gæsteindlæg – echo me

Echo Me © Katrin Björk

I morgen fyrer vi op for den 16. Poetry In Mono, hvor Echo Me bl.a. optræder og Jesper Madsen som står bag projektet har i den forbindelse valgt 5 numre ud som han mener er creme-de-la-creme lige for tiden. Jeg har jo helt glemt at nævne at undertegnede kommer til at vende plader før, imellem og efter koncerterne på 1. salen sammen med min gode ven Simon, som i morgen går under navnet DJ Bjaaland. Vi kommer til at lege lidt både med remixes såvel som gode gamle velkendte alternative klassikere til de nyere af slagsen. Det bliver rigtig hyggeligt, så vi håber at i vil blive og feste med efter koncerterne.

Jeg har valgt 5 videoer på youtube med musik som jeg føler har noget ekstraordinært at byde på.

De Dødelige – Sig det
Vi starter i det poppede hjøre med “De Dødelige”. En duo som jeg er sikker på kommer til at tage DK med storm. Forsanger Andreas har en stemme, som øjeblikkeligt rammer, og som følger dig nænsomt igennem nummeret. Smukt!

Jeppe Zeeberg – Potentially Hazardous Objects
Som kontrast til det smukke er her et nummer med jazzmusikeren Jeppe Zeeberg. Her dyrkes det grimme i 5 gear, og jeg elsker det. Jeg skal indrømme at der ikke er meget jazz der siges mig det store, men det her er bare mega fedt.

Valerie June – Full Performance (Live on KEXP)
Valerie June er en sydstats singer/songwriter som lyder helt rigtigt. Her gæster hun KEXP, spiller og fortæller om hendes kariere, og om den lange vej hun har taget for at få et gennembrud.

Sean Rowe – Old Black Dodge
Sean Rowe er en af mine helt store helte, og det er vildt at han har så få hits på denne video. I det hele taget forbavsende hvor lidt opmærksomhed han har fået. En sublim sangskriver med en stemme uden lige.

The Thermals – The Sunset
I disse blog og streaming tider oplever jeg, at folk er ekstremt oplyste og med på beatet i forhold til hvad der af ny musik. Det er selvfølgeligt fantastisk, men jeg savner at finde de der bands, som man kan have lidt for sig selv. Altså bands man føler man selv har opdaget. Det er lykkedes mig at finde et sådant band, som jeg ikke har hørt eller set omtalt i DK. En mega fed trio fra Portland ved navn The Thermals. Det er en art moderne punk, og de rammer mig 110 %.

Klik på flyeren herunder for mere information:
Poetry In Mono 16 flyer

gæsteindlæg – fine glindvad

Fine Glindvad

På fredag løber den 16. Poetry In Mono af stablen på Stengade, og denne gang er det med navne som Fine Glindvad og Echo Me på plakaten. Undertegnede DJ’er under navnet Rikke Vinyl og har denne gang fået fint selskab af Simon Bjaaland, som på fredag går under navnet DJ Bjaaland. Vi sørger i hvert fald for at der bliver en hyggelig efterfest på 1. salen efter koncerterne. Traditionen tro skriver de to bands et gæsteindlæg her på bloggen, og i denne omgang er det Fine Glindvad der har fået ordet. Hendes indgangsvinkel er blevet at fortælle om de ting der har haft betydning for konstellationen Fine:

