ben frost

Ben Frost

Mine ører har været udsat for den mest dystre gyser hertil formiddag. Islandske Ben Frost (som undertegnede ikke har stiftet bekendtskab med før i går) har i dag udgivet hans 5. album A U R O R A, som ifølge pladeselskabet er hans mest maskinelle og dystre plade til dato. Og uden at have hørt ret meget af hans bagkatalog som eftersigende skulle indeholde både strygere og elementer af guitarer og englekor (altså mange af de elementer man i forvejen kan forbinde den sfæriske islandske musik med), så kan jeg hermed bekræfte at beskrivelsen rammer ret godt.

For første gang i mit liv blev jeg suget ind i det her ultra mørke og ret voldsomme univers, hvor kun min stædige nysgerrighed fik mig til at blive hængende, alt imens mit hjerte hamrede derudaf og jeg fik mindre chok hver gang nogle elementer i musikken rykkede på sig. Ubehageligt tænker du sikkert, men det fascinerede mig faktisk utroligt meget at blive så berørt af en plade ved første gennemlyt. Musikken tillod på intet tidspunkt at sive ud i baggrunden som ethvert andet lydtapet for hverdagens gøremål, hvilket må siges at være ret imponerende. Prøv selv om du tør at lytte til disse to numre fra pladen:

sommer sommer sommer

jordbærtærte = sommer

Sommeren er for alvor ved at melde sin ankomst. Jeg kunne mærke det lige så tydeligt da jeg i går morges stod og ventede på toget i Jylland. Det er en særlig fornemmelse. Jordbær har altid haft en særlig betydning i forhold til sommer i mit univers. Det minder mig om min mormors store køkkenhave hvor vi plukkede bunkevis af jordbær om sommeren og fik dem med mælk og sukker til dessert om aftenen. Min mormors køkkenhave er desværre forlængst jævnet med jorden, men de her skønne bær vender stadig tilbage år efter år. De seneste par år har jeg forsøgt mig med hjemmebagt jordbærtærte (billedet) til stor succes. Så det må vel være min nye sommertradition. Hvorfor al den snak om sommer tænker du? Jo ser du, jeg forbinder især sommermusik med musik man kan danse, skråle og feste til langt ude på den lyse nat, og jeg har her et par bud på numre der med garanti vil blive smidt på anlægget i den anledning…

Et nummer som jeg efterhånden i et par måneder har gået og lyttet dansende til er tUnE-yArDs Water Fountain fra deres seneste plade Nikki Nack som udkom i starten af maj. Jeg er fuldstændig vild med den!:

Jeg har først lige fået mulighed for at lytte til hele det nye album i går i toget, men synes det er et album der skal have lidt mere tid før jeg kan sige mere. Water Fountain er klart stadig favoritten.

En anden plade der til gengæld langt om længe har åbnet sig op for mig, er Future IslandsSingles hvor nummeret Seasons (Waiting On You) fra start har været blandt favoritterne, og også helt sikkert vil blive at finde på mit sommer 2014 soundtrack. Det er ikke et band jeg har dyrket så meget før nu, men hold da op en fed stemme:

du gule struds

Yellow Ostrich

For 3 år siden boede Rune i New York et enkelt semester. Her opdagede han en række spændende bands og oplevede nogle fine koncerter. Ét af de bands han anbefalede på det kraftigste dengang, var amerikanske Yellow Ostrich. Siden dengang har bandet udgivet hele 2 albums, som utroligt nok er gledet under både undertegnedes og sikkert også Rune’s radar. Nu kommer bandet langt om længe til Danmark og giver koncert på Stengade nu på torsdag, og jeg glæder mig rigtig meget. Også selvom alt tyder på at de har ændret sig en hel del i deres udtryk siden The Mistress (2010). Men dog ikke til den gale side. Jeg håber de spiller disse to favoritter fra debuten:

Alt tyder på at det nok skal blive fint uanset hvor meget gammelt eller nyt de vælger at spille:

Læs mere om arrangementer her.

Lytter Til Stilheden

1511428_10152196407864006_3893490823221606658_n

Så skulle der sandelig også komme en samling musik, der kunne få denne skribent i tale. Long time no see!

