For efterhånden et par år siden, stødte jeg på to unge gutter vednavn Jakob Bøcher Müller og Frederik Gøtzsche, som havde det her band kaldet Forgotten Fields On Fire. Siden dengang har bandet dels skruet ned for koncertaktiviteten og skiftet bandnavn til Jetsi Kain. Men de har også fundet sammen med Aske Bode og Caspar Hesselager i Pinlig Tavshed studiet på Nørrebro og indspillet et par håndfulde af alle de mange mange sange drengene har liggende i skuffen. Et samarbejde der har båret frugt og er blevet til en fuldlængde plade. Udgivelsesdatoen har der endnu ikke fundet nogen rygter om, men de har i dag sluppet deres førstesingle I’m In Control løs, og i kan lægge ører til den her:

Pladen skulle eftersigende være eminent og tager lidt afstand fra det “beatleske” som de havde gang i på favoritnummeret Under Your Skin. Men det vil tiden jo vise…undertegnede ser i hvert fald frem til at lægge ører til den.

Kristian Finne Kristensens (eks-The River Phoenix) soloprojekt under navnet Chorus Grant er virkelig vokset på mig her på det sidste med sit debutalbum. …And the Villa Nova hedder det, og det er en utrolig alsidig plade, hvor der både bliver præsenteret popmusik af den helt storladne slags, ligesom han også virkelig formår at servere nogle hårrejsende (tragiske) ballader.

Blood Brothers er en af dem, som du kan se ovenfor. Og videoen er en lidt hårdfør en af slagsen, hvor de fleste måske kender til situationen og følelsen – med undtagelse af slutningen, der (forhåbentlig) er de færreste, som har oplevet.

Der findes flere af den slags på albummet. For eksempel vil jeg anbefale Her Face In the Sun og Everything Red, der befinder sig i samme boldgade som Blood Brothers. Materialet på …And the Villa Nova er dog virkelig af den høje slags, så der er al mulig grund til at kigge lidt nærmere på Finnes pseudonym (kombination af basketball-spilleren Horace Grant og en omkvæds-kompetence). Det en plade, der emmer af gode historier og nerve.

Du kan læse et interview undertegnede havde fornøjelsen af at lave med Kristian Finne Kristensen.

Future Islands + Girlseeker @ Loppen fredag d. 24. februar BILLET
Dirty Beaches @ Stengade tirsdag d. 28. februar BILLET
Loney Dear @ Ideal Bar onsdag d. 29. februar BILLET
The Drums @ Amager Bio onsdag d. 7. marts BILLET
We Have Band @ Lille Vega torsdag d. 22. marts BILLET
Cass McCombs + Sink Ships @ Musikcaféen (KBH) mandag d. 19. marts BILLET
Peter Doherty @ Amager Bio søndag d. 1. april BILLET
Xiu Xiu + support @ Stengade fredag d. 13. april BILLET
Kings of Convenience @ Store Vega lørdag d. 15. april (A-sides) BILLET
Kings of Convenience @ Lille Vega søndag d. 16. april (B-sides)
Bowerbirds @ Lille Vega søndag d. 22. april BILLET
Larsen & Furious Jane + support @ Stengade lørdag d. 28. april BILLET
Ryan Adams @ Falconer Salen mandag d. 7. maj BILLET

Af dem jeg ser allermest frem til af ovenstående, og helt sikkert vil være at finde iblandt publikum til, vil være Dirty Beaches, Loney Dear, We Have Band, Xiu Xiu og Cass McCombs. Uf det bliver et lækkert forår! De resterende, er koncerter jeg meget gerne vil til, men har ikke råd til at gå til dem alle, så der skal desværre prioriteres.

Det er jo lidt subjektivt at anbefale koncerter hvor man selv har haft en finger med i spillet…men jeg kan ikke komme udenom det, for vi i Poetry In Mono har også disket op med et par aftener i marts og april som virkelig sparker røv!

Torsdag d. 8. marts bliver en farverig og meget dansabel aften i selskab med Bodebrixen og Girlfriends. Det er endda Girlfriends’ debutkoncert. Til at underholde før, imellem og efter koncerterne, får vi besøg af DJ Mexican Golf (Big Oil Rec), som nok er blandt de største musiknørder jeg kender. Det bliver en uforglemmelig farverig aften fyldt med balloner og konfetti og smil. Køb billet i forsalg her.

Og tjek da lige Girlfriends’ søde søde video ud her:

GIRLFRIENDS – When You’re Young (En kärlekshistoria – 1970) from GIRLFRIENDS on Vimeo.

Fredag d. 20. april inviterer Poetry In Mono til “senior prom” i selskab med Girls Love Rallie, Hell Is In Hello og Starcrash. DJ’en er ikke blevet fundet endnu. Men alene bandsene burde være nok i sig selv til at dukke op til en dejlig musikalsk oplevelse. Billetter købes her.

Jeg ved ikke helt, hvorfor dette herlige nummer dukkede op nu, men det gjorde altså. Arms and Sleepers – The Architekt. Det er sådan et dejlig et af slagsen, og den formidable duo, forvalter virkelig dette nummer på en ligefrem udsøgt måde.

Et dejlig organisk beat suppleret af guitar, klokkespil og synth. Nyd det selv her i de formildende februar-dage.

