2014 – blaa vinyl

aarets plader 2014 – rikke

Det skifter lidt fra år til år med hvordan vi præsenterer vores årslister her på bloggen, og hvor lange disse årslister bliver. I år er hverken min udenlandske eller danske årsliste særlig lang, og det skyldes nu ikke at der ikke er udkommet mange gode/potentielt gode plader i løbet af 2014, det skyldes blot at jeg ikke har haft tiden og overskuddet til at lytte til dem allesammen.

ÅRETS UDENLANDSKE PLADER:
5. Sisyphus – Sisiyphus

– Når navne som Son Lux og Sufjan Stevens slår sig sammen, kan det da næsten umuligt gå galt?! Sagt på en anden måde, mine forventninger til denne plade var måske for høje, og derfor skuffede den jævnt da jeg endelig kunne lægge ører til den. Serengeti, Son Lux og Sufjan Stevens har til sammen præsteret en knap så helstøbt plade, men der er da et par guldklumper hist og pist, og derfor er pladen kommet med på denne liste.

4. tUnE-yArDs – Nikki Nack

– Jeg faldt helt tilfældigt over første-singlen Water Fountain og kunne ikke få nok. Noget i mig håbede på at resten af pladen var lidt ala denne sang, men det var desværre ikke tilfældet, og derfor denne placering. Forgængeren Whokill (2011) er stærkere hvis man spørger mig, men Water Fountain er stadig blandt årets sange, og hvis jeg skulle til nytårsfest i aften ville den med garanti ryge på anlægget:

3. Timber Timbre – Hot Dreams

– 2014 blev året hvor jeg første gang skulle stifte bekendtskab med Timber Timbre som ellers har været aktive med pladeudgivelser siden 2006. Men Hot Dreams (både singlen og pladen) ramte noget helt bestemt og samtidig ubeskriveligt i mig. Det er på mange måder en helstøbt og musikalsk plade, og jeg er ked af at jeg ikke nåede ind og se dem da de spillede i VEGA tidligere i år.

2. Future Islands – Singles

– Sommerens absolutte soundtrack! Jeg har længe godt vidst at der er et band der hedder Future Islands, men det var først Skt. Hans aften da jeg fejrede min sidste eksamen med en lille flok venner, og deres legendariske optræden i Letterman røg på anlægget, at jeg for alvor stiftede bekendtskab med dem. Det var fra starten af et kuldegysningsfremkaldende bekendtskab som skulle vise sig at vokse og vokse henover sommeren efterhånden som resten af pladen åbnede sig op for mig. Det var enormt hårdt ikke at være tilstede på dette års Roskilde velvidende at dette fantastiske band skulle spille, så jeg håber virkelig at 2015 måske bliver det år hvor jeg kommer til at opleve dem live.

1. Sohn – Tremors

– Både denne plade + Singles pladen er nok de to plader jeg har hørt allermest i år. Tremors fik min opmærksomhed i det tidlige forår, og skulle hurtigt vise sig at blive mit daglige soundtrack i en tid hvor jeg virkelig havde brug for et musikalsk soundtrack til at trøste mig og forsikre mig om at alt nok skulle gå. ‘Lessons‘ ramte mig lige i hjertekulen, og der er blevet både grædt, grinet og danset til det nummer op til flere gange i løbet af 2014. Dermed ikke sagt at det er det eneste nummer der duer for mig, da jeg synes det er en meget helstøbt plade, det var bare det første yndlingsnummer på pladen. Da koncerten i VEGA blev offentliggjort købte jeg straks min billet og glædede mig enormt meget til at se hvordan denne perlerække af numre ville udarte sig live, men min oplevelse fik uheldigvis en dæmper pga. en masse rygsmerter som jeg på daværende tidspunkt kæmpede meget med.

