PB43 præsenterer…

Cirkus til PB43 Præsenterer...

Undertegnede havde for et par weekender siden, fornøjelsen af at opleve den lille endagsfestival PB43 Præsenterer… ude på Amager. Det var en dejlig oplevelse, med 2 scener, 3 madboder og 3 barer, glade mennesker og skøn musik. Meget simpelt, hjemmeligt og dejlig dag/aften.

Jeg var desværre ikke så mobil og humpede rundt på krykker, så det var begrænset hvad jeg fik oplevet. Men SVIN, Murder, Mads Beldring + Kostcirkeln, Before The Show og Alcoholic Faith Mission fik jeg da mere eller mindre med.

Aftenens absolutte højdepunkt, var da Alcoholic Faith Mission nåede til deres sidste nummer – Throw Us To The Wolves – og præsenterede cirkusparret Tin Can Company, som på smukkeste vis slyngede sig op og ned ad denne her kæmpe stang som befandt sig midt i salen (billedet). Det var til tider et halsbrækkende syn og helt klart noget som tiltrak så meget opmærksomhed at selv bandet næsten havde svært ved at koncentrere sig om at spille. Tin Can Company har til og med været med til at lave videoen til den fine sang:

hulen

© Niels Ove Kildahl
© Niels Ove Kildahl

Vi beklager at vi ikke er så aktive for tiden. Det skyldes at jeg er druknet i eksaminer og koncerter og Rune har bare generelt travlt. Men vi er stadig i live…bloggen lever stadig! Eksamenstiden er = overspringshandlinger = indlæg om dejlig musik, og sådan er det også i dag.

Til Poetry In Mono’s 10. udgave af slagsen sidste år, havde vi besøg af Soffie Viemose (billedet), som siden har skiftet kunstnernavn til Nanome. Som hun selv beskriver det, er det ikke fordi hendes musik kommer til at lyde anderledes, det giver hende blot noget mere personlig frihed, såvel som kunstnerisk frihed. Derudover kommer det også til at virke mere inkluderende for hendes bandmedlemmer når de står på scenen.

I forbindelse det nye bandnavn, kom også en ny video til hendes seneste single fra hendes kommende album. Det er en sang som undertegnede har været helt vildt forelsket i siden jeg hørte den første gang sidste år, så det er bare skønt at kunne lytte til den lige når jeg lyster nu:


Instrueret af: Niels Ove Kildahl

Eller, det er faktisk løgn. Soffie og bandet lavede allerede sidste sommer en fin lille live video ved badesøen klokken meget tidligt på Roskilde Festival:

Vi har her på blaavinyl, fået adgang til nogle flotte still billeder fra videooptagelserne til Cave videoen, som vi gerne vil dele med jer her:

Jeg glæder mig personligt meget til når pladen engang udkommer, og i det hele taget til at følge hendes videre karriere.

SPOT optakt

Ice Cream Cathedral

Traditionen tro kommer her en optakt til SPOT Festival, som i år er den 10. SPOT i træk undertegnede deltager i. Og som sædvanligt glæder jeg mig helt vildt! Jeg er desværre den eneste her fra bloggen der skal afsted i år, men jeg er sikker på at der nok skal blive rigeligt at se til. Som altid har jeg planlagt at se flere navne end jeg reelt kommer til at se, men er det ikke altid sådan? Anyways, mine programmer for fredag og lørdag ser således ud:

FREDAG:
The Malpractice
Boho Dancer
Ivory & Gold
Kissaway Trail
Jonas Alaska (NO)
Go Go Berlin
Kejthåndet
Baby In Vain
Dinner
Before The Show
Dead Young Oaks
Young Dreams (NO)
Dad Rocks!
HighasaKite (NO)
Broken Beats
Broken Twins
Lulu Rouge (feat. Asbjørn)
Synd & Skam
CTM
Yast (SE)
Maskinvåd
So-so Echo
Linkoban
Nelson Can

LØRDAG:
Helsinki Poetry
Mads Beldring
Mont Oliver
Echo Me
The Wands
Kites and Komets
Helmet Compass
The White Album
Ice Cream Cathedral
Dangers of the Sea
Ásgeir Trausti (IS)
Mechanical Bird
Mariam The Believer
Foyn Trio
Penny Police
We Were Born Canaries
Cancer
Eggs Laid By Tigers
The Good The Bad
Far Away From Fiji
We Invented the Night
Halasan Bazar
Den Fjerde Væg
Ocean View
Complicated Universal Cum
Vinnie Who

Det siger sig selv at jeg ikke når rundt og se alle, da mange af dem også ligger med spilletider oveni hinanden og der er knap nok tid til spisepauser eller at hænge ud med folk for den sags skyld, så mon ikke at jeg ender med kun at se halvdelen? Om ikke andet kunne det være skægt at bryde min rekord på 27 navne på de 2 dage.

Selvom alle på den liste er must sees, så er der nogle der stikker mere ud end andre. Ice Cream Cathedral (billedet) for eksempel, som spiller på SCC That scenen kl. 17:15 lørdag, men inden da kan man også nå at opleve dem i et mere simpelt setup til Music Management’s Daydream om eftermiddagen. Hvis uheldet skulle være ude og man ikke når nogen af delene, eller bare ikke kan få nok, så er det jo heldigt at de spiller på Stengade d. 24. maj i deres rette element, hvor Gabriel varmer op.
Se mere her på Stengades hjemmeside eller Facebook event.

Et andet band der er mulighed for at se på Stengade senere i maj, hvis uheldet skulle være ude, er Halasan Bazar som varmer op for Pop Revo-aktuelle Woods d. 15. maj.
Se mere her på Stengades hjemmeside eller på Facebook eventet. Halasan Bazar spiller iøvrigt lørdag kl. 23 i Lille Sal på SPOT.

Jeg glæder mig til at se alle de navne jeg nu kan nå og er virkelig spændt på om der dukker nogen op der kan vælte mig bagover og evt. inspirere til efterårets Poetry In Mono aftener. Ses på SPOT!

SPOT har iøvrigt lavet en fin playliste her som man kan varme lidt op på: