Tag: Ed Harcourt

Dagens sang og opvarmning til på onsdag

Dagens sang:
Regina Spektor – Eet

Ikke fordi jeg vil sammenligne disse to brilliante musikere, men jeg synes de har nogle fællestræk et eller andet sted. Hvor Regina Spektor som regel passer rigtig godt til både sommer og efterår, er Ed Harcourt mere passende til efterår/vinter og forår. Genialt at have årstiderne dækket ind på den måde, at der altid er noget musik man kan falde tilbage på uanset hvad.

På onsdag skal jeg opleve Ed Harcourt live for fjerde gang i mit liv. Jeg glæder mig med nerverne lidt udenpå tøjet, da det har været nogle vældig blandede fornøjelser at opleve ham live førhen – forstået på den måde at du aldrig helt ved hvor du har ham. Jeg har bl.a. oplevet at han straks forlod scenen med hele bandet engang, da teknikken ikke ville som han ville, og engang hvor han nærmest var parat til at slå én af hans fans ned, bare fordi vedkommende havde snakket lidt i pausen imellem sangene (han sagde dog undskyld efter koncerten, og alt endte godt). Han er en mand man næsten aldrig ved hvor man har når man går til koncert med ham, hvilket i sig selv kan være et plus ved oplevelsen. Jeg er jo kommet igen og igen uanset hvordan koncerterne er forløbet, så der må være noget om det.

Siden jeg så ham sidst, er han blevet far (og dermed måske lidt mindre nærtagende?!), og koncerten på onsdag er en solokoncert. Så jeg er meget spændt på at se hvordan det forløber, og ikke mindst spændt på at opleve min yndlings-musiker live igenigenigenigen. Som opvarmning, kommer her et par videoer…

Ed taler her om sangene på hans seneste album ‘Lustre‘ fra i år. Og samtidig viser han sig også fra én af sine bedre sider. Manden er jo i bund og grund en ganske rar og imødekommende fyr (dette kunne undertegnede konstatere efter at have mødt ham en enkelt gang):

Man kunne krydse fingre for at han spiller denne her:

Et pragtfuldt efterår

Da The Tallest Man On Earth spillede for et fuldstændig proppet Din Nye Ven i foråret, og undertegnede måtte gå forgæves (ligesom rigtig mange andre), rygtedes det rimligt hurtigt efterfølgende, at han ville vende stærkt tilbage til efteråret og højst sandsynligt i Lille Vega. Rygtet talte sandt, og den koncert er nu én af de koncerter jeg glæder mig allermest til i det kommende efterår, sammen med en række andre koncerter og events. Herunder er mit bud på hvad der er et godt koncertefterår i København (Rune kommer med sit bud på Århus nederst):

September
09-110910: Klub Geyser Festival
200910: Phosphorescent, Lille Vega
210910: Blonde Redhead, Lille Vega
23-250910: Independent Waves
250910: Mystery Jets, Lille Vega

Oktober
101010: Ken Gudman Prisen, Amager Bio
141010: of Montreal, Amager Bio
231010: The Divine Comedy, Lille Vega
241010: Ariel Pink’s Haunted Grafitti, Loppen

November
031110: Ed Harcourt, Lille Vega
221110: The Walkmen, Amager Bio

December
031210: Foals, Lille Vega
091210: The Drums, Lille Vega

101210: The Tallest Man On Earth, Lille Vega

Som overskriften af indlægget bærer præg af, så er dette efterår fuldstændig spækket med gode kunstnere, både i København, hvad Rikkes liste eksemplificerer, men så sandelig også i Århus. Undertegnede har udformet en liste med de koncerter, som jeg i allerhøjeste grad vil bestræbe mig på at være til stede ved. Derudover skydes semestret i gang af Århus Festuge, som i år gentager de succesfulde koncertaftenener 2013 og The Medium Rare Sessions. En af sidste års bedste koncerter, var netop ved The Medium Rare Sessions, hvor konceptet er, at det samme backing-band (The DeSoto Caucus) hele aftenen med skiftende kunstnere (Se blandt andet mere om det på denne liste). Medium Rare Sessions løber i år af stablen den 31. august og den 2. september. Den efterfølges af 2013, der finder sted den 3. og 4. september med navne som FM Belfast og Cody. Derudover er der også arrangeret musik på Bispetorv foran domkirken endnu engang, hvor der er musikere fra hele sprektret. Der er for eksempel en række anbefalesesværdige Karrierekanon-bands, samt større mere etablerede bands. Anbefales kan også det uofficielle åbningsarrangement i morgen, torsdag den 26. august, hvor et navn som Staff Benda Bilili, som undertegnede dansede natten lang til på årets Roskilde Festival, optræder. Særdeles anbefalesesværdigt. Se mere af programmet her.

