spot festival 2011

Traditionen tro skal undertegnede på denne tid af året en tur til Århus og nyde en masse musik i to hele dage på yndlingsfestivalen SPOT. Sidste år indebar den 7. af slagsen en masse arbejde i forbindelse med en praktik, men i år er der knap så meget at se til og dermed meget mere at se på og lytte til. Jeg har glædet mig meget, og sidder her i toget og forstår ikke helt at jeg allerede er på vej…

Det har været en meget hektisk tid her op til festivalen, så har knap haft tid eller overskud til at sætte mig ind i programmet, men som det ser ud lige nu, kunne jeg godt tænke mig at se følgende:
Let Me Play Your Guitar feat. Talking To Turtles (DE), Bigbang, Pil & Liv, The William Blakes, 4 Guys From The Future, Jenny Wilson feat. Tensta Gospel Choir, Darkness Falls, Just a Number 05272011, Mugison, Thulebasen, Helsinki Poetry, Girls in Airports, Treefight For Sunlight og Iceage…phew. Se det var bare i dag fredag…
Lørdag byder på: Hess Is More feat. Rasmus Zwicki, Some Speak of The Future, Dad Rocks!, Il Tempo Gigante, Deer Bear, Glass Arena, Raised Among Wolves, The Malpractice, Orka feat. Ben Osborne’s Noise of Art with The Pile and Dec Shoes og Messy Shelters.

Ud af alle de navne har jeg én stor favorit, som jeg virkelig ser frem til at opleve…nemlig The Malpractice. Fra at have været en plade som jeg synes brugte lidt for mange Kashmir’ske elementer, er Tectonics virkelig vokset på mig det sidste stykke tid, og jeg kan slet ikke stoppe med at lytte. Lyt selv:

Derudover ser jeg ekstra meget frem til Glass Arena efter min medskribents fine anmeldelse af dem tilbage i marts. Og jeg er meget nysgerrig på Helsinki Poetry, Raised Among Wolves og Deer Bear.

Bliver spændende at se hvor mange af dem jeg egentlig nåede og hvilke der overraskede eller skuffede, når vi når om på den anden side af festivalen…ha en dejlig weekend!

yuck

Jeg havde fornøjelsen af at se den debuterende gruppe Yuck forleden, og det var ikke tid spildt, skal jeg love for. To numre har floreret i mine tanker lige siden. De er begge fra debutalbummet Yuck (ja det hedder den faktisk også), og de er fantastisk catchy. Det ene er det første i soundcloud-settet herunder, Get Away, som er et fremragende støjet popnummer. Skrigende guitarer og sang med en overflod af overdrive. Hør det en tre-fire gange, og resultatet bliver, at du driver din omgivelser til vanvid, fordi du bliver ved med at synge omkvædet for dig selv – HØJT.

Yuck på Bowery Ballroom, NY

Yuck er ligeledes eksponent for nogle mere afdæmpede numre, som du også finder herunder. For eksempel er Suicide Policeman og Shook Down, der måske i virkeligheden er en mellemting, men der forefindes flere på albummet. Det andet omtalte nummer, jeg ikke har kunne få ud af hovedet er The Wall, der med sin fantastiske gentagne hookline Try to make it through the wall – eller deromkring – kommer til at klistre sig fast i din erindring.

Yuck – The Wall:

[soundcloud url=”http://api.soundcloud.com/tracks/6660737″ params=”show_comments=true&auto_play=false&color=0055ff” width=”100%” height=”81″ ]

Yuck på Bowery Ballroom, NY

Yuck er ingenlunde, hvad deres navn antyder. Jo det er støjet og shoegaze-præget, men de poppede referencer som Teenage Fanclub med flere, gruppen selv sværger til, er tydeligere end noget andet. I øvrigt er de et superfedt liveband, og den unge forsanger Danny Blumberg er en fortræffelig vokalist. Yuck bør være på din iPod i 2011, for den befinder sig blandt de bedste udgivelser i år – so far.

