vi skal noget, så skal vi øve. Når vi turnerer, så øver vi også lidt til lydprøver, men de sidste tre år tror jeg, at vi har spillet næste 100 koncerter hvert år. Det er deroppe, hvor man spiller sangene så meget, at nærmest kan spille dem til døde. Det er faktisk rart nok, at komme lidt på afstand af det en gang imellem. Så er vi også mere fokuserede på det, når det endelig er. Det er lidt sådan, vi tænker, at det skal gå, men det kan vi jo reelt ikke vide.

Vil i fortsætte den arbejdsproces, hvor i spiller numrene live inden i indspiller igen eller?
Jeg kunne godt tænke mig noget, der minder om det. Men måske bliver det en lidt anden måde. Jeg tror, at vi synes, det kunne være sjovt, at lave et lidt mere isoleret projekt, hvor vi isolerer os lidt igen.

Som før i tiden?
Ja det kan man sige, men måske nærmere at finde et sted, hvor vi kan isolere os og bruge et sted på en eller anden måde. Jeg kunne forestille mig, uden at røbe for meget, at vi finder sådan et sted og prøver, os fire, at kreere et album ud fra det sted. Jeg tror måske, at vi glemmer den der liveting til at starte med, ligesom vi gjorde i gamle dage. Men så tror jeg også, at vi tænker på musikken på en anden måde, når vi kommer tilbage. Så bliver det et friskt pust, at komme tilbage og spille live. Dét, at komme inde fra et mørkt lokale ud i en frisk forårsluft, det er virkelig en ubeskrivelig oplevelse. Hvis man gør det for meget, så glemmer man, hvordan det føles. Jeg tror, at vi skal ind i det der mørke rum for at finde tilbage igen.

“At lave noget sammen” og det at følge normen

Tror du i vil bibeholde det, at i er meget interagerende med publikum?
Vi har en masse tanker om, hvad man kan gøre, og hvad man kunne gøre. Hvilke opsætninger for nu har vi efterhånden spillet…..nu lyder jeg som sådan en gammel en (griner)..Men vi har spillet rigtig mange koncerter, så vi har virkelig set- og spillet mange steder – og til tider, kan det godt være lidt stift, altså spillesteder og scener. Det hele er ofte set før, så måske kunne det være meget rart at tænke over den form, hvor man spiller koncerter. Hvis man kunne bryde den lidt op. Som band er der faktisk også ret mange formaliteter, når man har lavet en plade og spillet nogle koncerter, så begynder man lidt at se den der ring.

Album – koncerter og så tilbage igen?
Ja det kører i ring, men vi har utrolig mange projekter kørende på sidelinjen. Jeg har for eksempel lige lavet en film med Vincent Moon, der får premiere engang næste år. Hvor vi har lavet en musikfilm sammen. Derudover har vi et projekt, der hedder Efterkids, som er musikskoler. Det er et projekt, der kunne være rigtig interessant at dykke lidt ned i. Vi har en masse af sådan nogle små projekter hist og pist, som vi egentlig har lavet rigtig rigtig hurtigt, fordi vi ikke har haft tid til at fokusere på dem. Enten fordi vi har spillet eller lavet plade. Man kunne godt forestille sig, uden at jeg ved præcis ved det, at vi kunne dykke ind i nogen af de her projekter og give det tid.

Investere nogle flere kræfter i det?
Ja, at tage det lidt seriøst i stedet for, at det bare er sådan nogle ting, der foregår på sidelinjen. Det synes jeg, personligt, er ligeså vigtigt, som at lave en plade eller tage ud og spille. Det der gør det så fantastisk ved at være i Efterklang er, at vi laver alle de her ting. Hvis vi bare spillede, så tror jeg ikke vi ville eksistere som band i særlig lang tid. Det, der hele tiden har været omdrejningspunktet i Efterklang har været at lave noget og gøre noget sammen. Jeg tror, at det er det, der driver værket. At vi hele tiden flytter fokus lidt rundt, og passer på at det ikke bliver sådan – at så gør man det, og så gør man det. Det kan det nogen gange godt blive, hvis ikke man passer på.

Skabe lidt kaos?
Ja, at prøve og bryde det lidt. Prøve at gå en lidt anden vej, i stedet for at gå den vej man ellers ville gøre. Det ligger ikke rigtig til os, bare at følge formen.

En naturlig rollefordeling

Hvordan får i tiden til det hele?
Det er meget et stykke koordineringsarbejde. Det kan lade sig gøre, fordi jeg tror at vores band er ret arbejdsmæssigt opdelt. Rasmus gør det han gør, han er nok den, der arbejder allermest af os. Det er meget den praktiske del af det og få det til at fungere rent praktisk. Mads er lydmanden. Det er ham der mikser, og det er ham, der lytter, og så er han også en kæmpestor arbejdshest . Jeg er som regel ham, der kommer med idéerne til at starte med, men jeg kan til gengæld aldrig selv få dem færdiggjort. Derfor har jeg ekstrem meget brug for, at de andre også er der. Thomas glider rundt inde midt i det hele. Han er måske den eneste rigtige musiker af os. Han er den eneste, der sådan rigtig spiller et instrument – eller han spiller mange instrumenter, og så er han også en stor hjælp for Rasmus – med webshop osv. Jeg tror, at det at vi har det så defineret, det er der meget få bands, der har. Mange bands er bare de bands, som man er. Der laver man bare musik, og det skal man også bare gøre. Der er vi bare konstrueret lidt anderledes. Sådan en som Rasmus, han interesserer sig ikke særlig meget for at lave musik, han vil meget gerne være med, når musikken er lavet og responderer på den og komme med idéer osv. Men det at starte sange, det betyder ikke så meget for ham. Så derfor når der kommer sådan nogle projekter ind mod os – mod Efterklang flowet, så får vi ret hurtigt uddelegeret ting. Hvis vi skal gøre det her, så gør du lige det, og så gør du lige det og sådan… Og så kan man faktisk få lavet ret mange ting rimelig hurtigt. Selvom vi ellers er et ret langsomt band, selvom vores processer går ret langsomt, så bliver det hurtigt en overskuelig praktisk opgave.

Rollerne falder jer naturlig ind?
Ja. Det har de i hvert fald gjort mere og mere. Vi føler os mere og mere til rette, i det vi gør.

John eller Paul

Rikke og jeg var inde og så The Beatles udstillingen på Koldinghus, men har du nogensinde været en Beatles-dyrker?
Jeg havde sådan et rødt-dobbeltbånd med deres tidlige best of, men jeg vil ikke kalde mig selv dyrker.

Men hvis du nu skulle vælge – John eller Paul?
Så er jeg total sikker på, at det er John, hvis jeg skulle vælge. Men jeg synes, at det er en helt fantastisk gruppe, og de har jo defineret enormt meget. Jeg tror også, at jeg har fået en større respekt senere for dem, end hvis du havde spurgt mig for fem år siden. Det er et sjovt band, og de ligger en skygge over meget rytmisk musik, men man finder også ud af, at det er med god grund, fordi deres karriere er jo helt fantastisk. Deres udvikling som band har været fantastisk at følge.

Følg med i Efterklangs mange projekter på www.efterklang.net, og så bør du også investere i bandets seneste album Magic Chairs såfremt, du ikke allerede har gjort det.