Nå, men udover at festugen endnu engang sætte koncert-sæsonen i gang, så er for alvor også skruet op for blusset hos spillestederne. Jeg vil ikke umiddelbart kommentere så meget på min liste, men jeg vil blot understrege og anbefale at man tager ind og ser Teenage Fanclub og Ariel Pink’s Haunted Graffiti. Fantastiske gamle powerpoppere og ikke mindst 80’er-skizo-indie-pop fra i år. Det er jeg personligt sikker på, bliver nogle af Århus’ musikalske højdepunkter i år. De to og så The Magic Numbers…og Midlake…ogLamchop…og…arhh hvor er der mange!

September:
010910: Band Of Horses, Voxhall
030910: Omar Souleyman, Atlas
040910: 2013 – Cody + Simon Lynge, Voxhall (Som en af to aftenen med 2013 i Århus Festuge)
090910: Hjaltalín, Train
230910 – 250910: Newbees Festival 2010, Studenterhus Aarhus
300910: Mimas + Dad Rocks! + Kings Light Infantry, Musikcaféen Århus

Oktober:
011010: Sleep Party People + Shout Wellington Airforce, Musikcaféen Århus
041010: Porcupine Tree, Train
081010 + 091010: RECession Festival, Voxhall + Vestergade 58 (Heriblandt Thee Attacks, Ghost Society, Reptile And Retard m. fl.)
181010: The Magic Numbers, Voxhall
251010: Ariel Pink’s Haunted Graffiti, Voxhall

November:
071110: No Age, Voxhall
091110: Murder (Duo), Musikcaféen Århus (Den første af to koncerter)
141110: Teenage Fanclub, Voxhall
171110: Midlake, Voxhall
201110: Respekt Part 1 (Østkyst Hustlers + MC Einar + Humleridderne), Scandinavian Congress Center Århus
211110: Imogen Heap, Voxhall
231110: Broken Social Scene, Voxhall
281110: Lambchop, Voxhall

blaa mandag #22

Jeg har været inde på manden bag denne musik et par gange før herinde. Og nu er turen kommet til ham endnu engang i form af et blaa mandag indlæg. Ed Harcourt har på mange fronter været med på mit livs soundtrack siden jeg stødte på ham i 2002, og musikken har fulgt mig i både op og nedture. Det er måske også derfor han er den kunstner jeg ifølge min last.fm har lyttet mest til nogensinde.

Ed Harcourt udgiver på fredag sit femte studiealbum, med den korte og ret præcise titel Lustre. Siden sidste album, er Ed blevet gift og er blevet far, og det kan godt fornemmes imellem linjerne i flere sange på pladen. Man bliver helt glad på hans vegne, og feel-good viben smitter i den grad af på lytteren igennem musikken, uden at det bliver en festplade. Hvis i forstår? Den første gang jeg hørte pladen, må jeg indrømme at jeg var en anelse skeptisk, fordi jeg ikke syntes han var rykket nogen steder. Og det støvede og skramlende udtryk som især var kendetegnende for hans debut-EP Maplewood (1), første album Here Be Monsters (2) og tredje album The Beautiful Lie (5), var ikke rigtig at høre, istedet lød det som ethvert andet gennemsnitligt singer-songwriter album. Men efter at have hørt det igennem en del gange mere, er dette indtryk blevet ændret, især efter at have opdaget den dejligt støvede mellotron, som er det gennemgående instrument i nummeret Haywired, som i kan høre herunder:

[soundcloud width=”100%” height=”81″ params=”show_comments=true&auto_play=false&color=49a9e1″ url=”http://soundcloud.com/blaavinyl/edward_harcourt_haywire”] Ed Harcourt – Haywired by blaavinyl

Jeg er endt med at blive ret glad for pladen, og ville ønske den udkom på vinyl, som nogle af hans forhenværende plader gjorde. Så den kan blive en del af samlingen (se nedenfor (mine 7″ er ikke inkluderet i billedet)), som efterhånden er ret stor:

1. Maplewood (EP) (2000)
2. Here Be Monsters (2001)
3. From Every Sphere (2003)
4. Strangers (2004)
5. The Beautiful Lie (2006)

Tjek resten af albummet ud her og giv især ovennævnte nummer + nummeret Lachrymosity et ekstra lyt. Det kan anbefales på det varmeste.