De tidlige teenageår
Jeg begyndte at lave musik i 12-13 års alderen. Der opstod mange konflikter inden i mig på det tidspunkt, som jeg havde svært ved at kapere, og det var nok dér behovet for at skabe mit eget opstod. Det var i den periode, jeg fandt ud af, hvilken effekt sangskrivning kunne have på mig. Det at konstatere virkeligheden omkring én, ikke nødvendigvis analysere den eller sige noget dybere om den, men blot omsætte iagttagelser til noget mere struktureret, og beskrive det, som ikke logisk skrider frem. Det blev jeg virkelig draget af! Der var både en frihed og noget selvdestruktivt dvælende ved det, hvilket stadig fascinerer mig i dag. En af de sange jeg skrev i den alder handlede om en veninde som jeg i perioder følte mig svigtet af, men som jeg ikke kunne leve uden. Ret sødt. Min far sendte den ind til en sangskriverkonkurrence som jeg endte med at vinde, og jeg fik lov til at spille på Vega som jeg på det tidspunkt ikke anede hvad var. Jeg faldt på vej op til scenen, men det var cool nok. Vandt faktisk over Mike Sheridan. Haha.

Engelsholm Højskole
Det var her jeg mødte min nuværende guitarist og pianist. Før jeg kom på Engelsholm var mine sange meget ”mig mig mig”. En pige ved sit klaver. Ærligt og sårbart. Ikke at den side af mig er forsvundet, men da jeg på højskolen mødte andre musikere, som kunne bringe noget nyt ind i min musik, blev jeg virkelig betaget af, hvordan en sang kan have mange forskellige udtryk. Skrøbelighed virker sommetider endnu stærkere når den får modspil af det modsatte. Vi har alle tre bandmedlemmer vidt forskellige musikbaggrunde: Jeg er vokset op med folk og bluegrass, min guitarist har sine rødder i jazz og indierock, og min pianists musikalske opdragelse har altid ligget i den klassiske klavermusik. På Engelsholm blev den elektroniske musik et samlingspunkt. Sangen Waking Upskrev jeg sammen med en anden elektronisk musiker, Jesper Nørbæk, i forbindelse med et projekt på højskolen. Musikken kan give et praj om, hvilken lyd jeg
dyrker.

Joni Mitchell og James Blake
Joni Mitchell er lidt min helt. Op gennem min barndom har jeg lyttet ekstremt meget til
albummet ”Blue”, og jeg har et helt specielt forhold til hvert eneste nummer på pladen. Alligevel bliver jeg aldrig træt af den. For selvom jeg har hørt sangene over en million gange, fatter jeg stadig ikke helt, hvad de handler om. Hendes musik er på én gang enkel og kringlet, og jeg er sikker på, hun har sat sine spor i mig, selvom min musik slet ikke lyder som hendes. Da jeg hørte James Blakes udgave af
Case Of Youblev jeg fuldstændig fortryllet, da jeg ikke troede den sang på nogen måde kunne forbedres. Det var her min kærlighed for James Blake og den elektroniske musik generelt begyndte at tage form.

Stina Nordenstam
Jeg bliver nødt til at have Stina Nordenstam med. Hun har i mange år været én af mine
absolut yndlingskunstnere, og hun er én af grundene til, jeg selv startede med at lave musik. Hendes stemme er præget af en naivitet, der i sin sødme nærmest vipper over til det uhyggelige, og så eksperimenterer hun altid med alle mulige former og genre.

Klassisk musik
◦ Min pianist var klassisk pianist før han begyndte at dyrke det elektroniske, hvilket klart
har haft en påvirkning på vores musik. Nok især inspirationen fra den klassiske harmonik. Live har det den fordel, at vi på trods af et elektronisk setup, hvor traditionen godtager backtrack af diverse elementer, selv er i stand til at spille det hele. Vi styrer fx selv al dynamik i synthesizeren fra en fodpedal.

Roskilde 2013
På sidste års Roskilde så jeg og drengene fra bandet nogle af de kunstnere vi finder
inspiration hos i vores musik. Heriblandt James Blake, Lykke Li, When Saints Go Machine og Sohn. Og så spillede min guitarist selv på festivalen i forbindelse med det elektroniske projekt, Sekuoia. Nummeret
Lessonsaf Sohn er et eksempel på den dobbelthed elektronisk musik kan indeholde. En sårbar inderlighed, og en kølig vildskab.

Poetry In Mono 16 flyer

Læs mere om arrangementet her.