ÅRETS DANSKE PLADER:
5. Asbjørn – Pseudo Visions ch. 1 og 2

– Asbjørn har jo alle dage været min yndlings pop-dreng, så det gjorde det måske også mere svært for mig at acceptere hans knap så åbne tilgang til hans to EP’er fra i år. Først ved udgivelsen af ch. 2 her i november gav det hele meget mere mening for mig og jeg kunne endelig gå rundt og nynne med uden at tænke over det. Jeg er spændt på det endelige ch. 3 her i begyndelsen af 2015.

4. Chorus Grant – Space

– Jeg fik denne dejlige plade af Rune i fødselsdagsgave. Jeg elsker at den er så meget nede på jorden som den er, hvis man f.eks. har en dag hvor man bare har lyst til at læne sig tilbage og slappe af, så er denne plade uden tvivl et godt bud.

3. Ice Cream Cathedral – Sudden Anatomy

– Måske én af årets mest oversete danske plader. Mit første bekendtskab med den var til bandets produktionsøver, hvor vi fik præsenteret hvilken musikalsk retning bandet var ved at tage. Pladens længste nummer The Swans gjorde straks et kæmpe indtryk og er fortsat yndlingsnummeret på pladen:

2. Schultz and Forever – Broadcast Dynamics

– Det er vildt hvilken retning Jonathan Schultz har taget med Schultz and Forever i forhold til hvor det lå rent musikalsk på den første EP, og jeg er fan! Jeg var så heldig at få lov til at lytte til EPen længe inden den ramte offentligheden, så har haft rigeligt med tid til at få den godt og grundigt ind under huden, og havde glædet mig som et lille barn til jul, til at dele den med jer. Den er klart én af årets bedste plader og har været med mig mange ture rundt om søerne.

1. Blaue Blume – Beau & Lorette

– Det har været næsten helt overvældende på drengenes vegne at følge hvordan de er vokset i løbet af det år jeg har fulgt dem. Den første gang jeg stiftede bekendtskab med dem, var da jeg havde dem på plakaten som support for The Besnard Lake på min fødselsdag i 2013, og de er nærmest eksploderet på alle leder og kanter siden. Så det var med rigtig mange kuldegysninger og glæde at jeg overværede deres koncert til årets SPOT Festival i de helt rette intime rammer i den lille sal i Musikhuset. Jeg ved godt at der ikke er tale om et helt album her, men denne EP må og skal ligge på første pladsen over årets plader i 2014 og jeg er spændt på at høre hvad de finder på fremover.

Og med det sagt er jeg spændt på hvad 2015 kommer til at byde på, og håber på at nå igennem flere af årets plader end jeg gjorde i år. Godt Nytår allesammen!

tømmermænd og musik

Jeg vågnede i lørdags efter alt alt for få timers søvn og havde bare lyst til at grave mig ned i et hul og blive der til det blev sommer og mit speciale havde skrevet sig selv, for det var som om der ikke rigtigt var noget der kunne hjælpe på mit humør…Men jeg fik alligevel taget mig sammen til at stå op, tage musik i ørerne og cykle ud i solskinsvejret for at handle ind. Det var én af de her dage hvor ens iPhone formåede at vælge alle de rigtige sange uden at man helt var klar over at det var dem der skulle få én på lidt andre tanker for en kort stund eller for den sags skyld dvæle lidt i hvad end der nu var skyld i mit sortsyn. Og det uden at det gjorde ondt, for musikken fungerede som en slags filter. Men der var en enkelt sang som skilte sig ud og prompte blev kåret som dagens sang, og det var The Observer af The Flaming Lips fra klassikeren The Soft Bulletin fra 1999:

Egentlig var det i sin tid det nummer på pladen jeg holdt allermindst af, da jeg som regel går mest efter lyrikken, og samtidig kan jeg huske at jeg syntes at sangen var irriterende fordi den var at for ensformig. Men lige præcis i lørdags vandt den stort ind på mig og overtog for en stund rytmen af mit bankende hjerte og fik mine tanker til at svæve som lette fjer i takt med de smukke strygere (som jeg af én eller anden årsag ikke har bidt mærke i før i lørdags). Endnu engang blev jeg mindet om det smukke ved musikken og hvordan man pludselig kan finde trøst et sted hvor man troede det var umuligt. Min genforelskelse i The Flaming Lips er total!