Yuck på Soundcloud:

[soundcloud url=”http://api.soundcloud.com/playlists/731000″ params=”show_comments=true&auto_play=false&show_playcount=true&show_artwork=true&color=0055ff” width=”100%” height=”205″ ]

yellow ostrich

Hvis du er til flotte korharmonier, til tider komplekst indie’sk myriadespil og Teitur’sk vellyd, så er den Brooklyn-baserede – nu trio – Yellow Ostrich lige noget for dig. Alex Schaaf, der oprindeligt stammer fra Wisconsin, startede projektet, der nu også tæller de to andre medlemmer Michael Tapper og Jon Natchez, der har erfaring fra henholdsvis We Are Scientists og Beirut.

Debutalbummet udkom allerede i oktober sidste år, så det er ikke just aktualitet, der bærer præg af dette indlæg, men det har vi nu også sjældent været kendt for. Yellow Ostrich har været oppe og vende hos både NPR, et enkelt nummer på Pitchfork og hos flere lokale amerikanske medier. Intimkoncert-arrangørerne hos Big Ugly Yellow Couch har også haft besøg af YO (også Oh Land har været her forbi), da de endnu var en duo, og det er ikke mindre end dragende i nedbarberet form.

The Mistress er titlen på debuten (og den kan downloades gratis på Yellow Ostrichs Bandcamp-profil, sammen med de to foregående ep’er – heriblandt en med det aparte navn The Morgan Freeman EP), og den indeholder flere smukke pop-perler. For eksempel er den udsøgte Mary et godt sted at starte, hvor der er lagt vægt på de udsøgte blokke af vokalharmonier, som nærmest er det eneste, nummeret er bygget op omkring, mens kun enkelte instrumenter får lov at bidrage.

Yellow Ostrich – Mary:

[soundcloud url=”http://api.soundcloud.com/tracks/11817679″ params=”show_comments=true&auto_play=false&color=0055ff” width=”100%” height=”81″ ]

Vokalen minder, som tidligere nævnt, utrolig meget om Teiturs udsøgte pop-vokal, og i sammenblanding med de af og til sofistikerede arrangementer, er det sjældent kedeligt at lytte til The Mistress. En af de personlige favoritter på pladen er albummets sidste skæring Slow Paddle, hvor vokalen og dennes arrangement igen er fremtrædende.

Yellow Ostrich – Slow Paddle:

[soundcloud url=”http://api.soundcloud.com/tracks/14647415″ params=”show_comments=true&auto_play=false&color=0055ff” width=”100%” height=”81″ ]

Ligheden med den omtalte færing kommer stærkest til udtryk i sangen Hold On. Det er ganske slående. Det er dog noget helt andet end Teitur. For pianoet, der ofte ville akkompagnere Teiturs vokal er erstattet af den vokal-instrumentale tankegang.

Yellow Ostrich – Hold On:

[soundcloud url=”http://api.soundcloud.com/tracks/9764500″ params=”show_comments=true&auto_play=false&color=0055ff” width=”100%” height=”81″ ]

Den temmelig naive, men ikke mindre charmerende pop-perle Whale, er også bemærkelsesværdig. Ligesom nummeret Hahahaohhoho leder tankerne hen på Thomas Troelsen i sine unge dage hos Superheroes.

Yellow Ostrich – Whale:

[soundcloud url=”http://api.soundcloud.com/tracks/6108678″ params=”show_comments=true&auto_play=false&color=0055ff” width=”100%” height=”81″ ]

Yellow Ostrichs forfriskende brug af vokalen træder frem som det stærkeste es, kombineret med de lavmælte og veldoserede instrumentale bidrag. Desuden er det et par alsidige herrer Schaaf har allieret sig med, hvilket bestemt ikke gør det mindre interessant at følge Yellow Ostrich i fremtiden.