Jørgen Leth og hans to kumpaner i Vi Sidder Bare Her har netop udgivet deres fremragende tredje album, Ingen Regning Til Mig. 

En utrolig samling af fine og yderst eftertænksomme numre, der efterlader stor lyst til refleksion. Leths evne til at lave tekster af simple ord med ufattelige meget nerve, er fortsat en fantastisk kombination med Toksvig og Simpsons musikalske genialiteter, der er både rolige, udsmykkende og tenderende til det yderst opløftende. Hør Kalkunhals for noget fra den dystre skuffe, Gennem Danmark for nostalgi-melankoli der drager, samt Mænd Græder med yderst ærlige (og forfriskende) budskaber.

Ingen Regning til Mig er en smuk samling af musik, der har taget Leths ærlighed, placeret den på det højeste punkt i Danmark, og inviteret os indenfor til det dragende skue.

Vi Sidder Bare Her – Lytter Til Stilheden

[soundcloud url=”https://api.soundcloud.com/tracks/135892572″ params=”color=0075cc&auto_play=false&hide_related=false&show_artwork=true” width=”100%” height=”166″ iframe=”true” /]

spot 2014

spot festival

Traditionen tro skal undertegnede på SPOT. For andet år i træk dog uden min kære medskribent. I år har jeg dog knap haft tid eller overskud til at gå for meget i detaljen med hvad der egentlig sker fredag og lørdag på festivalen i modsætning til de andre år hvor jeg nærmest har været forberedt mindst en måned før. Så det bliver ikke den mest dybdegående anbefaling i denne omgang. Men om ikke andet er det bands jeg virkelig virkelig glæder mig til at se og derfor har høj prioritet i mit personlige SPOT program (som først bliver lagt endeligt senere i dag):

Jeg havde fornøjelsen af at se Blaue Blume allerede for et år siden på min fødselsdag på Stengade, da de varmede op for The Besnard Lakes. De er vokset en hel del i deres lydbillede siden dengang, men havde allerede på det tidspunkt fat i noget interessant. Jeg så dem igen her i weekenden på Offspring, men det foregik desværre på den mindst værdige scene på festivalen (Biergarten), så jeg satser bestemt på at stille mig i køen til Lille Sal i morgen aften og give dem en chance mere:

Utroligt interessant projekt som jeg for tiden følger tæt, er sangskriverkollektivet Lowly som med deres single Daydreamers har vækket min nysgerrighed for alvor. Der er ikke det møde, det seminar eller den anden koncert der kan gøre at jeg kommer til at glippe dem på SPOT når de spiller i Musikhuset Foyer lørdag aften:

Ice Cream Cathedral inviterede os med til en produktionsøver for nogle måneder siden, så vi kunne få løftet sløret lidt på hvor de er på vej hen i deres musikalske udtryk. Det er rigtig spændende det de har gang i. Én af favoritterne fra den dag, var helt klart Swans, som bandet senere har udgivet som single med en flot og lidt syret musikvideo som du kan se/høre herunder. Tjek dem ud natten til søndag på Atlas:

Den mest positive overraskelse på Offspring, var klar færørske Byrta. De kan opleves på Voxhall i morgen eftermiddag:

My Heart The Brave er en interessant størrelse. Jeg må ærligt indrømme at de skuffede lidt da jeg oplevede dem på Ideal Bar i vinters, men allerede kunne mærke hvordan de er begyndt at hvile i sig selv og deres scene performance efter at have oplevet de sidste 2-3 numre af deres koncert til Offspring i weekenden. Så jeg håber at kunne nå forbi og nå hele deres show på SPOT på lørdag på SCC scenen:

Jeg kunne blive ved med at komme med anbefalinger, men min tid er ved at løbe fra mig her, så jeg nøjes med lige at namedroppe de sidste par stykker som jeg helt klart vil mene er værd at tjekke ud:
4 Guys From The Future
The Malpractice
Disa (IS)
Maskinvåd
Treefight For Sunlight
Helmet Compass
Quick Quick Obey
Lydmor
Ring Them Bells
Shiny Darkly
Sleep Party People
The New Spring
Schultz and Forever

Vi ses måske på SPOT?