Pladevenner

For en lille måneds tid siden var Rune og jeg forbi Lydavisen og lave en lille podcast kaldet Pladevenner. Podcasten er en form for prototype i et forsøgsprojekt til et nyt musikpodcast som laves af Københavns Biblioteker og eMusik. Som forberedelse til optagelsen fik vi følgende opgaver:

Den andens yndlingsplade
En udfordring til den anden
Den plade, der binder jer sammen

Det endte med at være en meget sjov oplevelse som resulterede i en meget helstøbt musikalsk tour ud ad anekdoternes vej og for alvor understregede, hvorfor det er, Rune og jeg har denne blog – vi gør det gerne igen. Lyt til resultatet her:

[soundcloud url=”https://api.soundcloud.com/tracks/175443486″ params=”color=0066cc&auto_play=false&hide_related=false&show_comments=true&show_user=true&show_reposts=false” width=”100%” height=”166″ iframe=”true” /]

poetry in mono #18 i glimt

Det var den rareste Poetry In Mono aften vi havde i lørdags. Den endte med fællessang over DJ-anlægget (se billedet ovenover) og folk jeg mødte i løbet af aftenen var meget glade og tilfredse. Både Feel Freeze og Goldie Chorus gav dejlige koncerter med kant, og DJ Stærosaurus aka Andreas og Laurids fra Stærosaurus + spontan gæstebesøg af Rasmus Poulsen fra You.You.You. sørgede for en fest på Retrograd efter koncerterne. Tjek aftenen ud i billeder her:

(Højreklik på billederne når i har klikket på dem, og klik på “åben i nyt vindue” hvis i vil kunne se dem ordentligt)

Poetry In Mono har ændret koncept i denne sæson som mange af jer sikkert har bemærket, og kommer fra nu af ikke til at foregå cirka hver måned som det har gjort hidtil. Det bliver derimod en klubaften som fremover dukker op når det giver mening. Jeg kan derfor endnu ikke løfte sløret for hvornår vi næste gang kommer til at arrangere én af vores hyggelige Poetry In Mono aftener. Men i kan være helt sikre på at hvis i følger os på Facebook, så vil i være de første til at få det at vide. Klik her.

gæsteindlæg – goldie chorus

Vi fortsætter traditionen op til Poetry In Mono på lørdag, hvor Emil fra Goldie Chorus i denne omgang har skrevet et gæsteindlæg ud fra hvad han synes er spændende og lader sig inspirere af. Udover Goldie Chorus, har vi også Feel Freeze på plakaten og Andreas og Laurids fra Stærosaurus til at skabe noget stemning fra DJpulten før, imellem og efter koncerterne.
Klik her for mere information om arrangementet. Vi ses!

Det synes jeg er spændende og derfor lader jeg mig inspirere af det:

Jeg er igennem de sidste år blevet meget betaget af en “mentalitet” inden for popmusikken som i hvert fald for mig, har været ny og anderledes. En tilgang til det at skrive og udøve musik og at være band/kunstner. Noget som jeg synes skaber og har skabt en opblomstring i branchen og generelt i musik miljøet.
Denne mentalitet kan jeg bedst beskrive som en til tider ironisk/selvironisk tilgang til det at lave og udøve musik. Denne “ironiske” tilgang gennemsyrer ikke musikken og lyrikken, men er for mig blot et gimmick som river lytteren og kunsteren ud af de vante rammer.
I erkendelse af at være meget mere poppet end jeg gik og forstillede mig jeg var, har denne mentalitet/tilgang været vigtig i min proces omkring Goldie Chorus. Både fordi at poppen hurtig blev for ren og for lettilgængeligt, men også fordi at jeg hurtigt indså at jeg ofte gik død i skriveprocesen med ideen om at alt det jeg lavede, var lavet før.
Så min åbenbaring har kort fortalt handlet om at bruge poppen, klicheerne, give sig selv lov til at tage tingene langt ud, men også smadre og ødelægge dem, for så igen at vende tilbage og lade poppen være pop. Generelt bare et frisk pust til en scene som efter min mening længe har haft brug for at blive blæst igennem

Her er der nogle eksempler på kunstnere som for mig har bidraget med at gøre poppen spændende og nytænkende.

Father John Misty (live i Letterman):

Ariel Pink:

Connan Mockasin:

Mac DeMarco:

Tame Impala:

gæsteindlæg – feel freeze

På lørdag åbner vi dørene til den 18. Poetry In Mono i rækken (og den eneste denne sæson). Denne aften præsenterer vi Goldie Chorus og Feel Freeze. Andreas og Laurids fra Stærosaurus kommer og vender plader før, imellem og efter koncerterne, så der er mange grunde til at sætte et kæmpe kryds i kalenderen. Traditionen tro har vi fået de to bands til at lave et gæsteindlæg her til bloggen. Vi starter ud med Feel Freeze hvor Mathias og Else fra bandet har valgt 3 sange hver.
Læs mere om eventet og køb billetter her.

Vi har valgt at præsentere 3 sange hver, som vi synes er inspirerende, rørende og ikke mindst meget anbefalelsesværdige. Det var ikke noget vi aftalte, men alle anbefalinger pointerer væsentlige budskaber om det at være menneske, og at være det sammen med hinanden, som vi hver især synes er mega vigtige at huske. Here it goes…:

Else #1: Four Tet – “Angel Echoes”

Det her nummer er vildt fedt fordi det har en del modsætningsforhold i sig. Det har rigtig meget nerve samtidig med det er ret monotont og så er der fed balance mellem det analoge og elektroniske samt det industrielle og organiske. Den samplede vokal er smuk og klippet på en lækker måde og så er budskabet mega fedt; ‘There is love in you’. Det konkluderer ligesom det selvfølgelige. Der er kærlighed i alle og enhver.

Mathias #1: Lo-Fang – ”#88”

Jeg blev præsenteret for det her nummer, da vi var på tour i Asien fornyligt, og siden har jeg hørt det 100 gange. Det får lov til at udvikle sig helt eventyrligt udenom popsangens traditionelle opbygning, men alligevel synes jeg virkelig, at det samtidigt er en enormt god popsang. Jeg kender ikke andet med Lo-Fang, men er virkelig blevet ramt af stemningen her, og også den sparsomme instrumentering, hvor hvert enkelt element er tydeligt, men samtidig originalt og mega flot arrangeret.

Else #2: M.I.A – “Born Free”

Det her er en rigtig fed musikvideo. Videoen er fuld af budskaber og provokation. Som f.eks. hvordan mennesker opfører sig overfor hinanden – skaber syndebukke, mobber, slår ihjel og laver krige fordi vi vil have tingene på vores egen måde og har svært ved at give plads når noget er anderledes end vores egen opfattelse. Ydermere er det tilhørende soundtrack super fedt og progressivt. Det rør noget i en. Det er lækkert at blive skubbet til, udfordret og provokeret – sådan helt derud hvor man synes det er for meget nogle gange. Ligesom at kigge på noget rigtig klamt og blive ved med at kigge. Det er lidt som at sige dét højt, vi alle tænker.