Mit efterårs-lydspor

Ed Harcourt

Hver sin årstid, hver sin musik og så alligevel ikke. Men en plade der gentagende gange har fyldt mine øregange med fryd på det seneste, er Múm’s seneste udspil Sing Along To Songs You Don’t Know, som er en plade der er fyldt med sådan en dejlig sødme, at man faktisk kan høre den næsten uanset hvilket humør man er i. Og det er faktisk et ganske forfriskende og fornyet Múm i mine ører, da det normalt er deres plader jeg plejer at sætte på hvis jeg har brug for hjælp til at svæve ind i drømmeland (ment på den positive måde). Nu kan man næsten danse til musikken, hvis det er det man lyster. Om ikke andet er det alt i alt en dejlig plade, som indeholder lidt af det hele…

Mærk sødmen på smukkeste vis i coveret her: Múm – If I Were A Fish (via regnsky.dk)

Eller sæt lidt gang i dansefødderne her: Múm – The Smell Of Today Is Sweet Like Breastmilk in the Wind (via regnsky.dk)

Et lydspor indeholder gerne noget nyt, men også noget velkendt og gammelt. Ham her vender faktisk tilbage til mig hvert efterår, og har gjort det lige siden jeg stødte på ham engang tilbage i 2002. Hans navn er Ed Harcourt (billedet), og han er én af de få kunstnere i min musiksamling som jeg på mange måder har helt for mig selv, på trods af alle de plader han har udgivet igennem årene, men også én af de få, som har formået at bevare pladsen som én af mine absolutte yndlingskunstnere. Det er forskelligt fra år til år, hvilken plade jeg falder over, men i år er det endt med følgende, fordi jeg for nyligt kom til at tænke på at det snart er årsdag for dette…

For en række år siden mødte jeg en fyr på Knuds i Kolding, og vi fandt hurtigt ud af at vores store fælles passion rent musiksmagsmæssigt, var Ed Harcourt (hvilket er en sjældenhed i en by som Kolding!). Vi blev egentlig aldrig rigtig venner, men sådan gode bekendte, der rendte ind i hinanden i ny og næ. Han arbejdede i Stereo Studio, så jeg var da selvfølgelig forbi da Ed’s daværende nyeste plade ‘Strangers‘ kom på gaden. Det var en mørk og kold efterårsdag så vidt jeg husker, og tæt på lukketid, så butikken var mennesketom, hvilket gav os mulighed for at snakke om en artikel der var med Ed i ét af de her gratis musikaviser som fandtes dengang. Han havde endnu ikke haft tid til at høre pladen, så jeg fik ham til at sætte den på imens jeg vandrede rundt i butikken og sang lidt med.
Det var sidste gang jeg så ham. To uger før Ed’s koncert i Lille Vega det år, fandt jeg ud af at han var død. Ret pludseligt. Og derfor fik pladen en meget særlig betydning for mig, hvilket den på sin vis stadig har den dag i dag.

Her er ét af numrene fra pladen…
[soundcloud url=”http://soundcloud.com/blaavinyl/ed-harcourt-something-to-live-for” params=”show_comments=true&auto_play=false&color=49a9e1″ width=”100%” height=”81″ ]

Sigende albumcovers

Eksamensperioden nærmer sig igen med hastige skridt. Det er dog forhåbenligt den sidste for mit vedkommende i denne omgang. I den forbindelse skal jeg skrive to opgaver på ca. 10-15 sider, og er efter et stykke tid kommet frem til, at de begge skal tage udgangspunkt i albumcoveret som objekt. Så derfor har jeg været min pladesamling igennem og er kommet frem til følgende mulige kandidater:

Akron/Family - Love Is Simple
Nick Drake - Pink Moon
Gorky's Zygotic Mynci - How I Long To Feel That Summer In My Heart
Ed Harcourt - The Beautiful Lie
Muse - Absolution
Cocorosie - Noahs Ark
Bob Dylan - Bringing It All Back Home
Pink Floyd - Dark Side Of The Moon
The Flaming Lips - Yoshimi Battles The Pink Robots
Led Zeppelin - Led Zeppelin III
The Beatles - Sgt. Pepper's Loney Hearts Club Band
Lou Reed - Transformer
Love - Forever Changes
David Bowie - Aladdin Sane
John Lennon - Walls and Bridges

Jeg kan umuligt skrive om dem allesammen, så det bliver meget svært at sortere i dem. Men kom endelig med nogle forslag selv, eller eventuelle kommentarer!