Dengang jeg var lille, kom en stor dame til byen. Der var et værre postyr, da det ikke er hver dag at der kommer en verdens-diva til Kolding. Whitney Houston skulle spille på byens stadion og jeg sad på mit værelse og råspillede hendes sange og ønskede at jeg skulle ind og se hende. Én af mine fars kollegaer skaffede mig en 1×1 meter stor plakat som kom op over min seng og prydede mit lyserøde pigeværelse.
Men koncerten var selvfølgelig udsolgt, og jeg fik at vide at jeg var for lille til at komme afsted alligevel. Men min far tog mig med ud på en lille køretur på den varme sommeraften i 1993 og vi fandt et lille spot på en bakke lige ovenfor stadion hvor man kunne få et glimt af storskærmen og høre musikken. Det var en meget stor oplevelse, som jeg aldrig glemmer…

Talking to Turtles var først på scenen. Duoen blev suppleret af Let Me Play Your Guitar, men vi fik også et fornemt og intimt sæt, hvor duoen spillede sin minimalistiske singer/songwriter-folk.

Let Me Play Your Guitar tog over med, og de spillede deres catchy melodier med stor indlevelse.

Den danske folk-rock gruppe skruede en smule op for volumen, og var generelt ret skiftende i det dynamiske udtryk.

Det var desuden de to gruppers første koncert på en længere turné rundt i landet.

Let Me Play Guitar spillede størstedelen af numrene fra deres debut, men gav også et par smagsprøver på nyt materiale. Der så sandelig lyder meget spændende.

De to grupper blev til sidst atter forenet på scenen, og det fungerede ganske godt. De leverede et cover af "Jolene" (så vidt jeg husker), som var en fin fortolkning.

Nuvel. Det var en dejlig aften med to meget melodiske og folkede grupper, der både leverede det afdæmpede og det mere uptempo - til tider støjende. Vi vil gerne sige mange tak til både grupper og publikum, for at bakke op om koncerten!

Vi takker desuden fotograf Michael M. Jensen for hjælpen med at skyde et par dejlige fotos fra Poetry In Monos fjerde arrangement (uheldigvis ikke så mange af første gruppe – da undertegnede forsøgte sig med kameraet), hvor Talking To Turtles og Let Me Play Your Guitar videreførte deres udmærkede samarbejde fra Spot i fjor – med succes. Du kan stadig fange dem sammen, hvis du er i Tyskland.

Næste Poetry In Mono-arrangement er den 8. marts på Stengade, hvor Bodebrixen og Girlfriends kommer forbi - det bliver en fest.

Det forholdsvis nye selskab The Big Oil Recording Company er ved at være klar med en ny udgivelse – nemlig det fjerde album fra Brooklyn-baserede Will Stratton, der er ny i min bog, men som skal have udgivet tre gode plader. En plade fra 2007, What the Night Said, har desuden fået 4 1/2 stjerne af den udmærkede side allmusic.com.

Første single fra den kommende plade, der kommer til at bære navnet Post-Empire, er da virkelig også et behageligt bekendtskab. Den bærer samme titel som albummet, og er en fin sag med en flot fingereret udførsel af den seks-strengede, samt et engleagtig kor- og stryger-arrangement – meget smagfuldt.

Nummeret står på skuldrene af folk som Nick Drake og Scott Walker, og Stratton formår – ligesom førnævnte – at gøre noget ultra-enkelt meget smukt og lytteværdigt. I hvert fald ansporer de første gennemlytninger af Post-Empire til at høre mere, så det vil vi så se frem til herfra. Et god bud til din (kolde) vinteraften.

Will Stratton – Post-Empire:

En grå novemberdag sidste år, vågnede jeg med utilsigtede tømmermænd af den art der gør at man ikke orker at skulle forlade sin hule, men i min kalender stod en note om at jeg skulle møde op på stengade kl. 8:30. Klokken var 8:45 og min telefon kimede løs. Jeg var sent på den. Fuck! En skæv start på en dag der skulle vise sig at blive meget lang, men også en dag der startede meget sløvt ud og endte med at blive ret god. Det var Aage Hedensted fra Mixtune For Cully, som skulle optage sin musikvideo til sangen Ray Of Sunshine fra hans kommende album. En sang jeg fik rig mulighed for at høre en milliard gange i løbet af den dag, med en catchy intro og melodi, som jeg nåede at blive pænt træt af inden dagen var omme.

I denne uge blev det færdige produkt så endelig smidt op på youtube, og jeg må sige at jeg synes resultatet er blevet flot, og jeg er til og med også gået hen og blevet ret glad for sangen på trods af metaltrætheden jeg nævnte før. Tjek det ud her, og se om du evt. kan spotte et ansigt som optræder nærmest hver dag på kanal 5 i et reality program for tiden:

Denne næste video har jeg dog intet haft med at gøre, men derfor skal i jo ikke snydes for Ulige Numre’s anden-single Navn I Sne som undertegnede har givet øgenavnet Håkan Hellstrøm-sangen. Tamt, I know. Det er om ikke andet en dejlig sang der varmer her i disse kolde og mørke måneder. Bandet spiller iøvrigt på blaa vinyl’s gode gamle hjemmebane i aften, nemlig på Pitstop i Kolding. Så hvis du befinder dig i nærheden af Kolding lige netop i aften, vil jeg anbefale dig på det kraftigste at kigge forbi og få et smil på læben. Billetter kan købes her, og koncerten starter kl. 22.