Mathias #2: Jónsi – ”Go Do”

Nogle dage vågner jeg, og har svært ved at samle mig om at tage ud og gøre ting i verden. Så kan jeg sidde fast i en bobbel af social angst, angst for at vælge forkert eller gøre forkerte ting. Når det sker, så sætter jeg den her på med Jónsi. Den minder mig om, at jeg ikke skal være bange for konsekvenserne af noget, at rigtigt og forkert ikke findes, men at det i virkeligheden handler om bare at gøre, at turde være sig selv og stole på, at mavefornemmelsen rækker meget meget langt.

”We should always know that we can do anything”

Else #3: Joan As Police Woman – “Start Of My Heart”

Det her et super fedt nummer. Det er helt barberet, helt nøgent og meget ærligt – lige på og direkte. Som når man lægger alle kortene på bordet, lader masken falde og siger: ‘Sorry, jeg begik en fejl’ eller ‘Jeg elsker dig fandme’ eller ‘Jeg er ked af det, trøst mig’. Musikken, vokalen og teksten får virkelig disse budskaber og følelser frem på fremragende vis. Ikke noget pis. Videoen er tilmed enkel og komplimenterer budskaberne ret fint.

Mathias #3: Stefan Holmberg – “Killers Walk Among Us”

Stefan Holmberg – Killers Walk Among Us from Francois Dube on Vimeo.

I februar i år skulle vi spille en koncert på KB18 med to svenske bands, som vores booker havde været med til at sætte op. Lidt tid inden koncerten ringede vores booker og fortalte, at bandet Killers Walk Among Us ikke ville komme alligevel, fordi deres forsanger havde taget sit eget liv. Selvom jeg hverken kendte ham eller bandet, berørte det mig ret meget og jeg så en række videoer om bandet og lyttede til deres musik. Min hensigt var og er ikke at dyrke det morbide eller sensationelle i det skete, men blot at dele de ord, som Stefan sagde i det sidste interview: ”Det er vigtigt at have et udtryk i livet, for dagene går og pludselig så er det slut. Det er vigtigt at have noget, som kommer fra hjertet og at få sagt nogle ting om hvordan man ser på verden.” Det mindede mig om hvor skrøbelige vi er, og hvor vigtigt det er, at vi passer på hinanden og får sagt ting til hinanden, inden det er for sent.

asbjørn – konkurrence

Vi har trofast fulgt Asbjørn her på bloggen siden undertegnede tilfældigvis “faldt over ham” en tømmermændssøndag tilbage i 2011. Siden da har han udgivet sit debutalbum Sunken Ships i 2012 og turneret Tyskland tyndt. Hele 2014 har han brugt på at indspille, filme og udgive hele 2 kapitler/EPer af hans kommende album Pseudo Visions, som udkommer i begyndelsen af 2015.

Her er seneste single:

I anledningen af Asbjørns første koncert i København i laaaaaaaang tid, har vi her på bloggen fået lov til at lave en konkurrence hvor vi skal finde 2 heldige vindere af følgende pakke:
1 x Sunken Ships (CD) + 1 x Pseudo Visions Chapter One (10″ limited edition vinyl) + 2 billetter til koncerten på Stengade d. 7. november. Vinderne vil få overrakt deres præmier af Asbjørn selv efter koncerten.

Alt du skal gøre er at svare på følgende spørgsmål inden d. 7. november kl. 10:
Hvor mange singler / videoer har Asbjørn udgivet i år?

Send dit svar til blaavinyl(a)gmail.com. Vinderne får direkte besked.

playliste til lørdag

Rune og jeg er i forbindelse med vores aften på lørdag på Kulturstationen Vanløse, blevet bedt om at lave en playliste der vil blive spillet før, imellem og efter koncerterne. Så det har vi hygget os med hertil aften, hvor vi har fået stykket en noget blandet men god liste sammen og i kan enten høre resultatet herunder eller troppe op på lørdag og nyde den + de dygtige smukke unge damer, Ida Wenøe og Fine Glindvad i levende live.

Det sker kl. 20:30 på Kulturstationen Vanløse nu på lørdag d. 25. oktober. Tjek Facebook eventet ud her.